VILD MED DANS I VALHAL

- Det er snart jul, skreg Herluf, - og endnu er du ikke klar! Vi skal vinde denne her dansekonkurrence! Tænk at komme i TV og opnå det, som alle drømmer om, 15 minutters berømmelse. Det er næsten lige så stort, som Carsten Berthelsens Ølrejse på TV4!

Gyda rystede på hovedet og koncentrerede sig om det, hun var i gang med. At trække et par selvsiddende Tuborg Sneølstrømper op på de smukke ben. Hun så drømmende frem for sig. Jo, hun kunne også godt tænke sig berømmelse via TV.

Sådan! Med et tilfreds suk rejste hun sig op og rettede lidt på strømperne så de sad perfekt.

- Skal du gå sådan?, sagde Herluf chokeret. Og stirrede med skrækblandet fryd på sin smukke kæreste, som stod foran han kun iført selvsiddende strømper og intet andet.

- Nej skat, selvfølgelig skal jeg ikke det! Hun smilede sødt. – Jeg skal da også have lidt tøj på!

Og lidt tøj – ikke meget – kom på. Først en lang nederdel, gul, og med en slids foran. Helt op til navlen... Herluf blev helt stakåndet da han så den komme på. Dernæst en lille top, gennemsigtig, for at det ikke skulle være løgn. Med et glasagtigt blik i de udstående øjne vaklede hen mod Gyda med armene strakt ud foran sig.

- Nej, dumme! Det har vi sandelig ikke tid til nu! Med et fnis børstede Gyda hans fingre væk, - Måske bagefter!

Det store studio var helt fyldt. De var der alle sammen, alle de kendte, inklusive Birthe Kjær og Carsten Berthelsen. Og danserne. 3 kendte og så det ukendte par fra Roskilde, Gyda og Herluf.

David Owe – de kvindelige tilskuere jublede med røde kinder… Rødhårede Bettina Aller, det var ikke til at se, at damen havde gået på ski til Nordpolen! Danmarks nye darling, Sisse fra fiskerbyen, jeps, hun var der også! Og så nykommerne fra Roskilde, Herluf og Gyda. Lille flotte Gyda, endnu ukendt, men med slids helt op til navlen…

Musikken startede og konkurrencen gik i gang. En langsom engelsk vals. Stive bevægelser. Rytme. Jævnt over kedeligt…

Indtil der skete noget helt uventet. Pludselig forsvandt dansegulvet. Sådan, det bare forsvandt med alle danserne. Birthe Kjær og Carsten Berthelsen forsvandt også!

Danserne oplevede det lidt anderledes. Det ene øjeblik var de i et stort studio med band og tilskuere, det næste befandt de sig et helt andet sted. Men hvor? Det lignede en stor underjordisk grotte, kun sparsomt oplyst af fakler langs væggene.

Da deres øjne havde vænnet sig til mørket kunne de se, at der sad nogle personer rundt hele dansegulvet. Med langt hår og fletter og langt skæg.

Pludselig kom en stor mand vadende hen mod danserne, som stod og trykkede sig i en klump midt på dansegulvet. – Halløj med jer, sagde den store mand, - Jeg er Odin, gud her i Asariget. Nu har vi i mit hellige kar set jeres danseprogram adskillige gange, og vi fatter ikke en fis af det hele. Hvad er det for noget? I spæner rundt mellem hinanden, og selv om nogle falder om sidst i dansen, er der ikke noget blod og tydeligvis heller ingen døde. For I rejser jer bare igen bagefter. Sig mig, har I været i Valhal og spist af grisen Særimner eller hvad er det for noget?

Danserne kikkede lidt betuttet på hinanden. Det er løgn, syntes de alle at tænke, men ingen turde sige det højt.

Endnu en stor mand, en rigtig kæmpe, kom vadende. Tung og bred. Han holdt noget i hånden. Noget stort og tungt. Pludselig svingede han hånden i en hastig bevægelse og et lyn flammede op. Bettina Aller skreg. Sisse besvimede. David Owe, Herluf og Birthe Kjær lukkede øjnene. Carsten Berthelsens øjenbryn for op og ned som om han havde fundet en erotisk passage hos Morten Korch. Kun Gyda fattede ikke en prik af hvad der foregik.

Men hun var ikke bange. Hun tøffede over til ham den store nye og lagde en smuk hånd på kæmpens overarm. – Wow, sikke muskler, du har, sagde hun og glippede hastigt med øjnene. – Hvem er du?, tilføjede hun kælent.

- Øh, jeg er Tor, tordenguden, sagde kæmpen og rødmede helt under Gydas beundrende blik.

- Og jeg er Sif! En dame trådte til med gnistrende blik, - Og Tor er min mand, så hold nallerne for dig selv! Min mand er ikke til duller, men til gudekvinder! Ikke osse, skat? sagde hun med et sideblik til Tor. Han så ud til at tænke grundigt over det, i hvert fald vandrede blikket mellem Gyda og Sif.

- Ikke osse!!! gentog Sif med tordnende røst og løftet næve. – Ih, jo, skat, selvfølgelig, svarede Tor og slog armene så hurtigt beskyttende om sig, at lynene hvislede gennem lokalet. Et vredesudbrud fra Odin afslørede, at han var ramt i måsen af et af dem.

- Nu kan det være nok! Knyt sylten alle samme og lyt til mig, overguden Odin! Jeg har hidkaldt disse mennesker fra det 21. århundrede for at de skal lære os at danse! Kom Baldur, min smukke søn!

Frem blandt tilskuerne kom en ung mand med lyst hår, så smuk og fager, at selv David Owe blev misundelig. Gyda så ham også. Og så på ham med utilsløret interesse. Sikke lange sorte øjenvipper! Sikke hår! Sikke sexet blik!! - Og så han så rar og dejlig og alt muligt ud. Gyda følte, at hun viljeløst blev trukket hen mod ham. Og faldt i hans beskyttende arme og svømmede væk i hans øjne, mørke som dybe brønde…

Herluf stod og vred hænder. Han kendte jo sin kæreste og havde en ganske god fornemmelse af hvad hun var ude på. Det måtte han forhindre, men hvordan? Han kikkede i kredsen omkring dansegulvet…

Og mens Bettina Aller forsøgte at lære Odin at danse, Sif kurrede kærligt i David Owes arme, Sisse svansede rundt med guden Trolle og Birthe Kjær betuttet stod og så på det hele, fandt Herluf sin mand, Listige Loke.

Dansen gik, mjøden flød i stride strømme og stemningen blev højere og højere – tilnærmelsesvis som en god juleafslutning i lokalafdeling Roskilde efter et foredrag med smagning af Carsten Berthelsen – og Herluf forelagde sin plan for Loke.

- Loke, gamle svinger, du har jo aldrig kunne lide Baldur, vel?

- Nej, men jeg kan jo ikke gøre noget ved det, Odin har fået alt og til at love, at de aldrig vil skade Baldur.

- Alt og alle? Herluf grinede smørret. – Har han også spurgt misteltenen…?

Inde i dansesalen var stemningen i top, og det hele var ved at eksplodere i begejstring da Baldur svingede Gyda over hovedet, hvilket fik Birthe Kjær til at synge ’Jeg går aldrig til bal uden trusser’.

Men pludselig hørtes lyden af en visslende pil som fór mod sit mål på dansegulvet. Baldurs blinde broder havde affyret pilen af mistelten, som ramte plet. Bull’s eye, som de siger i dart, Baldur’s øje, som de senere sagde i Asariget. Og Baldur faldt om, død! Gyda skreg og bøjede sig over ham.

Med et skrig fór Herluf op! Med bankende hjerte, den drøm havde altså bare været så livagtig! Han standsede vækkeuret og kikkede ømt på sin kæreste Gyda, som lå så smuk ved hans side. Lidt urolig linnede han lidt på dynen og blev beroliget over at opdage, at Gyda ikke havde nogen selvsiddende Tuborg Sneølstrømper på. Faktisk havde hun ikke noget på, konstaterede han med voksende interesse da han løftede lidt mere på dynen. Hm, han kikkede hastigt på uret og så at klokken var kun 5, der var en hel time til 6…

Men hvad var det? Hvad holdt Gyda i hånden? Med skræk og bæven indså han, at hun holdt en pil i hånden, og der var blod på pilespidsen…

© Joar Kanne 2005

BEMÆRK!

Historien blev brugt i en julekonkurrence i lokalafdeling Roskilde julen 2005.

Inden start vidste konkurrencedeltagerne ikke hvad selve konkurrencen gik ud på. Der blev stillet spørgsmål med relation til teksten, men ikke alle svar fremgik af teksten. Man skulle også kende lidt til den gamle historie om de nordiske guder!

Opskriften kan frit benyttes af andre i foreningen i foreningsøjemed og med anførsel af kildeangivelse.