Nyhedsbrev 2011 nr. 2
  • 1 - Long time no see
  • 2 - Udflugt til Halsnæs Bryghus MED MEGET KORT VARSEL
  • 3 - Arrangementer mv. resten af 2011

1 - Long time no see

Som afdelingens webmaster vil jeg indlede med at beklage at der af en række årsager ikke er udsendt nyhedsbreve til afdelingens medlemmer siden januar.

Afdelingens formand og jeg håber at dette nyhedsbrev vil vise sig at blive begyndelsen på noget der ligner en tsunami af information til medlemmerne ...

Steen Christiansen, Rødovre afdelings næstformand og webmaster

2 - Udflugt til Halsnæs Bryghus - MEGET KORT TILMELDINGSFRIST

Som nævnt i Nyhedsbrev 2011 nr. 1 og i Arrangementsoversigten har vi haft som mål at arrangere en udflugt lørdag den 25. juni til Halsnæs Bryghus i Hundested Havn.

Halsnæs Bryghus havde en stand under Ølfestivalen i maj, hvor det var muligt at smage mange af deres knaldgode øl!

Læs alt om Halsnæs Bryghus på deres hjemmeside.

Med start kl. 12 kan vi få en rundvisning med efterfølgende smagning af 4 øl. Bryghuset har plads til maksimalt 40 personer.

Vi arrangerer fælles buskørsel med afgang fra Rødovre kl. 10.45 (varighed ca. 1 time hver vej), og sørger for en sandwich eller to mens vi kører og evt. også noget godt øl til at træne smagsløgene med. Prisen er endnu ukendt, den afhænger bl.a. af antal deltagere og hvor længe vi vil blive i Hundested efter den officielle del, men antagelig maksimalt 350 kr. Til sammenligning lå prisen for (en kortere) bustur og besøg hos Hornbeer i 2009 på 240 kr.

Tilmelding til turen skal ske SENEST søndag den 19. juni kl. 20. Tilmelding SKAL sendes til Steen Christiansen på mailadressen steen.christiansen(at)remove-this.ale.dk

Senest mandag den 20. juni om morgenen informeres alle, der har tilmeldt sig, om turen bliver til noget.

Eventuelle spørgsmål besvares gerne - ring til Steen på mobil 24 44 23 19, men først lørdag eller søndag. 

  

3 - Aktiviteter mv. i de kommende måneder

Bestyrelsen har lagt en plan for resten af årets arrangementer, men ikke alle aftaler mv. er endeligt på plads. Det forventer vi at de kommer senest når bestyrelsen holder sit næste møde i løbet af den kommende måned. Herefter vil der udkomme et nyhedsbrev med omtale af aktiviteterne.

Sæt dog allerede nu et stort X i kalenderen 3. september i anledning af Øllets dag.

Højt sommer-skum!