Adventskalender 2007

 I årets øl-kalender skal vi begive os ud i noget nyt nok engang. I år bliver det nemlig en øl-adventskalender, med flere forskellige øl på én gang til nydelse på en adventssøndag. Og derudover skal vi igen se lidt mere på juleøl der har ligget flere år så det måske kan tjene til inspiration til hvad ølkælderen skal fyldes med. I år prøver vi også at skæve lidt mere til hvad man nu kan få af dansk juleøl i større butikker og supermarkeder for at se hvad de kan klare og for at endnu flere kan være med til at smage herlighederne. Her på første søndag i advent synes jeg at vi skal starte lidt blødt ud (nå ja, relativt blødt). Jeg var så heldig at få fat i noget gængs juleøl fra 2003 og jeg vil gerne starte med at smage på det til sammenligning.

1. søndag

Her er så startfeltet. To årgange af Royal hvid ´03 og ´07 og da den første var i dåse så blev den anden også en dåseøl for sammenligningens skyld. Ølfabrikken Hvid jul og Ølfabrikken Sort jul. Der begge to kan fåes i supermarkeder. Og sidst Tuborg julebryg også årgang ´03 og ´07.

Jeg har valgt at starte med i den helt bløde ende, nemlig Royal hvid. Mange onde tunge vil sige at dette er en guldøl med lidt karamel i. Det kan nok ikke diskuteres at dette nok mest er en tørstslukker da den ikke, juleølsmæssigt, har mange kanter eller højere mål end netop at slukke tørst. Royal laver to varianter hvor den hvide her er den blødere og nok tænkt mest til mere sarte ganer. (sarte, ikke nødvendigvis kræsne.) For at starte med 2007 udgaven, så er den indrømmet ganske mild og blød. Og gør ikke meget mere væsen af sig end at den gerne vil drikkes :) Dog skal det bemærkes at den dog smager lidt anderledes end så meget andet øl da den er lavet med majs.... også tit benævnt som råfrugt. Og i min mund giver det en lidt anden smagsoplevelse. Om det så bare er en tilvænningssag skal jeg lade stå åbent. 2003 udgaven er fuldt ud drikkelig og fejler på ingen måde noget. Det er jo så her at mange af de alkoholtunge udenlandske juleøl og primært de belgiske vinder meget ved at lagre i flere år. Og det piner mig at sige at jeg godt kan smage at Royal hvid så hjertens gerne vil op og nå noget vinøsitet, og det lurer da også i baggrunden, men det er som om at det ikke bliver forløst på en eller anden måde. Om det er fordi at det er på dåse eller fordi det er majs der erstatter en del af humlen skal jeg ikke kunne sige men faktum er at den ikke holder distancen. Så for denne øl må konklusionen være at det nok bedst kan betale sig at drikke den samme år som købt, eller måske en sommer-julefrokost med nissehuer og korte bukser og grillmad.

Så skal vi et smut forbi Tuborgs julebryg og også her starter vi med 2007 udgaven. Og allerede her ved duften kan man mærke at det er en anden øltype (mere skarpkantet aroma). Det skyldes retfærdighedsvis nok også at dette er den eneste juleøl variant fra Tuborg (hvis man ser bort fra den rædselsfulde kalenderøl de forsøgte sig med for et par år siden). Og Royal hvid er den bløde og lidt pigede variant. Væk er majsen og ind kommer lidt, ganske lidt, lakrids. Smagsmæssigt smager den som så mange år før så jeg vil straks springe over til 2003 udgaven. Vi har jo lige læst at Royal ikke kunne svinge sig op til en vinøsitet eller udvikle sig nok til at det var værd at gemme. Man skal jo ikke glemme at 5,6 % er relativt lavt for at en øl kan modnes yderligere, her går man normalt efter at der er brugt større mængde råvarer til den enkelte øl og generelt også at den har en højere alkoholprocent. Og faktisk overrasker 2003 udgaven, for den har faktisk en let vinøs smag efter alle de år. En anelse sart smag af slagsen (træerne gror jo ikke ind i himlen) men den synes at hæve sig over en tærskel som Royal hvid ikke kan nå efter 4 års lagring . Set nøgternt kan man jo påpege at det sagtens kan have noget at gøre med at der er lakrids i Julebryggen og der derved kommer lidt mere kant på smagen og giver det sidste løft.

Her har vi så øl fra et tilflyttet bryggeri, nemlig Ølfabrikken. Ølfabrikken blev iøvrigt kåret som årets bryggeri 2005 af DØE. Hvid jul er en hvedeøl sag på 8,5% (ja der skal jo lidt til festligholde advents søndagen). Og her er på ingen måde sparet på spændende ingredienser. Bare Koriander, appelsinskal, (drue)sukker og kamille siger en hel del. Så hvilken slags øl er det så at drikke? Meget frisk øl som man må sige glider let ned i ganen. Den appellere til både mænd og kvinder vil jeg mene. Den har den meget, næsten , perlende friskhed som en rigtig wit/hvedeøl kan frembringe. Samtidigt giver kamillen den ganske god bitterhed i eftersmagen som helt sikkert vil få mændene til at række efter flasken igen. Jeg ville mene at denne øl ville gøre sig utroligt godt som velkomst drik eller til en fiskeret kan jeg også nemt se den serveret. Som juleøl er den nok ikke utroligt julet men smager som en naturlig videreudvikling af hans wit og tisvilde blonde....og til dels hans tripel.

Med sort jul er vi stadigvæk på 8,5% men tro imod sit navn er den over i en mørk kastaniefarvet ale. Der er små gærrester eller flager som flyver rundt i mit glas. De smager ikke grimt eller er en fejl, men er blot rester fra lagringsprocessen i flasken. Og faktisk får det øllet til at minde ret meget om en snekugle hvor man ryster kuglen og så kan se sneen dale over et landskab indeni. Sikkert ikke tilsigtet på den vis men en lille julebonus ved øllet som selv cirkulere fnuggene ved kulsyren der bobler op fra bunden. Sort jul er tilsat anis og appelsinskal. Duftsmæssigt er vi nu landet med begge fødder i julen. Masser af anis i duften og jeg synes selv at man dufter tørrede figner og noget chokolade, måske med et hint af pebermynte. Ganske bekvemt så følger smagen trit med duften, dog er der her ikke helt den samme bitterhed som i hvid jul så den er meget rettet imod at kunne nydes til et måltid julemad hvor den snildt kunne stå til noget and eller steg. Ved begge varianter af ølfabrikkens øl står flg. tekst : opbevaret mørkt og køligt vil denne ale modne og udvikle sig i de kommende år. Til det vil jeg sige at jeg bedst kan se sort jul om et par år. Det ligger mere til mit højre ben at drikke hvid jul friskt og perlende. Denne første søndag i advent vel overstået med både mad og drikke kan man så melde sig frivillig til at sidde som brandvagt ved adventskransen. :)

2. søndag

Her på den anden søndag i advent skal vi til at kigge på nogle mere julede etiketter og se os lidt om i det danske ølland, både geografisk og med øltyper.

Her ser i dagens program. Den ene side domineret af 4 årgange af C47. I midten Amager bryghus med deres meget årstid prægede etiket som er garanteret til at sprede julestemning bare ved synet af flasken. Og sidst de to varianter fra Midtfyns bryghus med de matchende nissepiger, en fin lille detalje. Lad os kigge på indholdet:

Tiden hvor julefrokosterne florerer er jo ved at blive skudt i gang så ganske eftertrykkeligt, så hvorfor ikke starte med en julet etiket og Midtfyns bryghus' Jule ale. Her har vi en klar ravfarvet øl, eller retteligt en ale da den er brygget med en old english ale som forbillede, som fra første færd gør opmærksom på sig selv ud fra duften. Jule ale er krydret med appelsinskaller, korianderfrø og ikke mindst kardemomme og det kan duftes. Og jeg vil mene at den gør sig rigtigt godt i starten af en adventsdag med jule knas og hygge hvor man har lyst til noget julet men ikke vil spise sig mæt i julekager og andet der til årstiden hører. Noget helt andet er at børnene kan få brunkagerne for sig selv efter et par mundfulde. Etiketten lover os en fyldig smag og en afbalanceret tør eftersmag og det kunne jeg ikke have sagt bedre selv. Meget vanedannende og øllet holder 6,8 % så den kan sagtens bruges hele aftenen. Man kunne måske endda forestille sig juleboller hævet med juleale i dejen for ekstra smag? Øl giver jo en luftigere dej og man kunne lege lidt med tanken om at lidt af duften i øllet kunne gå igen i bollerne. Det var da en tanke.

Også i denne uge skal vi kigge på øl der er lagret i flere år. Denne uge er det Carlsbergs C47, så ubestridt den bedste juleøl der ikke er brygget af et special- eller mikrobryggeri her i landet. I år bliver det 4 årgange af C47 der skal smages og på billedet ses de 3 af dem. C47 er en af den slags øl man kan drikke lige godt før, under og efter julemiddagen og som er en god allround jule øl på 7 % Så lad os starte med '07 udgaven: Samme ravfarve som man så på Midtfyns jule ale men modsat den har C47 ikke alle julekrydderierne i, derimod har den en fyldig og behagelig maltduft som man bestemt ikke skal kimse af. Har sødme i smagen og en let kraftig humlefinish som igen kan være god at skylle noget mad ned med. '06 udgaven: Allerede har vi fat i en stor del af grunden til at man skal lagre øl i flere år, da man allerede efter et års lagring kan dufte en tydelig forskel i øllets aroma. Maltduften fremstår mere klar og sødmefyldt og en vis vinøsitet kan anes hvis man bliver grebet af al det dufteri :) Kroppen i smagen har nu ændret sig og samtidigt ændret sødmefornemmelsen og fylden. Og det er jo den ændring der er sjov at observere, den kraftfyldte eftersmag er uændret i denne årgang. '05 udgaven: Igen, mere vinøsitet og den bliver mildere og mildere. Er nu ganske blød og afrundet i smagen og da det er sukkeret i øllet der omdannes langsomt ved en flerårig lagring er kroppen ændret og går væk fra den fylde den havde som ny. En ny smag stikker også hovedet frem, en bær smag og jeg synes at det er hen ad en mild solbær smag, netop fra den vinøsitet og lagring. Dette har jeg også smagt i en Corsendonk fra 2000 så dette er måske menigmands måde at prøv lidt eksklusivt uden at sprænge budgettet. Og skal huske at nævne at eftersmagen nok engang er bevaret. '04 udgaven: Her ved den sidste årgang kan jeg vist passende indskyde at CO2 udviklingen når man åbner øllet har været støt stigende for hvert år man åbner. Her synes eftersmagen at træde kraftigere frem end de forgående, måske på grund af processerne i øllet. Min øl har i hvert tilfælde mistet en hel del af duften som ´06 og ´05 udgaven havde, væk er den vinøsitet og er erstattet af en karamelduft som måske betyder at de andre malte er udtjente og at karamalten er dominerende nu. Meget blød og venlig i kroppen og beholder lidt bær smag i sig men er mere stringent nu end de nyere versioner, men har jo været sjovt at smage sig igennem. Her skal jeg så lige smide nogle ord omkring lagring af øl, som I sikkert ved så hold jeres øl lagret på et mørkt og svalt sted ved konstant temperatur og gem gerne flere flasker, for uanset hvor god kvalitet jeres øl er så kan en fejl snige sig ind og det er jo lidt ærgeligt at mangle nogle ekstra flasker hvis nu din smagning af flerårslagret juleøl får nogle ekstra gæster. Denne C47 smagning er nok noget jeg ville holde efter aftensmaden da den fordrer at man går til det en smule andægtigt hvis man ønsker at bruge et så svulstigt ord ;) Men fakta er at man så har slukket tørsten og har fyldt den julemadshungrende mave og herefter kan man i ro og mag dufte og smage sig til hele oplevelsen og give det hele den tid det kræver. En anden grund til at jeg peger på C47 som en god øl til den her type lagring er at Carlsberg alt andet lige har næsten urimeligt godt styr på deres brygproces og kvalitets kontrol. Du vil derfor altid få et sammenligneligt produkt hvert år og dermed et bedre grundlag, samme øl forskellige årgange.

Juleøllen vi nu hælder op har et brunligt skum og en meget mørk farve og alene duften lover meget godt for det jeg nu skal til at smage. Amager bryghus julebryg 2007 virker ikke som en øl der har det mindste lyst til at skjule sig. 8,5 % brygget efter Belgisk klosterøl forbillede og denne er således en mørk belgisk ale med bl.a. krydderier og brun farin i. Duftsmæssigt mere disret end Midtfyns jule ale men man kan da dufte mange af de samme aromaer i, bare mere afdæmpet. Smagsmæssigt er det lidt en autonom øl idet den har trang til at besætte dine smagsløg. Starter op med at løslade de krydderier som er i øllet, hævder sig med en frisk og fyldig krop og følger så op med en humlebitterhed som er så godt afpasset at den ikke forsøger at overgå de smagsindtryk der kom før den, slutter så af med en varmen i svælget fra alkoholen. Så dette er en fin 4-akters smagsforestilling og det er vel egentlig alle de ord man behøver at sætte på den øl.

Sidste øl på beddingen er endnu en nissepige, matchende i grønt og også fra Midtfyns bryghus. En jule stout på 7,6 % krydret med fennikelfrø og stjerneanis. Altså ikke en øl til den bløde opstart. En duft af velhumlet og fyldig stout er dog ikke særpræget julet i duften. Smagen på denne jule stout er fyldig og meget vel afrundet. Man får en tydelig fornemmelse af en godt humlet stout som på flere punkter minder om Limfjordsporteren dog uden røgnoterne i samme omfang. Afrunder med en fin men ikke alt for hård bitterhed, hvilket man egentlig også kunne forvente af en stout. Fennikel og stjerneanis kan jeg ikke umiddelbart finde i øllet, men er en hæderlig stout til julefrokostens ostebord og hjemmelavede konfekt.

 

  

.

3. søndag

Her på tredie søndag i advent, er det at vi ungkarle begynder så småt at overveje hvad vi skal købe af gaver til familien og om det overhovedet kan betale sig at pynte op til julen. Og til at hjælpe alle os og for at alle andre der bare tænker "har han da ikke gjort det endnu?" er her nu noget juleøl der er en bred vifte af ideer og nok engang geografi. Og efter at have smagt lidt af dette øl skal ideerne jo nok flyde lige så let som øllet i flaskerne.

 

Her ses feltet: Raasted's juleøl og i midten Dagmarbryggeriets Dagmar's jul 2007 og på fløjen er Fjordens bryghus med deres juleøl. Og i baggrunden anes 4 årgange af Semper ardens Christmas ale.

Her ses de nytilkomne sammen, alle fra i år og alle fra mikrobryggerier.

 

 

Og her de 4 årgange af Christmas ale. 2007 flasken i en ny flaske på 66 cl hvor de ældre er på 70 cl flasker. Men lad os nu ikke forgribe omstændighederne og lad os starte lidt blødere.

 

 

Fjordens bryghus ligger i Lyne og ligger altså tæt på Ringkøbing fjord for dem af jer som ikke har stødt på bryggeriet før. Øllet har en klar ravfarve og et skum der relativt hurtigt falder. Det er en rigtig god juleøl at starte op på her da den både dufter behageligt men har også nogle interessante noter fra appelsin og aromahumlen. Så der er lidt at lege med for næsen og munden. Er brygget på 3 malttyper (byg, hvede og rugmalt) og bruger Tettnanger som bitterhumle. Er ikke en øl som ville skræmme nogle der ikke er vant til specialjuleøl og måske synes at det her med næsten sort øl med belgisk inspiration er noget værre noget. Og som bonus så er den god hvis man har familien fra jylland på besøg der måske har lidt hjemve. Holder 6 %.

 

Her et meget lille bryggeri i Ringsted der formår at lave meget varieret og ganske godt øl. Dagmar jul 2007 er meget mørkere end Fjordens juleøl. Vi er her over i en mørk kastaniefarve der stadigvæk er klar. Byg- og rugmalt og en overgær og en alkoholprocent på 5,5 %. Der er altså ikke som sådan julekrydderier i som mange andre juleøl. Dette er nok mere over i det man ville kalde en vinterøl, meget tydelig maltprofil/smag afbalanceret med humlen. Jeg har ladet mig hviske i øret at der er skåret ned på humlen i årets Dagmar jul i forhold til sidste år for at gøre den mere drikkelig overfor et bredere publikum. Det synes jeg at de rammer godt, jeg kan i alle tilfælde godt se mig selv ved det store kolde bord og med en Dagmar jul 2007.

 

Så er vi i jylland igen med Raasted juleøl. Dem der kender Raasetd vil vide at Martin derfra ynder at brygge meget fyldige, og tit meget humlefyldte, øl. Meget lig det som så mange af vores lokale bryggerier elsker at lege med. Derfor er det ikke en stor overraskelse at denne juleøl er inspireret af belgisk klosterøl og hør bare hvad man har fyldt i : munchnermalt. 3 forskellige karamelmalte, chokolademalt, rørsukker, brun kandis og koriander. Brygget på belgisk overgær. Hvilket giver ikke bare en meget mørkt farvet øl (igen over i noget mørk kastaniefarve) men også 8,5 % i styrke. "Uha" siger i nu sikkert, "med så mange ting i så kan vi sikert ikke lide den" og mange andre vil sikkert sige "ej hvor spændende den må vi smage." En af de ting man kan når der er så mange ingredienser i er at man bedre kan opbygge den smags og aroma profil man er ude efter. Så hvis man for eksempel ser en IPA der siger at der er 9 forskellige humler i, jamen så kan man måske kun smage nogle få men alle humlerne i forskellige doser finpudser den smag som man er ude efter så den er blød de rette steder og prikker de rette steder i munden. Etiketten anbefaler den til bla andesteg og brun sovs og det vil jeg mene at man kan servere den til da den som den fremstår lige nu er meget afbalanceret, sødme og malt duft spiller godt op imod humlebitterheden og en vis varme i svælget i den sene eftersmag. Alt sammen noget som siger madøl til mig. Derudover peger etiketten på at man kan gemme øllet i flere år så det kan jo være en ide at lade nogle flasker overleve nede i ølkælderen.

Ja så skal vi til aftnens rosin i humlesækken. Semper ardens Christmas ale, 4 årgange, 2004-2007. Der er flere rigtigt gode grunde, synes jeg selv, til at vælge den som årgangsøl her på den tredie søndag i advent. Det er for det første er det en af de bedste, hvis ikke den bedste, af juleøllene fra de store bryggerier. For det andet holder den og lagrer godt i flere år. Og det sidste er at den meget tit er på tilbud i forskellige supermarkeder når vi rammer julen og derefter, tit 20 kr og sågar 10 kr flasken og så er det jo bare at købe ind til lagret. Det vil sige at rig som fattig har ens muligheder for at få fornøjelsen af at smage flere årgange af samme jule øl uden at skulle købe sig fattig. Men lad os kigge, og ikke mindst smage, på varene:

Christmas ale 2007 : skummet er beige og højt og holder længere end de andre vi har været igennem her i dag. Farven er lidt lysere end både Dagmar og Raasted og jeg vil derfor sige at det er en kastaniefarve. Behagelig aroma som ikke er nået dertil hvor de ældre årgange er endnu men sætter stadigvæk fantasien igang. Iøvrigt har Christmas ale en meget informativ bagetiket som i år (og sidste år) er ændret til at øllet kan holde sig i 5 år og giver også en beskrivelse af hvordan øllet så gerne skulle udvikle sig. Og lad os i samme åndedræt tage indholdet af flasken: Maris otter alemalt og karamel malt, brygget på en dansk alegær. Med stjerneanis og koriander i. Humlen er tettnanger halletauer mittlefruh. Og indeholder iøvrigt råsukker fra sukkerrør og glucosesirup som begge fungerer som mad for de små gærceller. Det er iøvrigt værd at bemærke at på de ældre ( '04 og ´05) står følgende som ikke har fundet plads på bagetiketten på de nyere flasker : at eftergæringen med en anden gær giver øllen en mere kompleks struktur og afrunder aromaen med raffinement. Dette er så faldet ud. De gamle øl havde også en lille folder om halsen og her kan man læse at rørsukkeret er Demerara rørsukker og den også indeholder Muscovadosukker. Men nok læsning ... hvordan er øllet så ? Ja den kan med fordel stå lidt i glasset for at lige folde sig ud synes jeg personligt. Har en god bitterhed til maden og virker en anelse syrlig som så også er godt til fed dansk julemad.

Christmas ale 2006 : Allerede her er der en dufts og aromamæssig eksplosion som er den lagrede Christmas ale's store kvalitet. Stor udvikling i den frugtige del af aromaen og igen noget som jeg synes dufter som solbær. Det er den portvins karakter som de også selv nævner på flasken. Meget mere af det gode i smagen end den nye. alkoholen afslutter med at lune svælget og humlebitterheden træder meget mere markant frem her. Så absolut en afhænghedsskabende øl.

Christmas ale 2005 : Igen, her synes jeg at aromaen har udviklet sig med den ristede karamelmalt som dukker op her i starten når man dufter til øllet og stadigvæk frugtduft og portvinsagtig men kan let adskilles fra 2006 rent duftmæssigt. Har smagsmæssigt taget et dejligt hop over i det meget afrundede. Har skabt sin hel egen krop nu føles det som om. Humlebitterheden træder et halvt skridt tilbage i denne årgang sådan som jeg smager den og da de andre komponenter i smag og duft ændres ændres derers følsomhed også. Så jeg spiste for forsøgets skyld nogle saltstænger ved siden af og alene den bitterhed den ristede overflade havde og saltheden i den ændrer smagen markant og skjuler rent faktisk en del nuancer. Så jeg var lige ved at sige andægtighed, men pas på at barbecue- og sour cream and onion chips ikke stjæler af din oplevelse. Så igen, smag på dit øl ... kig, duft, duft igen, og smag og den tredie mundfuld skulle gerne give dig den rette smagsoplevelse. Lad os komme videre til den sidste....

Christmas ale 2004 : Denne '04 udgave er en jeg har fået. Må sige at jeg synes at den luner endnu mere end de andre for nu at tage det jeg først bider mærke i. Den er derudover meget maltet i smag og det går sammen med den humlebitterhed der er tilbage og skaber en modvægt til den vinøsitet som er opstået over flere år i øllet. Som afslutning vil jeg sige at udviklingen på Semper ardens Christmas ale har til fulde levet op til mine forventninger om udvikling og kvalitet. Her på '04 udgaven har jeg fundet at hvis man sidder og lige lader mundhulen suge alle indtryk så virker denne årgang bedst og vil give dig en mindst llige så god oplevelse som jeg har haft med at smage det ... Tilbage står jo så bare luksusproblemet.... at jeg ikke nænner at smide resten af disse øl ud... nå, man må jo så til at tømme dem på en ordnet og civiliseret måde. :)

4. søndag

Så har den fjerde søndag ramt os i ordets sande forstand. Lille juleaften og en søndag oveni. Og her har jeg så trukket det tunge skyts ud, for lad os alle indrømme at der kun er to kategorier af folk på en sådan dag. Dem som har klaret alle indkøb og har alting pakket og klart. Og så dem som synes at de mangler halvdelen af det de skal nå og er i dyb krise. Til begge ordineres en god øloplevelse og her er det bud jeg har gravet frem.

Her ses feltet, ikke så mange forskellige, men sikke nogen. To relativt nye fra det nære og fjerne område og så en prøvesmagning på 5 fortløbende årgange af min personlige favorit: St Feuilien Cuvee de Noel. Men lad os springe ud i det med det samme.

Første øl er fra Holbæk bryghus. Et bryggeri der i øvrigt har en kvindelig brygger tilknyttet, og til jer som straks er skeptiske så er den ikke "damet" denne juleøl, men har krop uden at skabe ravage i rækkerne. Altså en juleøl man kan være bekendt både at drikke og servere. Indeholder 3 slags malte, orangeskalle og lakrids og holder 6,5 % Som de fleste af de juleøl vi har været igennem er det en mørkere farve på øllet over i en kastanie brun farve igen. Har en forfriskende smag hvor kroppen og eftersmagen ikke bliver længere i munden end der er behov for. Smagen leverer en fin humlesmag og også en god efterbitterhed og kan som sådan sagtens nydes til julemaden.

 

Warwik's julebryg hedder "hjertensfryd" efter en af Varde by's personligheder. Man har så valgt at lave en overgæret belgisk inspireret juleøl med pilsner- , münchner- og chokolademalt. Med Muscovadosukker og krydret med nelliker, appelsin og svesker. Og humlerne er cascade og saaz. Rammer 6,5 % Holder sig en krydret og nellikeduftende aroma som nok vil skille vandene lidt, men kan minde om Dacapo's julebryg. Åbner op med en markant humlesmag Og er ikke så belgisk som jeg ville have troet ud fra deres inspirationskilder. Her i smagen er det krydderierne som tager over så kroppen ikke nyder meget godt af alle ingredienserne, så jeg vil sige at den måske skulle have lidt mindre krydderi næste år og måske mere aromahumle. Efterbitterheden holder dog synes jeg men er ikke en jeg ville nyde til mad da jeg personligt føler at den vil komme i konflikt med de fleste retter. Men det er en personlig opfattelse.

Her er så den efter min mening bedste udenlandske juleøl at købe i supermarkeder. St. Feuilien Cuvee de Noel. Her i 5 årgange som har været opbevaret ved lidt forskellige forhold herhjemme, men som gerne skulle holde hele vejen da der her virkeligt er tale om bryggeri der har styr på kvaliteten...og smagen. Er på 9 % og indeholder c-vitamin, hvilket er usædvanligt at have i øl her i Danmark, i hvert fald for mikrobryggere. Har masser af dansk ølhistorie i bagagen, denne øl. Er en af de første udenlandske juleøl til at stå på hylden herhjemme og derudover er det mig bekendt den første udenlandske kvalitetsøl som fik danske etiketter på hvilket var en stor ting på den tid som jeg husker det. Senere er bl.a. Corsendonk kommet til og Gouden Carolus christmas, hvor carolussen mest ses i specialbutikker dog. Men lad os se hvad disse flasker kan indeholde: 2007: Øllet giver et dejligt højt og beige farvet skum som kun gradvist falder og er med til at højne hele oplevelsen. Det anbefales på etiketten at man drikker det af pokalformede glas, og det gør jeg sådan set også da det nok engang højner synsoplevelsen og også giver øllet bedre plads til at udfolde sig. Her til denne smagning har jeg dog ikke 5 pokalglas stående så jeg har valgt foreningens smageglas, som nok ikke er perfekt men alligevel giver et godt sammenligningsgrundlag. Farven på øllet er en kobber/mørk ravfarve. Øllet har en dejlig aroma som er efter den belgiske stil hvor man ikke nødvendigvis kan dufte en aromahumle, hvilket amerikanerne er vældigt glade for (og rigtigt mange dansk bryggere ligeså.) En stor del af aromaen kan, efter min næse, tilskrives den belgiske gær der bruges og en snert af karamel oveni duftmæssigt. Belgisk ølgær giver nemlig en særegen duft og smag. Så hvad smager den så af spørger i. Ja for det første så er det en meget typisk belgisk abbey ale med masser af fylde, er afbalanceret vel med en fyldig krop også via de 9 %. Men den passer ydermere til alle formål i julen denne øl. Til at nyde før og efter maden. Til efter en eventuel snerydning og passer så perfekt julemåltidet hele vejen igennem og giver det perfekte modspil til de fleste retter jeg kan tænke på, netop fordi den har så meget krop og en efterbitterhed som er behagelig selvom at den kan gøre kål på den fedtrige julemad som vi danskere holder så meget af. Men som sagt.... dette er min ynglings juleøl så jeg kan måske virke lidt partisk, men det ER en god juleøl, smags- og håndværksmæssigt. 2006 : Duftsmæssigt er her sket en hel del allerede, da den har tilegnet sig en vinøsitet i duften meget lig det man duftede hos bl.a. C47. Kroppen på øllet har slanket sig lidt men har så tilgengæld vundet noget i bitterhed og et stænk af vinøsitet også i smagen 2005 : Denne årgang har ligget ned i hele lagringsperioden, modsat nogle af de andre der har været flyttet rundt. Som man også så det med nogle af de andre så øges vinøsiteten i duften med årene og også i denne 2005 årgang holder det stik, og den udvikler også nogle af de frugtnoter som især gjorde sig bemærket hos C47 men også Semper ardens. Igen har kroppen slanket sig i smagsbilledet men bibeholder en sødme i smagen og efterbitterheden synes at befinde sig i nogenlunde det samme leje. På dette stadie hvor St. Feuilien har lagret 2 år er den ikke længere egnet til mad, eller det ville i alle tilfælde være synd at servere noget specielt til. Den er nu så lagret at den er en oplevelse i sig selv og især hvis i har de nyere årgange så vil det være at fortrække at smage på varerne i en sofa eller stue hvor man har tid til at nyde det uden andre smagsindtryk. Personligt ville jeg mene at man sagtens kunne falde i staver over den imens man kiggede ind i pejsen eller lign. Meget lig andre lagrede kvalitetsvarer skal man nu have tid tilovers til at nyde nuancerne. 2004 : Her agiterer CO2'en bundfaldet og gør at man nu har en rødlig og lidt utydelig øl i glasset fra gærrester der har ligget i bunden af øllet. Det skal siges her at denne årgang skummede op en hel del efter åbning og at det har varieret igennem årgangene da også 2006 gjorde dette, men ikke 2005, så der er ikke en rød tråd med hensyn til årene de har ligget, man skal bare lige være opmærksom på dette når man åbner flasken. Har ikke så meget aroma i denne årgang men den som er virker meget vinøst og nærmest lidt hen ad af den har lagret på egetræsfade. Smagen domineres af bitterheden som nu har overtaget hele kroppen/fyldighedens funktion og gør denne årgang meget sart at smage men oplevelsen værd til fulde. 2003 : Duften her indeholder noget alkohol og den frugtige del af aromaen er væk her for det meste. Farven er her igen utydig og rødlig, i denne årgang dog uden at den har skummet op ved åbningen. Minder langt hen ad vejen om 2004 udgaven, bortset fra det fraværende skum når man åbner den. Men holder hele vejen smagsmæssigt og det er en udsøgt fornøjelse at smage øl der ikke bare holder i 5 år men også har noget at sige efter 5 år og har gennemgået så store ændringer i smag og aroma. Dette er hvad kvalitet kan gøre for dig hvis du har mod på at gemme nogle flasker, ja i bare 3 år vil du opleve megen forskel. Jeg vil samtidigt bruge lejligheden til at stærkt opponerer imod at den ikke skulle have ændret sig igennem årene som jeg har læst at en ølanmelder i et blad har skrevet. Jeg vil gerne fastslå at denne øl, fra år til år, ikke er den samme øl! Som krølle kan jeg i øvrigt sige at oplysningen med c-vitamin på etiketten først er tilføjet i år. Ja, så er julen oppe om ørene på os igen. Vi kan så bare sidde i vores lænestole og drikke det gode juleøl fra mikrobryggeri som findes i overflod, modsat den nyhed der var fremme med at juleøl skulle være udsolgt!!! ja, men hvilke juleøl? Ikke alle "topdollar" sådan som jeg hørte det. Så fortvivl ikke og søg det gode juleøl som vi ved er derude på hylderne. Så vi kan sidde i lænestolen efter alle gaverne er udpakket. De to brødre skændes fordi den enes fjernstyrede bil har en fartstribe og den andens har ikke. Og de to tvillinger er med til deres første jul. Den ene forsøger at spise juletræet og en glaskugle skiftevis, og den anden er sidst set i bunken med indpakningspapir for 5 minutter siden og hvert andet minut hører man en hostelyd fra bunken som lyder som om at han enten prøver at spise eller spytte indpakningspapiret ud igen. Imens sidder vi.... med DR's prøvebilledelyd for det indre øre, med en dejlig fyldig juleøl i glasset og kigger på ingenting specielt, bare nydende det gode øl.... Så, god advent og God jul!

Lidt "julebilleder"

Bredlunds svar på hvorfor julemanden ikke nåede frem i år