Ryder Cup som sæsonafslutning

24. april, blev der afholdt Ryder Cup smagning på Skema. Desværre blev vi kun 15 deltagere, men dem der dukkede op fik noget virkelig godt øl.

Det var som navnet antyder Europa mod USA, baseret på kaptajner hvor vi smagte en øl fra det land i Europa eller den stat i USA som den gældende kaptajn er fra.

Den første battle tog USA hvor Sumatra Mountain fra Founders (Imperial Brown Ale 9%) i Michigan (USA) slog Aventinus Eisbock fra Schneider Weisse (Eisbock 12%) i Tyskland, 8 stemmer mod 7.

Den anden battle vandt USA igen hvor Santa's Little Helper fra Port Brewing Company (Imperial Stout 9,9%) i Californien slog Mercurial Milk et collab imellem BrewDog og To Øl (Imperial Stout på 12,2%) i Skotland (og Danmark). Igen med 8 stemmer mod 7.

Den tredje battle vandt Europa hvor Mavka fra Siren Craft Brew (Imperial Porter 11,4%) i England, slog Share This O.C (Imperial Stout 11%) fra Californien. Sjovt nok igen 8 stemmer mod 7.

Den sidste battle vand Europa overlegent hvor The Mortician fra Amager Bryghus (Imperial Stout 10,5%) slog Trappist Imperial Stout fra Spencer Brewery (8,7%) med hele 13 stemmer mod 2.

Det endte 2-2, men Europa vandt med den sidste overlegne sejr. Samlet set vand The Mortician fra Amager Bryghus smagning med 17 stemmer.

Vi i bestyrelsen vil gerne takke for en rigtig god sæson 2018/19, med generelt stor deltagelse og ser frem til at se jer igen til efteråret til nye spændende smagninger.

Rigtig god sommer til jer alle.

Højt skum,

Bestyrelsen