Nyhedsbrev 2013 nr. 3

Læs her om:

  1. Mad og øl i skolekøkkenet 2. marts 2013
  2. Siden sidst
  3. Årets ølnyheder 2012 - husk at stemme
  4. DØEs generalforsamling 16. marts 2013

1. Mad og øl i skolekøkkenet 2. marts 2013

Kære Ølentusiater i Rødovre

Efter en alt for lang pause er vi nu igen klar til afholde det arrangement, hvor vi går i køkkenet og laver mad med øl. Og bagefter spiser maden. 

I år bliver det holdt lørdag den 2. marts kl 13.00, og igen på Holmegårdsskolen, Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Opskriften er rent genopkog fra tidligere succeser. Vi har udvalgt nogle retter, og køber de nødvendige råvarer. I møder op og laver maden, og det plejer at være rigtig hyggeligt undervejs.

Tilmelding til dette arrangement sker til formanden på kim.mueller@ale.dk senest 26. februar kl. 23.59. Der er ret begrænset antal pladser (25), som tildeles efter først-til-mølle princippet. Jeg vil derfor denne gang sende en kvitteringsmail til alle der tilmelder sig, enten med en bekræftelse, et tilbud om at komme på en venteliste, eller en ærgerlig besked om at der ikke var plads.

Hvis du får bekræftet en plads på arrangementet bedes du indbetale 250 kr. på vores konto med reg-nr. 1551 og konto-nr. 10136520. Betalingen dækker råvarerne til madlavningen, det øl der skal i maden, lidt øl til de tørstige kokke, og noget der kan drikkes til maden.

Jeg håber prisen er nogenlunde rigtig, det er så længe siden vi har haft arrangementet, at tidligere tiders budgetter og regnskaber er gået tabt. Skulle det vise sig at jeg har ramt helt galt kan det være du får en lille ekstra regning på selve dagen, men jeg vil selvfølgelig gøre alt jeg kan for at undgå det.

 

2. Siden sidst ...

... har din lokalafdeling haft et hold til DM i blindsmagning. Mesterskabet blev afviklet 9. februar i Roskilde, og vi vandt desværre ikke. Det gjorde til gengæld Roskilde lokalafdeling - igen. Vores udsendte hold kæmpede en brav kamp, men måtte se sig slået af alle de andre hold.

Vi vil dog komme stærkt igen næste år. I den anledning vil jeg slå et slag for vores lokale mesterskab i blindsmagning - det var smadder skægt, du skal overveje at deltage næste år. Du kan ikke klare dig dårligere end jeg selv gjorde …

Højt skum!

Kim Müller

lokalafdelingsformand

 

3. Afstemning om årets ølnyheder 2012

I hele februar kan du stemme på de to af de 12 øl-nyheder fra 2012, der er endt i finalen, som du synes bedst om.

 

 

Læs hvorfor der er ikke kun 10, men hele 12, øl her, hvor du også øverst til højre kan klikke dig vej til siden, hvor du kan afgive din stemme - om ikke før, så efter at du tirsdag den 19. februar har deltaget i finalesmagningen, arrangeret af DØE Region København, der som nævnt i Nyhedsbrev nr. 2 igen i år holdes på The Bishops Arms, København K.

Afstemningen slutter 28. februar, og de to vindere af Årets ølnyhed 2012 vil blive præsenteret, og sikkert også smagt på ny, på ...

4. DØEs generalforsamling 16. marts 2013

Som en række tidligere år holdes generalforsamlingen igen i Odense.

Læs alt om den og de tilknyttede aktiviteter - først mulighed for egenbetalt fynsk ølsmagning, og bagefter kåringen af årets ølnyheder 2012, siden middag og afslutningsvis en spændende ølsmagning - og hvordan du tilmelder dig middag og ølsmagningen for kun 50 kr. senest 25. februar, her.

 

5. Buskørsel til og fra generalforsamlingen

Region København har i samarbejde med tre andre sjællandske regioner arrangeret mulighed for buskørsel til og fra arrangementet i Odense.

Bussen afgår kl. 8.00 fra DGI Byen, Tietgensgade 65, 1704 København V, og forventes at være retur samme sted kl. 23.00. Transport tur-retur koster kun 100 kr. 

Tilmelding senest 26. februar kl. 23.59 til lars.b.jespersen(at)remove-this.ale.dk med oplysning om dit navn og medlemsnummer, og betaling til reg-nr. 8113 konto-nr. 7825597.