Fødselsdagen

26 medlemmer mødte frem til lokalafdelingens 5 års fødselsdag, der foregik i Ringsted Firma Sports lokaler i Benløse.  

Der var stillet en stor grill op og der blev tilberedt lækre helstegte oksefiletter samt kotelletter og pølser. Der var en stor lækker salatbuffet, der var fremstillet at deltagerne selv. 

Som drikkevarer var der sommerbryg på fad fra Det Lille Bryggeri og flere gode samarbejdspartnere have leveret gaver, der indledningsvist blev smagt. Derudover var der godtøl til købs for en meget billig penge, idet lokalafdelingen gennem året havde oparbejdet et mindre overskud. 

Det blev til nogle muntre timer indtil det var på tide at vende hjemad for at se på fodboldlandskampen. 

Ved arrangementets afslutning fremkom 2 paraplyer, som ser ud til at savne deres rette ejermand. Såfremt man savner sin paraply, bedes man henvende sig til formanden.

Lokalafdelingens næste arrangement finder sted den 26.august, hvor vi får besøg af Amager Bryghus.

Nærmere om dette vil komme til at stå på hjemmesiden.

Højt skum og god sommer

Leif Mortensen 

Formand