Nyhedsbrev 2012 nr. 7

Kære ølentusiast i Rødovre Lokalafdeling


Vi må desværre se i øjnene at der ikke har været tilslutning nok til at vi kan gennemføre besøget på Amager Bryghus den 2. juni. Vi nåede op på i alt syv tilmeldte, og vi skulle være mindst 10 før bryggeriet ville holde et arrangement. Det må derfor aflyses. Jer der har tilmeldt og betalt bedes sende mig reg.nr og konto nr. hvortil jeg kan returnere jeres indbetaling.

To aflyste arrangementer i træk gør mig lidt bekymret. Hvad er der galt? Er det de forkerte arrangementer vi holder, eller er der andet galt? Vi vil helst holde gode arrangementer som mange er interesserede i, og jeg vil derfor gerne høre fra så mange som muligt, med din mening om hvorfor der ikke har været nok tilmeldte to gange i træk. Forhåbentligt kan vi i bestyrelsen blive inspireret at nogle input fra vores medlemmer.


Højt skum!

Kim Müller