Nyhedsbrev 2013 nr. 4

Læs her om:

  1. Lokalafdelingen besøger Getränkeland 15. april
  2. Kort om årets generalforsamling i Odense 16. marts
  3. Kort om lokalafdelingens skolekøkken 2. marts 
  4. Annonce - humor mod AIDS 2. april

1. Lokalafdelingen besøger Getränkeland 15. april 2013

Kære Ølentusiast i Rødovre

Vores næste arrangement er et besøg, med tilhørende smagning, hos sidste års modtager af den regionale ølpris i København. Vi skal besøge Getränkeland i Hvidovre. Getränkeland er den første danske filial af en stor tysk kæde af detailforretninger der har specialiseret sig i øl. Der er tale om en veritabel succes historie med en forholdsvis nystartet virksomhed, der i dag har 135 filialer i Tyskland, og nu altså også i Danmark. Se mere på www.getraenkeland.dk. 

 

Arrangementet og smagningen foregår mandag den 15. april 2013 kl. 19.00. Butikken ligger i Rebæk Søpark Butikscenter, på adressen Immerkær 27, 2650 Hvidovre. Det er lige ved Rødovre S-station. Vi får den helt store tur, med foredrag, anekdoter og smagning. Der vil selvfølgelig også være mulighed for at handle, hvis du har lyst til det.

Tilmelding til dette arrangement sker til formanden på kim.mueller@ale.dk senest 8. april kl. 23.59. Jeg håber som altid på rigtig mange deltagere, også fordi vi skal være mindst 20 deltagere for at de vil gennemføre arrangementet. Det koster 150 kr. pr. person. Du bedes indbetale de 150 kr. på vores konto, som er reg-nr. 1551 og konto-nr. 10136520, samtidig med din tilmelding.

Højt skum!

Kim Müller

formand

Rødovre lokalafdeling

2. Kort om årets generalforsamling i Odense 16. marts

Foreningens generalforsamling blev indledt med afsløring af vinderen af årets ølnyhed 2012, som i begge kategorier blev UGLY DUCK. Læs mere her!

Dernæst afsløredes landsbestyrelsen valg af Årets lokalafdeling - hvem det blev kan ses her!  

Og endelig var der, efter at Bo L. Jensen valgte af abdicere som landsformand, for første gang i foreningens historie kampvalg om formandsposten. Se hvem vinderen blev her!

Efter middagen holdt Torben Mathews en smagning over temaet polsk øl (+ et  par andre) med masser af ubetalelig humor.

 

3. Kort om skolekøkkendagen 2. marts 2013

Som en af 18 glade lokalafdelingsmedlemmer deltog Susanne Kragh i årets skolekøkkendag. Hun har nedfældet nogle ord om dagen i en "øjenvidneskildring", som er videresendt til redaktøren af ØlentusiasteN. Den kan dog allerede nu læses her

Herunder et stemningsfyldt foto fra dagen - se flere i højre spalte.

 

.

4. Annonce - humor mod AIDS 2. april 2013

En række lokalafdelinger har modtaget en flyer fra Geträenkeland om en sag, som - åstedet og formålet taget i betragtning - kunne have manges interesse. Se alt om arrangementet her.

 

Herunder nogle fotos fra skolekøkkendagen 2. marts: