Nyhedsbrev 2014 nr. 6

 

Der er heldigvis kommet mange tilmeldinger til Øl og Mad i Røg og Damp 28. juni , men der er stadig ledige pladser rundt om bordene på terrassen i Brøndby Strand.

Hvis du skynder dig, kan du fortsat nå at være med til et sandt festfyrværkeri af øl og mad, hvor røg er en vigtig ingrediens. Se i seneste nyhedsbrev udsendt 29. maj mere om tid og sted.

Deltagerprisen er kun kr. 200,- pr. person, der skal overføres til ølkontoen reg-nr. 1551 konto-nr. 10136520. Husk samtidig at sende en mail til kim.danoe@ale.dk med angivelse af navn og medlemsnummer. Bindende tilmelding og betaling skal ske senest 19. juni kl. 23.59. Du får en kvittering pr. mail når du har tilmeldt dig – også hvis du er for sent på den og der ikke er flere pladser. I dette tilfælde får du naturligvis din indbetaling retur.

 

Hvis du kommer i rigtig god tid, kan du være med til at hilse på …

… Tour de Biére-feltet, når de kører gennem vores lokalafdelings territorium. Nærmere betegnet går deres rute ad Gl. Køge Landevej, hvor de skal spise frokost på den gamle Avedøre Flyveplads. Vi mødes til en uformel ”dopingkontrol” på den store parkeringsplads ved Sundhedshuset i Vallensbæk (Gl. Køge Landevej 888) kl. 13:45. Feltet ankommer ca. kl. 14:00, hvor lokalafdelingen vil være vært ved en lille forfriskning, mens nogle af de ca. 35 deltagere bliver behørigt dopingtestet inden deres tur fortsætter over Solrød mod Køge, hvorfra de skal med en færge til Bornholm.

 

Du kan sagtens deltage i denne korte event selvom du ikke skal deltage i øl- og madarrangementet senere på dagen. Øl- og maddeltagere drager ca. kl. 14:30 i samlet flok til Ny Mæglergårds Allé, hvor man så bliver inddraget i borddækning m.v.

Højt skum!

 

Kim Danø

lokalafdelingsformand

 

Foreløbig årsplan 2014

Her finder du en oversigt over lokalafdelingens planlagte aktiviteter.

Det  anbefales dog altid lige at se efter i arrangementskalenderen, før du tilmelder dig et arrangement, om der er sket ændringer i dato, tid, sted eller andet.

Reklame