Nyhedsbrev 2018 nr. 3

Udgivet 8. marts - læs her om:

  1. Dansk Ølmærke - fredag den 16. marts og lørdag den 17. marts
  2. Seneste arrangement - Påskeøl
  3. Aktiviteter i og omkring din lokalafdeling

      1. Dansk Ølmærke

      For første gang i lokalafdelingens historie - i hvert fald i perioden med nyhedsbreve - kan vi uddele Dansk Ølmærke - endda to steder:

      Det Gamle Hundebad 

      https://www.detgamlehundebad.dk 

      Fredag den 16. marts kl. 17:00 opfordres lokalafdelingens medlemmer til at møde op til overrækkelsen af diplom til Nete og Denis. Og køb noget af det gode øl, så vi kan holde gang i dette dejlige vandhul. Kom gerne i god tid – Hundebadet åbner kl. 16.00. Adressen er Rødovrevej 79, 2610 – der kører bus lige til døren.

      Maltbazaren

      https://www.maltbazaren.dk 

      Mød op lørdag den 17. marts kl. 12:00 til endnu en overrækkelse af diplom for Dansk Ølmærke 2018. Og bliv måske fristet til at købe råvarer med hjem til en bryg. Maltbazaren bor på Krondalvej 9C, 2610 Rødovre. Vær opmærksom på, at der er omkørsel pga. vejarbejde. Det forlyder at Maltbazaren muligvis vil brygge en hel frisk New England IPA til lejligheden, så vi skulle gerne være nogen stykker, for at formanden og lokalredaktøren ikke kommer på overarbejde med at tømme en hel fustage selv!

      2. Påskeøl

      18 medlemmer kæmpede sig gennem sneen til Kilden for at smage de 9 påskeøl, som Bjarne og Michael havde indkøbt til os.

      Det var meget forskelligt fra helt lyse ales til en meget mørk stout. Nogle af de smagte øl ses i billedserien, flere kan ses på vores facebook side, som du godt kan se, selvom du ikke selv bruger facebook.

      Aftenen sluttede af med en lille opremsning af priser, så medlemmerne kunne planlægge at købe ind til egen påskefrokost.

      3. Aktivitet i og omkring din lokalafdeling

      Første halvår af 2018 ser lige nu således ud:

      10. marts - DM i blindsmagning
      16. marts - Dansk Ølmærke til Det Gamle Hundebad
      17. marts - Dansk Ølmærke til Maltbazaren
      21. april - Skålekøkken
      5. maj - Beerwalk i København
      31. maj - Ølfestival
      16. juni - Formandsgrill

      Andet halvår ser i overskriftsform således ud:

      25. august mødes man måske til Køge Øldag
      1. september er det Øllets dag
      22. september satser vi på bustur i det sjællandske
      ?. oktober holder vi årsmøde
      ?. november byder vi på juleølsmagning og
      8. december er der julefrokost – måske det igen bliver Brewpub?

      Der vil komme nyhedsbrev når vi åbner for tilmelding til arrangementer.

      Husk at medbringe smageglas til arrangementer!

      - - - - - -

      Hvor der foregår hvad og hvornår i de andre lokalafdelinger i Region København kan du se i regionens  Arrangement-kalender

       

       

       

      Enkelte udvalgte fotos fra

      Påskeølsmagning

      Se flere på lokalafdelingens facebook-side. Den kan ses selvom du ikke selv bruger facebook. Klik blot på DØE billedet lige herover.

      Vi sad ikke og 'stenede' ...

      ... påskeøl kommer også i sort