Årsmødet 2013

Det er blevet tid til tilmelding til årsmødet, som holdes tirsdag 8. oktober kl. 19-21:30 i Kulturhuset.

- Dagsordenen indeholder følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Beretning om Lokalafdelingen

3. Valg af Lokalafdelingsformand

4. Evt. Valg af Lokalafdelingsnæstformand

5. Beslutning om antal menige bestyrelsesmedlemmer og evt. valg af menige bestyrelsesmedlemmer

6. Eventuelt

Under årsmødet vil der være smagning af jyske øl fra bl.a. Varde, Randers, Øm og Skagen

Pris 125,- Husk smageglas

Tilmelding på

lokalafdeling.ringsted@ale.dk (eller ved at besvare denne mail) senest lørdag 5. oktober

Hvis du kender nogen, der gerne vil med, så kontakt Skjold

Højt skum

Bestyrelsen

 

Vintage smagning

De første 2 øl vi smagte var en Royal Stout, hvor den ene var fra 2007 og så smagte vi en af de nye, hvor der ikke længere er årstal på etiketten. Stouten fra 2007 var lidt flad men havde til gengæld en god fylde og sødme, hvor den nye stout var lidt mere frisk i smagen.

Så kom turen til det engelske bryggeri Fullers, som er et af de ældste bryggerier i England. De laver hvert år en Fullers Vintage, hvor de ændrer opskriften hvert år for at tilføje nogen af de ingredienser, som er oppe i tiden. Fullers er kendt for at have gemt alle deres opskrifter gennem årene, så det er efterhånden blevet til mange og de er nu ved at prøve at brygge nogen af de gamle opskrifter. De 2 Vintage vi smagte var den fra 2008 og 2011. Den fra 2011 er en rigtig god øl med en dejlig blød og lidt sød smag, den som var 3 år ældre havde ændret sig utroligt meget og den søde smag var nu blevet mere gennemtrængende, hvilket overhovedet ikke gjorde øllen værre snarere tværtimod. Begge øl var en sand fornøjelse.

5. øl bragte minderne tilbage til vores bustur i 2008, hvor vi var så heldige at ligge vejen forbi Musikbryggeriet Da Capo og hvis der er nogen, der stadig har nogen af Da Capo’s Barley Wine tilbage fra den dag, så kan i roligt gemme den et år  endnu. Vi var nemlig så heldige at smage en Barley Wine fra 2007 og det var en helt utrolig mundfuld øl, der straks gik ind og aktiverede alle smagsløgene – lækkert.

6. øl var en Samichklaus Helles fra 2008, det er den med rød etikkette. Den blev brygget i 2008 efter at den ikke havde været brygget i 20 år og den var også en smagsmæssig oplevelse, Herman mente dog ikke, at den bliver brygget mere, han har i hvert fald ikke set den til salg i Danmark, så snøft, snøft, vi må altså leve med minderne.

Til sidst kom der 3 øl fra Brøckhouse, som jo desværre er gået konkurs, men vi var så heldige at Herman havde mulighed for at udskænke 3 forskellige øl fra dette bryggeri, nemlig Brøckhouse 2005, Brøckhouse 2007 samt det allersidste bryg der blev brygget i Hillerød nemlig Brøckhouse 3413, som betyder postnumret for Hillerød samt alkoholprocenten. Brøckhouse begyndte i 2004 at brygge med et 40 liters anlæg og leverede til lokale værtshuse, så i starten havde man ikke mulighed for at købe øllet i forretningerne. Både 2005 og 2007 og der var lidt delte meninger om hvilken øl, der var den bedste. Dog var de fleste enige om, at 3413 blev dagens vinder.

Smageliste                                                       Antal stemmer

 

Royal Stout 2007                             7,7%           2

Royal Stout ny udgave                      7,7%           1

Fullers Vintage 2008                         8,5%           5

Fullers Vintage 2011                         8,5%           1

Da Capo Barley Wine 2007                 10,0%         4

Samichklaus Helles 2008                    14,0%         4

Brøckhouse 2005                              10,1%         3

Brøckhouse 2007                             10,1%         0

Brøckhouse 3413                              13,0%         6

 

Dagens vinder blev altså Brøckhouse 3413, men alle var i tvivl til det sidste om hvilken øl, man skulle stemme på, da alle øllene var rigtig gode.

Så alle jer der gik glip af denne dejlige smagning og selvfølgelig alle jer, der var så heldige at deltage i den – sæt straks X i kalenderen den 8. oktober 2013.