Nyhedsbrev 2016 nr. 8

Udgivet 18. november - læs her om:

  1. Julefrokost på Brewpub lørdag den 10. december
  2. Ny bestyrelse mødes første gang 21. november
  3. Årets danske Ølnyhed(er) 2016
  4. Årts danske Bryggeri 2016 - stem senest 4. december
  5. Aktiviteter i og omkring din lokalafdeling

Sig nærmer både den søde juletid og en af lokalafdelingens årlige traditioner: julefrokosten på Brewpub!

Lørdag den 10. december mødes vi på Vestergade 29 i København til den traditionsrige frokost, rundvisning og smagning. Jens har lovet at fortælle diverse historier om Brewpub og deres store øludvalg, alt sammen brygget i det hyggelige bryggeri tæt på Rådhuspladsen.

Vi starter med rundvisningen kl. 13.00 præcis (kom gerne i god tid til ”forhygge” i kælderen). Derefter går vi i den rare kælder, hvor vi skal indtage en traditionel platte med forskellige småretter – selvfølgelig for de fleste retters vedkommende – tilberedt med husets egne øl. Udover et godt udvalg af egne øl, har Brewpub også forskellige ”gæstehaner” samt hjemmelavede snapse, og der er frit slaw ved baren. HUSK at drikkevarer er for egen regning!

Efter mad og hygge på Brewpub (vi skal være ude kl. 17.00) er der tradition for, at vi fortsætter til Taphouse i Lavendelstræde og smager videre. Sidst jeg tjekkede, havde de ikke mindre end 61 forskellige juleøl på fad.

Prisen for rundvisning, smagning og julefrokostplatte er kr. 150,- pr. person. Der er plads til 25-30 personer, og tilmelding er som sædvanligt efter ”først til mølle”-princippet, så skynd dig at sætte X i kalenderen og meld dig til. Du skal som vanligt sende en mail til lokalafdeling.roedovre@ale.dk og overføre deltagerbetalingen til afdelingens ølkonto: reg.nr. 1551 kontonr. 10136520 - husk begge steder at oplyse medlemsnummer og navn eller initialer.

NB: nogle medlemmer har allerede tilmeldt sig julefrokosten. På grund af en fejl i formandens mailsystem skal du sende en NY mail til lokalafdeling.roedovre@ale.dk og tilmelde dig. Og hvis du har overført korrekt deltagerbetaling skal du selvfølgelig ikke overføre en gang til.

Vi ses forhåbentlig til en rigtig hyggelig dag – det plejer det i hvert fald at være!

2. Ny bestyrelse holder første møde 21. november

Ved årsmødet 13. oktober blev der valgt ny lokalbestyrelse (se referatet i sidste nyhedsbrev).

Bestyrelsesmedlemmer er åbenbart travle folk, som også ind imellem holder ferie, så vi har først mulighed for at samle alle mandag den 21. november. Hér vil vi blandt andet planlægge aktiviteterne i første halvår 2017, og vi kan godt bruge DIN hjælp. Hvis du går med en god idé til en smagning, et besøg eller noget helt andet, så tøv ikke med at skrive en besked til kim.danoe@ale.dk. Så vil jeg sørge for, at vi tager dit forslag med i vores snak om fremtidige arrangementer. Selvfølgelig har vi allerede nogle forslag med i bagagen, men det er altid rart med nye input.

På bestyrelsens vegne

Kim Danø

3. Årets danske Ølnyhed(er)

Bryggerierne har i oktober indstillet sine kandidater til denne hædersbevisning. De har indstillet 71 øl, fordelt med 9 stk. i kategorien 0,0-4,0 %, 40 stk. i kategorien 4,1–7,0 % og 22 stk. i kategorien 7,1 % og derover. En liste med alle bryggeriernes kandidater finder du her.

I hele december måned kan du og andre medlemmer efter login på ale.dk indstille yderligere kandidater (en i hver kategori). Mail herom vil følge.

Selve afstemningen om Årets danske Ølnyhed 2016 vil som altid foregå 16.-31. januar via ale.dk.

4. Årets danske Bryggeri 2016 - stem senest 4. december

Der blev den 7. november åbnet et debatforum på facebook: https://www.facebook.com/detgodeoel

Denne side skal bruges til at skabe debat omkring hvilket bryggeri, der har fortjent at blive Årets Danske Bryggeri 2016. Her kan alle komme med anbefalinger af netop det bryggeri, de har syntes har bidraget mest til den danske ølscene i 2016.

Du kan som medlem stemme på det bryggeri, som du synes fortjener denne hæder. Det kan ske i perioden 14. november til og med 4. december fra siden her (efter login). Du kan afgive 2 stemmer: 1. stemme til det bryggeri du synes har gjort det bedst, og 2. stemme til det bryggeri som du synes har gjort det næstbedst. Alle af os kendte bryggerier er med i afstemningen.

5. Aktivitet i og omkring din lokalafdeling

Julefrokosten, nævnt ovenfor, er lokalafdelingens sidste arrangement i 2016.

- - - - - - 

Bestyrelsen forventer at kunne præsentere en aktivitetsplaner for første halvår af 2017 i næste nyhedsbrev.

- - - - - -

Hvor der foregår hvad og hvornår i de andre lokalafdelinger i Region København kan du se i regionens  Arrangement-kalender

 

 

 

Enkelte udvalgte fotos fra

Juleølsmagning

Se flere på lokalafdelingens facebook-side. Den kan ses selvom du ikke selv bruger facebook. Klik blot på DØE billedet lige herover.

De første er ankommet ...

... aftenens lineup ...

... udsigten fra baren ...

... der smages ...

... en ekstra øl.