DøE Ringsted 10 år

Husk at tilmelde dig til vores 10 års fødselsdagsfest.

(særlig pris ved tilmelding senest 30. april)

Festen holdes lørdag 14. juni 2014 kl. 14

Prisen inkluderer lækker grillbuffet med tilbehør, masser af godt øl, bl.a. Lokalafdeling Ringsteds eget 10 års fødselsdagsbryg; Den frække Skotte

Øl, mad, musik og mulighed for at vinde nogle af de flotte gevinster

Arrangementet holdes på

Det lille Bryggeri, Egerupvej 16, Bringstrup, 4100 Ringsted.

Billetter købes via Nemtilmeld og prisen er kun 150-, !!!

(ved køb inden udgangen af april)

Dette er et tilbud til de hurtige og langt under produktionsprisen.

Herefter er prisen 200,-

Du kan købe billetter på

https://lokalafdelingringsted.nemtilmeld.dk/

Højt skum

Bestyrelsen

 

Trappistsmagningen 4. april

Yes for en god smagning – det var 35 forventningsfulde medlemmer af DØE, der havde været så heldig at blive tilmeldt til trappistsmagningen, der satte sig til bords i Ringsted Kulturcenter kl. 19.00 fredag den 4. april 2014.

Smagningen stod på 26 trappistøl, hvilket vi mener er det totale antal trappistøl, der er i handel for de godkendte trappistbryggerier og her har vi ikke medregnet det franske og amerikanske.

Der blev smagt 9 øl fra La Trappe, hvor der er en del der ligger ud over hvad vi ”normalt” forbinder med Trappistøl, nemlig PUR, WIT, BOCK, Isid’or, herudover var der blond, dubbel, trippel og Quadruppel samt kronen på værket en Quadruppel lagret på egetræsfad – hold da helt op, hvor var den god.

Orval var præsenteret med deres ene, fra Westmalle smagte vi dubbel og trippel, Rochefort kom med deres nr. 6, 8 og 10.

Fra Achel smagte vi blond, Bruin og Bruin ekstra,

Chimay kom med gul, rød og blå, fra det nye østrigske bryggeri smagte vi Benno og Gregorius som vel må sidestilles med en dubbel og en Quadruppel og sidst men ikke mindst havde vi 3 øl fra Westvleteren, Blond, nr. 8 og nr. 12.

Det vil sige at vi smagte øl fra i alt 8 trappistbryggerier.Vi havde lagt smageskemaet, så øllene indtil de sidste 3 blev serveret efter hvor meget de havde i alkohol%, hvilket vil sige at vi startede med PUR, WIT og blond og sluttede med Quadruppel på egetræsfad, Westvleteren 12 og Rochefort 10, hvilket var de 3 øl, der sluttede i toppen efter afstemningen.

Der blev på smagningen udskænket 5 cl. af hver øl og sædvanen tro var der hurtig en god stemning, hvor der blev snakket lystigt på kryds og tværs af bordene. Midtvejs i smagningen blev der disket op med oste og pølsebord, hvilket faldt i medlemmernes smag, da fadene var blevet tømt inden vi var færdige med smagningen.

Jo længere vi nåede hen i smagningen jo mere begejstrede blev medlemmerne og da vi nåede kl. 23.45 havde vi været igennem alle 26 øl og medlemmerne stemte herefter på deres favoritter ved at afgive henholdsvis 3, 2 og 1 point medens de nød de sidste sjatter, der var tilbage.

La Trappe Quadruppel fik 13 stemmer

Achel Bruin Extra fik 19 stemmer

Westvleteren 12 fik 35 stemmer

Rochefort 10 fik 38 stemmer

Og vinderen La Trappe Quadruppel på egetræsfad fik 54 stemmer

Vi ser frem til at smage denne igen til generalforsamlingen

 

 

Ølfestival 2014

Billetsalget til Ølfestival 22. maj - 24. maj 2014 er godt i gang.

I år foregår hele forsalget på BilletNet! Og der er rigtigt gode grunde til at købe billet i forsalg; ikke alene er billetter og poletter billigere i forsalg, man kommer også tidligere ind til Ølfestivalen!

Du kan læse mere her

 

Bustur til Berlin

Kære ølentusiaster

Jeg er ved at arrangere en non-profit tur til ølfestival i Berlin til sommer. Jeg arrangerede en lignende tur sidste år med stor tilfredshed alle deltagerne.

Jeg har besluttet mig for at forsøge at gentage sidste års succes med en bustur til Berlin Internationale Bierfestival i dagene torsdag d. 31. juli til søndag den 3. august 2004.

Tilmeldingsfrist er den 15. maj 2014. Turen bliver kun gennemført ved min. 40 deltagere - dog max 50 personer efter først-til-mølle princippet.

Er der spørgsmål til turen er du velkommen til at skrive eller ringe.

Med venlig hilsen
Ronny Larsen
Mobil: + 45 22 888 666
WWW.SOROEBRYGHUS.DK

 

Arrangementer

Oversigt over DøE Ringsteds kommende smagninger kan ses her

 

Tilmelding

til smagninger foregår altid via NemTilmeld

 

De 26 Trappister

Aftenens vinder