Nyhedsbrev 2011 nr. 6

 

Årets sidste arrangement løb af stablen 14. november, hvor 45 forventningsfulde ølentusiaster mødte op i Brøndby. Vi skulle smage på julebryg, og formanden havde valgt hele 12 danske af slagsen til smagningen. Se listen her.

Vi prøvede denne gang at holde arrangementet i Nygårdsparkens festlokaler, og der var bred enighed om at lokalerne var meget velegnede til formålet.

Næstformand Kim Kristensen havde forberedt en lidt utraditionel quiz, hvor vi skulle gætte betydningen af et gammelt ord. Hvis ikke Pølstørst og Pibekande indgår i ens daglige ordforråd, ja så var det faktisk en svær quiz, men sjov og anderledes.

Undervejs benyttede vi os af den festlige anledning til at sige et varmt tak til Normann for hans indsats som formand i 3 år. Da vi jo er ølentusiaster havde vi sørget for en fin buket af øl til Normann. Jeg vil igen benytte lejligheden til at sige tak for indsatsen til dig, Normann.


Nogle stemningsbilleder fra aftenen kan ses herunder og til højre.

 

 

Fra bestyrelsen skal der lyde et tak for det år der nu nærmer sig afslutningen. Med forbehold for at vi pludselig udsender flere mails, så vil vi ønske alle medlemmer en glædelig jul og et godt nytår.

Vi ses i januar til arrangementet med skotsk øl og whisky.

Højt juleskum

Kim Müller

 

 

Kim Müller - Normann Errebo