Julebryg smagning

Det er tid til den næste smagning, som er den årlige smagning af julebryg. Julebryg smagningen holdes

Tirsdag 2. december kl. 19:00 i Ringsted Kulturhus

Temaet er nye og sjældne juleøl.

Vi har fundet nogle spændende juleøl frem, som du temmelig sikkert ikke har smagt før.

Glæd dig til at smage øl fra bl.a.: Kongebryg, Rocket Brewing, Warwick og Nordic Brewing.

Begrænset antal pladser.

Pris kun 125,-      Husk smageglas

Tilmeld dig her

https://lokalafdelingringsted.nemtilmeld.dk/7/

Højt skum

Bestyrelsen

36 til årsmøde

Årsmødet blev afholdt i Ringsted Kulturhus, hvor der var mødt 34 forventningsfulde medlemmer og 2 medlemmer fra vores søsterafdelinger. Formand Skjold Haxgarth bød velkommen med at uddele vores fødselsdagsøl, Den Frække Skotte, og startede herefter med at få valgt en dirigent, valget faldt på Jens Frilund.

Bestyrelsens forventning til 2013/2014 var at vi skulle have nogen gode smagninger, vi skulle ikke være under 20 men gerne over 25 til vores smagninger. Vi har i gennemsnit til alle smagningerne været 29 deltagere, hvilket er ovenud tilfredsstillende og herudover var der til bryggedagen omkring 40 deltagere og til fødselsdagen var der mere end 50 medlemmer incl. påhæng.

Både bryggedag og fødselsdag blev afholdt ude på Det Lille Bryggeri og formanden benyttede lejligheden til at takke René for den støtte han har ydet vores lokalafdeling både til de 2 arrangementer men også den hjælp han har ydet ved andre arrangementer, vi håber at det gode samarbejde fortsætter i fremtiden.

Herudover vil vi også gerne rette en stor tak til Herman fra Fensmark Superbrugs, som har stillet sin ekspertise og indkøbsmulighed til vores rådighed op til flere gange.

Generelt kan vi sige at det forgange år med følgende temaer: Jysk aften, Dubbelsmagning, Kåring af julebryg i Ringsted, Sort aften, Finalesmagning, Trappistsmagning, Tysk aften samt besøg af Kongebryg, har budt på nogen fremragende smagninger og vi ser allerede frem til det næste år.

Formanden sluttede af med at takke alle vores medlemmer for deres store deltagelse i smagningerne, ligesom han var stolt over, at vi er 133 medlemmer mod 109 medlemmer ved det seneste årsmøde.

Alle bestyrelsesmedlemmer modtog genvalg og herudover indstillede bestyrelsen Asbjørn Hedegaard og Søren Nielsen som begge stillede op. Der var ingen modkandidater, så bestyrelsen der blev valgt under store klapsalver, ser fremover ud som følger:

Formand         Skjold Haxgarth
Næstformand    Leif Nygaard
Øvrig bestyrelse    Ingolf Jørgensen, Leif Nielsen, Thomas Larsen,
Asbjørn Hedegaard og Søren Nielsen

Efter årsmødet blev der afholdt ølsmagning, hvor vi skulle smage alle vinderne fra de smagninger, der havde været siden sidste årsmøde.

1.    Årets øl under 6%, Ugly Duck’s Amarillo & Citra IPA 5,9% 6 stemmer
2.    Jysk Aften, Syndikatet, Agenten 7,5% 4 stemmer
3.    Tysk Aften, Grafliches Brau, Coronator Doppelbock 7,2%, 6 stemmer
4.    Dubbel-smagning, Corsendonk, Dubbel 7,5%, 5 stemmer
5.    Kongebryg, Kejserinde Dagmar, Imperial Stout 7,6%; 20 stemmer
6.    Julebryg-smagning, Gouden Carolus Christmas 10,5%, 39 stemmer
7.    Trappist-smagning, La Trappe, Quadruple Oak Aged 11,0%; 40 stemmer
8.    Årets øl over 6%, Hornbeer, Viking Chili Stout 10,0 %; 32 stemmer
9.    Sort Aften, Det Lille Bryggeri, Black Elixir 13,7%, 64 stemmer

Årets øl i 2013/2014 blev Black Elixir fra Det Lille Bryggeri

 

Sort aften

Porter - stout smagning

Onsdag 21. januar

19:00 - 21:30

Kulturhuset

 

 

Bock smagning

Tirsdag 17. februar

19:00 - 21:30

Cafe Wagner

Mulighed for spisning

18:00 - 19:00

 

Amerikansk aften

Fredag 13. marts

19:00 - 23:00

Kulturhuset

 

Den store IPA smagning

Tirsdag 28. april

19:00 - 21:30

Cafe Wagner

Mulighed for spisning

18:00 - 19:00