Invitation til Masterclass - Belgisk øl

Fredag 11. marts er vi klar med smagningen, som vi kalder: Masterclass - Belgisk øl. Det er Claus Jacob Wordenskjold, der står for præsentationen. Der vil være lidt flere øl, end vi sædvanligvis har til vores smagninger, og lidt lækkert at spise i pausen. Ved denne smagning vil du blive introduceret til klassiske belgiske øltyper med specielt fokus på den stærkeste, Quadrupel. Du vil også få historien om, hvordan vores egen Skt. Bendts kirke er forbundet til trappistøl. Der vil blive fokuseret specielt på klosteret i Chimay. Vi skal også smage på et par ikke-belgiske udgaver af den stærke Quadrupel. 

Undervejs bydes der på pølse- og ostebord. Husk smageglas.

Masterclass - Belgisk øl holdes i Kulturhuset, vi begynder kl. 19 og slutter kl. 23:30

Pris for foredrag, smagning og mad: 225,-

Tilmelding her

https://lokalafdelingringsted.nemtilmeld.dk/20/

 

Højt skum

Bestyrelsen DøE Ringsted