Nyhedsbrev 2018 nr. 2

Udgivet 18. februar - læs her om:

  1. Påskeøl - onsdag den 7. marts kl. 19:30
  2. Seneste arrangementer - Rødovremesterskabet i blindsmagning & 
  3. Årets Ølnyhed 2017
  4. Aktiviteter i og omkring din lokalafdeling

      1. Påskeøl

      Vi vil i år forsøge os med en smagning af Påskeøl. Bjarne har reserveret et lokale i Kulturhuset Kildeen, Nygårds Pl. 31, 2605 Brøndbyvester og vil byde på et udvalg af Påskeøl.

      Lokaldet forlades af andre brugere 18:30 og skal så gøres klar til os. Vil man sidde og nyde egne medbragte drikkevarer og noget spiseligt, så kom  fra ca. 18:45 - 19:30 går vi i gang med smagningen.

      Deltagelse i denne smagning koster kr. 100,- pr. person. Bindende tilmelding skal som vanligt ske ved at indbetale deltagerbetalingen til lokalafdeling Rødovres konto reg.nr. 1551 kontonr. 10136520 med angivelse af navn OG medlemsnummer. Samtidig skal der sendes en mail til lokalafdeling.roedovre(at)remove-this.ale.dk med samme oplysninger. Absolut seneste tilmeldingsfrist er søndag den 4. marts kl. 23:59. HUSK at medbringe dit eget smageglas!

      2. Rødovremesterskabet i blindsmagning

      6 hold dystede den 6. februar om æren som Rødovremester og efterfølgende betalt deltagelse i DM i blindsmagning i marts. Det var vanskelige udfordringer, bl.a. Aecht Schlenkerla Weizen / Märzen / Doppelbock og Straffe Hendrik Wild / Gueuze 100% Lambic Bio / Orval.

      Ingen hold havde 10 rigtige ... eller var tæt på. Sidste års vinderhold, Grethe og Bjarne Nielsen og Michael Andersen, gentog succesen og skal deltage i DM 10. marts.

      3. Årets ølnyhed 2017

      København Nord havde endnu en gang arrangeret en finale smagning for hele regionen. I stedet for at starte en lørdag efter frokost som tidligere, var det nu et aftenarrangement, hvor man kunne komme og spise før selve smagningen.

      Rødovre deltog med mange og efter stemningen at dømme, så er vi klar til at deltage i et lignende arrangement næste år. Dog håber nogen deltagere på et bedre udvalg efter deres smag - for at citere vores egen Ejler, så var fadøllen til maden (Gunner Ale fra Midtfyn) den bedste ...

      4. Aktivitet i og omkring din lokalafdeling

      Resten af første halvår af 2018 ser lige nu således ud:

      7. marts - Påskebryg
      10. marts - DM i blindsmagning
      5. maj - Beerwalk i København
      31. maj - Ølfestival
      16. juni - Formandsgrill

      Andet halvår ser i overskriftsform således ud:

      25. august mødes man måske til Køge Øldag
      1. september er det Øllets dag
      22. september satser vi på bustur i det sjællandske
      ?. oktober holder vi årsmøde
      ?. november byder vi på juleølsmagning og
      8. december er der julefrokost – måske det igen bliver Brewpub?

      Der vil komme nyhedsbrev når vi åbner for tilmelding til arrangementer.

      Husk at medbringe smageglas til arrangementer!

      - - - - - -

      Hvor der foregår hvad og hvornår i de andre lokalafdelinger i Region København kan du se i regionens  Arrangement-kalender

       

       

       

      Enkelte udvalgte fotos fra

      Blindsmagning og Årets ølnyhed

      Se flere på lokalafdelingens facebook-side. Den kan ses selvom du ikke selv bruger facebook. Klik blot på DØE billedet lige herover.

      De 10 rigtige til blindsmagningen

      Den lokale vinder af klassen over 7%