Nyhedsbrev november 2010

Julefrokosten.

Søndag den 28. november kl. 14:00 afholdes den årlige julefrokost. Julefrokosten afholdes i Firmasportens lokaler på Eilekiersvej 17 - 19 i Benløse. Der er ca. 600 meters gang fra Roskildevej.

Vi skal nyde en god og traditionel buffet fra Benløse Kro. Til maden skal vi nyde en række julebryg fra fynske og jyske bryggerier - ialt 10 stk..

Der vil være salg af yderligere øl og snaps til de populære "købmandspriser". Der afholdes også kinesisk lotteri med flotte præmier.

Tilmelding er absolut nødvendig. Der er bindende tilmelding. Det betyder, at hvis du tilmelder dig og ikke møder op, vil du blive afkrævet deltagergebyret.

Prisen for deltagelse er kun kr. 300,-. Dette dækker både frokost og smagning. Tilmelding skal ske til lokalafdeling.ringsted@ale.dk SENEST den 22. november 2010 kl. 18:00. Du vil modtage en mail retur med oplysning om, at du er tilmeldt. Såfremt du ikke modtager en sådan mail, så kontakt formanden på telefon 22 32 24 84.

Julebryg.

Vin Stysiek i Tinggade har fået julebryg fra bl. a. Det Lille Bryggeri, Dagmarbryggeriet og økologiske øl fra Søbogaard. Der afholdes "J-dag" torsdag, fredag og lørdag i denne uge.

Højt skum

Leif Mortensen

Formand