Nyhedsbrev 2013 nr. 1

Læs her om:

  • 1 - Rødovre lokalafdelings blindsmagning for hold
  • 2 - DM i blindsmagning for hold
  • 3 - Finalesmagning blandt årets ølnyheder 2012
  • 4 - kort omtale af julefrokosten 15. december 2012

'

 

 

1) Rødovres hold-blindsmagning 22. januar 2013

Så er din lokalafdeling på banen med årets første arrangement, hvor du får mulighed for at smage øl på en anderledes måde.

Du skal bruge dine sanser og som del af et tre-mandshold sammen med to andre smage dig igennem 13 forskellige øltyper. Holdene bliver sammensat på stedet, med mindre I på forhånd er tre, der har aftalt at danne et hold sammen.

 

Ved hver smagsprøve skal holdet gætte hvilken af tre mulige øl man får i glasset, på samme måde som på en tipskupon (dog må man ikke helgardere).

Der er otte minutter til at smage og bedømme hver af de 13 øl. Efter de første syv smagsprøver bliver der en lille pause, hvor "halvlegsresultatet" bliver afsløret. Efter de sidste seks smagsprøver bliver disse afsløret og vinderholdet kan kåres.

Hvis flere hold står lige, har vi et "wildcard", som man ingen informationer får om, men hvor der skal smages og gættes på alkoholstyrke, land, bryggeri osv.

Vinderholdet får tilbudt at deltage i DM i blindsmagning - se mere nedenfor.

Deltagelse i blindsmagningen koster beskedne 150,- kr. pr. person for 13 smagsprøver og lidt brød/ost mellem de forskellige øl. Tilmeld dig eller dit hold ved at sende en mail med navn(e) og medlemsnr. til kim.mueller@ale.dk og at overføre deltagerbetalingen til ølkontoen reg.nr. 1551 kontonr. 10136520, husk at angive navn(e) og medlemsnr. Af hensyn til indkøb m.v. er absolut seneste tilmeldingsfrist lørdag den 19. januar kl. 23.59.

2) DM i blindsmagning for hold 9. februar 2013

Vinderholdet fra Rødovre lokalafdelings blindsmagningskonkurrence vil blive tilbudt at deltage i DM i blindsmagning, som vil foregå efter samme metode som den Rødovre. 

Blindsmagningen afvikles hos Bjergtrolden i Roskilde 9. februar 2013 fra kl. 14 med forventet afslutning kl. 18. Herefter er det muligt at indtage aftensmaden hos Bjergtrolden. 

Kim Müller foretager tilmelding af og betaling for et hold fra Rødovre.

 

3) Årets ølnyheder 2012 - finalesmagning

I 2012 "udkom" mere end 750 nye danske øl.

I perioden 14. - 31. januar har alle medlemmer af DØE mulighed for at stemme på en øl i to kategorier - en under 6 % og en på 6 % og derover - som årets ølnyhed. HUSK at stemme - din stemme har også betydning!

De fem øl i hver kategori, der får flest stemmer, går videre til endnu en afstemning, som foregår i løbet af februar måned. 

Som tidligere år vil DØE Region København arrangere en finalesmagning af de to gange fem øl, der har fået flest stemmer.

P.t. forventes finalesmagningen gennemført tirsdag den 19. februar 2013 i Vanløse Kulturhus. Se mere i næste nyhedsbrev.

 

4) Julefrokost 15. december 2012 hos Brewpub

Det sidste arrangement i 2012 blev holdt på Brewpub i København, hvor 18 medlemmer deltog i julefrokosten. Inden maden blev vi vist rundt i det meget lille bryggeri, hvor Jens fortalte os om ølbrygningens mysterier, mens vi smagte på et par af husets faste bryg.

 

 

Juleplatterne var klar kort tid efter, og under stor julehygge blev både mad og drikke indtaget i den hyggelige kælderrestaurant. Da personalet skulle gøre klar til aftenens rykind, drog en stor del af selskabet videre til det hyggelige vandhul Lord Nelson i Hyskenstræde, hvor vi smagte på en temmelig stor del af de mange fadøl, huset kunne præstere.

Alt i alt blev det en meget hyggelig eftermiddag og aften – helt uden øl med kaner og rensdyr på! Tak til Jens og Hanne fra Brewpub for en fornem modtagelse og betjening – måske kommer vi forbi igen ...

Højt skum!