Så blev det igen tid til den traditionelle porter/stout smagning.

22 medlemmer havde indtegnet sig til mødet den 31. januar. De fik først serveret en solid gang forloren hare og der var nok af det. Sovsen var blevet smagt til med en god sjat Hornbeer Winterporter.

Smagelisten for øllene så således ud:
Bryggeri Øl

Nøgne Ø Havre Stout
Baltika Porter
Falster Haandbryggeri Falster Porter
BeerHere Ammestout
Samuel Smith Imperial Stout
Wiibroe Imperial Stout
Midtfyn Bryghus X
Saranac Imperial Stout
LeftHand Imperial Stout
Mikkeller Beer Geek Bacon
Mikkeller Beer Geek Brunch Weasel 2009

Specielt Mikkeller Beer Geek Bacon fik nogle til at hæve øjenbrynene, da det var deres første møde med en røgøl og ikke en specielt svag af slagsen.

Da smagningen var overstået kunne en hurtig håndsoprækning afsløre at den øl, der havde flest tilhængere, var den nye "X" fra Midtfyns Bryghus; et samarbejde mellem det hollandske bryggeri De Molen og Eddie Szweda.

Det har også vist sig efterfølgende, at "X" er en af de øl, der deltager i finalerunden om valget af årets øl.
Dette bliver der lejlighed til ved næste møde den 21. februar, hvor vi igen skal smage denne øl sammen med de 9 andre finalister.

Højt skum

Leif Mortensen
formand