Februar Nyt III

Kære ølentusiast,

Vi går en tid i møde med mange arrangementer. Til vores fredagsarrangement Masterclass, har vi hævet deltagerantallet til 48. Der er i skrivende stund kun 10 pladser tilbage, så hvis du vil med, skal du nok ikke tøve alt for længe. I Roskilde holdes DM i blindsmagning lørdag 5. marts for hold, med Carsten Bertelsen som konferencier. Som noget nyt er det muligt at deltage som tilskuer, og smage de samme øl, som de deltagende hold. Endelig er der Danske ølentusiasters generalforsamling i Odense lørdag 12. marts, hvor deltagelse er gratis for medlemmer.

  • Masterclass - Belgisk øl
  • DM i blindsmagning
  • Generalforsamling 2016 i Odense
  • Skema har fået mere plads
  • Årets danske Ølnyhed 2015
  • 28 til Coisbo smagning

 Du kan læse nyhedsbrevet i din browser her

 

 

Masterclass - Belgisk øl

Fredag 11. marts er vi klar med smagningen, som vi kalder: Masterclass - Belgisk øl. Det er Claus Jacob Wordenskjold, der står for præsentationen. Der vil være lidt flere øl, end vi sædvanligvis har til vores smagninger, og lidt lækkert at spise i pausen. Ved denne smagning vil du blive introduceret til klassiske belgiske øltyper med specielt fokus på den stærkeste, Quadrupel. Du vil også få historien om, hvordan vores egen Skt. Bendts kirke er forbundet til trappistøl. Der vil blive fokuseret specielt på klosteret i Chimay. Vi skal også smage på et par ikke-belgiske udgaver af den stærke Quadrupel. 

Undervejs bydes der på pølse- og ostebord. Husk smageglas.

Masterclass - Belgisk øl holdes i Kulturhuset, vi begynder kl. 19 og slutter kl. 23:30

Pris for foredrag, smagning og mad: 225,-

Tilmelding her

https://lokalafdelingringsted.nemtilmeld.dk/20/

 

 

DM i blindsmagning

Lørdag d. 5 marts kl. 13 til 17. i Roskilde Gymnasiums Festsal Bondetinget 1  (Domkirkepladsen) Roskilde

Lokalafdeling Roskilde har overtalt Carsten Bertelsen til at være konferencier, så der er garanti for en underholdende eftermiddag.

Der konkurreres i 3 personers hold. 

Tilmelding er derfor absolut nødvendig.  Se hvorledes på her

Sidste frist for tilmelding er 25. februar

Som noget nyt vil der i år være mulighed for at deltage i arrangementet som tilskuer. Man smager med, men der pålægges naturligvis en vis diskretion under konkurrencen.

Gebyr for hold 600,-.  For tilskuere kr. 200,-  som dækker 13 smagsprøver samt en sandwich..

 

 

Generalforsamling 2016 i Odense

Hvis du vil med til generalforsamlingen, skal du tilmelde dig senest onsdag 24. februar. Læs mere her 

I lighed med tidligere år er det lykkedes de 4 Sjællandske regioner at etablere et samarbejde om en fælles bus fra Brønnums Turistfart til at køre os fra København - Ringsted - Dalum Landbrugsskole og samme vej retur. Tilmelding til busturen her

 

 

 

Skema har fået mere plads

Så er DIT sjovere SKEMA atter åben i hverdage kl. 11-22. Vi takker for tålmodigheden med ombygningen. Vi holder reception fredag 26. februar kl. 12-18. Kom forbi og nyd resultatet, så giver vi lidt til ganen. 

Årets danske Ølnyhed 2015

(Klik for at forstørre)

Afstemningernes første runde sluttede den 31. januar 2016. De fem øl som, i hver kategori, har fået flest stemmer går videre til anden runde, som starter først i februar og løber frem til mandag den 29. februar, hvor de endelige Årets danske Ølnyhed(er) 2015 bliver valgt. Resultatet offentliggøres på foreningens Generalforsamling i Odense lørdag den 12. marts 2016.

Læs mere her

 

 

 

28 til Coisbo smagning

Vi var så heldige at få Anders Coisbo til at tage hele vejen fra det fynske til Kulturcentret i Ringsted, hvor 28 medlemmer så frem til at blive underholdt og smage noget dejligt øl. Anders er en virkelig energisk og utrolig humoristisk person, der havde mange spændende historier både fra hans opstart, hvor han havde arbejde ved siden af og søvn derfor var en sjælden ting men også fra i dag, hvor han forventer at have en produktion på over 200.000 l øl om året og dette er et puslespil i sig selv, da han som den fantombrygger han er, har brug for at benytte andre bryggeriers anlæg og her har hans kollegaer i det fynske virkelig været behjælpelige. Anders havde medbragt 8 øl herunder pilsner, IPA, røget øl, pale ale, imperial stout m.v. Alle øllene har en virkelig behagelig og frisk smag og så vidt jeg kunne konstatere, så var der ikke mange sjatter tilbage efter smagningen, så øllet har absolut været i medlemmernes smag. De syv af øllene fik mellem 10 og 22 stemmer mens den suveræne vinder 1825 Russian Imperial Stout fik hele 49 stemmer. Denne øl var den sidste og undervejs smagte vi på 5. Th, Avenue Classic, Urban Haze, Broadway Spring Ale, Undercover IPA, Brooklyn Fall smoked beer, Astoria Black Imperial Stout og Fourteen Russian Imperial Stout, så med vinderen var vi oppe på hele 3 Imperial Stouts.