I dette nyhedsbrev kan du læse om 

  • Næste arrangement
  • Referat fra Trappist-smagning

Næste arrangement

Så er det blevet tid til at deltage i årets Ryder Cup, der finder sted 24. april på Skema, og i år står kampene mellem tidligere års kaptajner, så for Europa mangler vi den sidste udvælgelse, hvor valget står mellem Seve Ballesteros, Spanien og Colin Montgomery fra Skotland.

Fra USA hører vi, at der tæt opløb mellem Tom Watson fra Missouri og Dave Stockton fra Californien (hvor alesmith kommer fra, skal dog ikke smage spedway stout).

Så for den nette pris af 150 kr. kan du være med til giganternes kamp, hvor vi skal ud i 2 foursomes og 4 enkeltkampe. Så husk 2 glas.

Tilmelding sker lige her: lokalafdelingringsted.nemtilmeld.dk/52/

Referat fra Trappist-smagning

Fredag den 22. marts 2019 var en dag mange medlemmer i DØE Ringsted havde set frem til med spænding, da modtageren af den regionale ølpris 2018 Claus Wordenskjold fra Wordenskjolds ølklub lavede trappistsmagning for et udvalg af 15 trappister, hvor de nyeste trappistbryggerier fra Østrig, USA, England, Italien og Zundert fra Holland var præsenteret.

Maximum for antal deltagere var desværre 50, da vi havde mere end 10 på venteliste og det er altid ærgerligt at skuffe vore medlemmer, men dem som havde været hurtigt ude fik en rigtig god oplevelse. Claus er, hvad man med stor respekt, en ølnørd, som virkelig sætter sig ind i historien omkring øl, bryggeri og bryggere og han har personlig kendskab til mange bryggere omkring i Europa og har selv været på besøg hos de en del af de trappistbryggerier, der var med til smagningen.

Claus startede med hele historien omkring det at brygge Trappist øl og fortalte i den forbindelse om Benedikterordenen og en senere udskilning til Cistercienser-ordenen, som var forgangs munke for trappistbryggerierne.

Undervejs havde Claus ikke så meget fokus på selve øllen, men fortalte mere omkring Trappistklostrene, hvordan de var opstået, hvem den første brygger var, hvilket udfordringer, de havde haft undervejs. Dette var utroligt spændende og det der virkede godt var, at trappist bryggerierne ikke må brygge øl for egen vindings skyld men skal sørge for at lokalsamfundet nyder godt af eventuelle overskud.

La Trappe som brygges i Koenigshoeven i Holland er ikke opkaldt efter klostret men efter LA Trappe Abbey i Frankring, som menes at være ophav til trappist øllene. Tre Fontane i Italien ligger på det sted, hvor St. Paul ifølge legenden blev halshugget af Kejser Nero og da hovedet faldt af, ramte det jorden 3 steder og alle 3 steder kom der en kilde, heraf navnet Tre Fontane. 

Som sagt var Claus rigtig god til at fortælle, hvilket han, kun afbrudt af lidt Tapas lidt inde i smagningen, gjorde til kryds og slange og efter kommentarerne undervejs og efter smagningen, så havde de fleste haft en rigtig god aften og ved afstemningen var der kun en øl, der ikke fik nogen stemmer.

  • La Trappe Wittbier 2 stemmer
  • Nivard Jubiläumsbier 0 stemmer Orval 4 stemmer
  • IPA Spencer 1 stemmer
  • Tynt Meadow, England 17 stemmer
  • La Trappe Bockbier 2 stemmer
  • 8 Bruin Achel 9 stemmer
  • Half n Half, Westmalle 3 stemmer
  • Tripel Tre Fontane 2 stemmer
  • Tripel, Achel 12 stemmer
  • 10, Zundert 17 stemmer
  • Spencer Monk’s reserve ale 34 stemmer
  • Chimay Grande Reserve Rhum 50 stemmer
  • Westvleteren 12 62 stemmer
  • Rochefort 10 79 stemme

Klik ind på vores side på Facebook og se billeder fra smagningen: https://www.facebook.com/doeiringsted/