1. Søndag i advent

I år skal vi igen ud på en rundtur henover det øl som dukker op i julen, mere
specifikt juleøl.
Og vi skal også i år se om ikke vi kan nå ud i nogle kanter hvor vi ikke har
været før.

Og sørme om ikke diverse bryggerier og mikrobryggerier har ladet fantasien råde og kreativiteten ligeså så der er masser af øl at tage af og nogle få dukker op i denne adventskalender.

Året første heat består af disse værdige kandidater. På fløjene henholdsvis
Skovlyst og Roskilde øl Med hvid etiket er det Bøgedal's juleøl og i midten 2 årgange af Jenlain's juleøl.

Men lad os starte vores lille rundtur, og hvorfor ikke starte den ude i skoven
hos bryggeriet skovlyst.
Deres julebryg holder 7% Og her har man både brugt fantasien og sørget for at det samtidigt er lokalt forankret idet de har tilsat friske håndplukkede fyrrekviste fra Hareskoven, skovfyr såvidt jeg kan se for dem som er interesseret.
Dog er det ikke en øl for alle da den tilsyneladende er tilsat et ekstrat af nødder som nogle mennesker jo er voldsomt allergiske overfor.
Herudover indeholder den julekrydderier og 3 typer malte hvede- rug- og
bygmalte.

Men hvad er det så for en øl ud over at den angives til at være en ale?
Jo, Skovlysts julebryg er velsignet med flot og klar mørk ravfarve og er bestemt
et flot syn i et glas og på middagsbordet. Den her et let beige skum som aldrig forsvinde helt.
En interessant duft der er velafbalanceret og lokker en til at smage på det gode øl.

Smagen er en ganske behagelig oplevelse. Mange danske juleøl har eksperimenteret med krydderblandinger og ikke alle har ramt lige godt, de fleste med en overvægt af visse krydderier så øllet/krydderierne ikke ramte i plet. Men her synes jeg at der er der er lutter behagelige toner at spore igennem smagsoplevelsen (man kan så selv lege gætteleg på krydderiernes art ). Har en god allround bitterhed i enden som gør den til en god mad/julefrokost øl.
Har god fylde og er afrundet og er en øl alle kan gå til uden problemer vil jeg mene.

Kalenderens anden øl er Bøgedal Nr. 146

Her har vi at gøre med et bryggeri der er helt sit eget. Øllet kommer kun på 75 cl flasker med korkprop på og iøvrigt en lille folder om halsen der fortæller om
bryggeriet.
Og de som har smagt det jævnligt hævder jo at det altid holder kvaliteten og at det håndværksmæssigt ved øllet er der heller ikke noget at udsætte på.
Jamen hvorfor har jeg så aldrig set Bøgedal, jo den simple årsag er at de kun laver ca 700 flasker pr. bryg og det rækker jo ikke langt.
Bryggeriet er også unikt idet at man ikke bruger pumper til at flytte øllet fra kar til kar, men alene tyngdekraft. Hvilket vil sige at de hæver det ene kar så de flyder ned i det andet kar. Det kan man da kalde håndværksøl.
Selve øllet har et brunt skum som nærmest er lidt ovre i det orange med lidt god vilje.
Selvom Bøgedal's etiketter er ganske minimalistiske så kan jeg da oplyse fra den at Nr. 146 holder 6,5 %  og er brygget på cascade og perle, appelsin og muscovado.
Øllet har en mørk, endog meget mørk, farve. Og dufter er frisk men samtidig "mørk" med en aroma af mørk chokolade eller kaffe.
Er frisk i smagen, ,men har en fyldig og igen en mokka/kakao smag ved sig. Og imellem det hele svæver der lidt appelsinsmag men domineres dog af mokka/kakao smagen og en god bitterhed.
Alt dette gør at man kommer tilbage for at få en mundfuld til, igen og igen. Det er en øl der skal drikkes langsomt i mine øjne, eller til et måltid hvor der er tænkt over retterne.

Nu til den tredie sok i kalenderen. Som indeholder noget ret eksotisk fra de varme lande.
Her har jeg kradset noget fransk juleøl op under neglene, og så er vi jo straks nede i de varme lande. Ihvertfald et usædvanligt land hvad angår øl da vi her i Danmark jo nok mest forbinder Frankrig med vin.
Men jeg gør nu "forsøget"

De to årgange jeg har fundet frem fra gemmerne er 2008 og 2003 versionerne.
Og som man kan se på billedet så har de ændret på etiketten ganske kraftigt og den grønne version med julekuglen er den nyeste.
6,8 % holder øllet og øllet er lavet over deres ambree som skableon, dog med mere malt i og 3 forskellige humler i fra alsace.

2008 versionen: Denne øl her et gylden skum der dog er relativt kortvarigt.
Også Jenlain er en klar ravfarve men dog en tand lysere end Skovlyst's julebryg.
Har en dejlig aroma der er let at gå til med nogen maltduft i og masser af humleduft (fransk).
Smagen gør det kun bedre. Starter dejligt perlende frisk, går henover en fin maltsmag og ender så i en behagelig afstemt bitterhed, som gør at man må sige at franskt juleøl er noget overset samt at franskmænd kan noget med øl og mad. Er bestemt tjekkisk øl's ligemand denne øl.

2003 versionen : Denne version har samme skum og farve som '08 versionen.
Derimod er der sket næsten ufatteligt meget med aromaen på den. Dejlig vinøs bæraroma måske lidt henad en portvin fanger en og fastholder ens interesse. Utroligt at det man tror er en øl i den lidt lettere ende kan stå i 5 år i stuen og derudover lagre så vel.

Så hvad med smagen? Ja den følger faktisk aromaen ganske godt. Lader man sin mund fantasere lidt over det gode øl så kunne man faktisk godt få bær/frugt og lidt noter som om at den havde været trælagret. Virkeligt en perle! og en evig påmindelse om at godt øl kan lagres længe... og vinde i smag og aroma derpå.

Kalenderens sidste øl her i denne omgang bringer os tilbage til lokalområdet og til Roskilde øl, der nu kalder sig Det lille bryggeri. De har i år begået 2 forskellige øl fra egne tanke og den ene , juleporteren , fik alle 6 oplukkere i Ole Madsen's ølklumme i Ekstra bladet d. 22 Nov.

Og det er sørme juleporteren vi skal hælde op i glasset nu.

Som det ses har juleporteren et chokoladefarvet skum der gradvist falder dog aldrig helt væk. Farven er ikke overraskende natsort.
En juleporter er ikke noget man møder over det hele, men er mere eller mindre det som ordet siger det er. Hvilket ved duften vil sige en fyldig porter med ekstra krydderduft i hvor man kan dufte at der er gods i sagerne.
Og krydderierne er : Kanel, Kardemumme, Ingefær, Peber og Nellike. Alt det i en porter med masser af krop og fylde og på 7,7 %

God mundfylde og krydderierne træder frem uden at være påtrængende. Bitterheden som tit kan være dominerende i en porter som denne er til dels fjernet for at give plads til den rundere smag og det klæder den godt.

 .

2. Søndag i advent

Her anden weekend i advent skal vi langt mod nord (dog ikke helt op til julemanden) og vi skal forbi både nyt og gammelt i det lokale.
Her ser vi det som vi skal forlyste vore ganer med: to årgange Sort jul. Endnu en Bøgedal (da de brygger flere forskellige juleøl). Vores lokale Hornbeer jul, og sidst men ikke mindst Islandsk juleøl.

.

Men lad os gå igang med den udefrakommende øl, fundet i et supermarked i Køge. Jeg skal med det samme beklage at jeg ikke kan få mit tastatur til at gengive alle umlauts og apostroffer som Islændinge begaver deres etiket med.
Men øllet kommer som sagt fra Island hvor et relativt nyt bryggeri er skudt op. Hvis i har jeres gamle Ølentusiasten liggende så vil i kunne finde en artikel om dette bryggeri. Ølvisholt Brugghus Jolaøl er det som er i glasset og nellike er en sikker komponent fra duften at dømme.
En sag på 7% brygget af Islandsk kildevand, angiveligt smeltevand fra bjergene. Ingredienserne er efter etiketten : byg- og hvedemalt, brun sukker, kvann, mjødurt, kanel, nellike, vand, humle og gær. Og så iøvrigt brygget i en jordskælvssikker bygning.

Øllet i sig selv har et brunligt skum der falder gradvist og en mørk klar kastaniefarve.
Aromaen er som sagt domineret af en nellike måske med et stænk af kanel i. Ganske bastant aroma.
Smagsmæssigt har den en markant bitterhed som varer ved igennem smagsoplevelsen og slutter af med en kanelsmag i enden. Smagsmæssigt er den såmænd ligetil, men den er lavet så tilpas markant at den ingenlunde er kedelig. Der er mere viking end nissepige i denne øl og jeg kan ikke undgå at tænke på om denne øl ikke vil være sjov at lave om til en ølgløgg, I hvert fald får jeg lidt lyst til risengrød til den.

Aftenens anden øl har den ubestridt mest julede etiket som Gunhild har stået for.
Øllet er på 7,7 % og er igen en øl med et brunligt skum og en mørkebrun farve.
Jørgen har her tilsat en del julekrydderier til at fornøje næsen med, der dog ikke kan stikke den islandske kærlighed for nellike, men alligevel gør de krydderier der er med lidt væsen af sig.
På etiketten kan der læses at der er tilsat rigeligt med humle og münchenermalt for fylden og sødmens skyld.
De tre komponenter : krydderier, humle og sødme går ganske godt op i en enhed smags oplevelses mæssigt.

Krydderierne passer i sig selv så godt til julemad og det at humlen dukker op midt i smagsoplevelsen gør at den egner sig til at blive drukket for sig selv, så der er noget for begge lejre. Hvad end man kun drikker juleøl til mad eller man fortrækker at drikke det i lænestolen.

Med aftenens tredje indslag er vi næsten tilbage til sidste uge, idet vi igen er hos Bøgedal.
Denne gang er det Nr. 149 vi har fundet på en hylde og også denne er en lys juleøl.
Som sidste uge er denne også på 6,5%  og indeholder muscovado og appelsin. Humlen derimod er denne gang Northern brewer, hvor det sidste gang var cascade og perle.
Skummet er derimod en tand mere mørkt i det, mens øllet har en natsort farve.
Duften er mere afdæmpet denne gang med duft nærmest af en porter/stout og ikke julekrydderier for første gang denne aften. Skulle lugte af chokolade, men det er mig nu lidt fjernt, men måske min julesnue har berøvet mig lidt lugtesans pt.
Smagen?  for en så mørk øl er den ganske frisk og let i ganen : der er lidt kaffe og vanillie i den hvis man leder efter det, men har en god bitterhed som gør den naturlig til en god middag. Tænk på den som en frisk juleporter.

Ja vi slutter så med det nye og det gamle. Ølfabrikkens Sort jul havde jeg jo også fat i sidste år og nu bliver det så spændende at se om det der var en spritny opskrift (godt nok på en 400 år gammel belgisk øltype) kan holde sig når det både siges at være ufiltreret og upasteuriseret.
Farven på skummet lægger sig utroligt tæt op ad de andre øl vi har haft på blokken her i aften dog med den forskel at Sort jul har en noget højere og mere aktiv skumkrone og jeg kan tænke mig at den vil gøre sig endnu bedre i et endnu større glas til nydelsen.

2008 :
Aromaen har en dejlig fylde der er belgisk inspireret, men frem for alt så har den anis i aromaen og det er en lidt overset ingrediens at se for mig.
Farven på øllet er en dejlig klar kastanie/rødlig farve og øllet holder 8,5 %, i øvrigt det samme som sidste år.
En anden god ting ved anis er at det er godt til at "nulstille" munden. Forstået sådan at kombineret med humlebitterheden så  fjerner den smagen af den mad du har spist. Og nu siger i sikkert jamen sikken en sløv kok han er,  men det skal nu forstås sådan at denne øl er god til at rense ud så den næste ret ikke bliver forstyrret af den sidste og denne øl vil jeg også mene vil være god som modspil til meget fed mad.

2007 : Der er, et udefinerbart sted i aromaen, noget andet der ligger sig ved siden af den stadigt fyldige anisduft på denne øl der nu har lagret i 1 år, i køleskab endda. Så jeg skal ikke kunne sige om den skal være der, men udviklingen er da til at dufte selvom at anissen er vedholdende.
Om det skulle være proppen der giver lidt udsving skal jeg ikke kunne sige da øl jo ikke direkte kan få prop som rødvin kan.
En ting kan jeg da sige og det er at denne lagrede version synes at varme bedre/mere i svælget så helt ringe er det ikke at hive en flaske frem af dette. En anden ting at bemærke ved denne version er at der dukker en partikelsky op i øllet fra restgær og deslige der har ligget 1 år i øllet, også skummet i flasken og ved åbning synes mere aktivt.
Smagen så??? hvad med smagen? hører jeg jer råbe. Ja faktisk er den ikke rykket sig ret meget idet at anissen stadigvæk er dominerende så øllet er meget tæt på det fra i år, dog synes alkoholvarmen i svælget mere udtalt i den version der har lagret i 1 år. Hvilket kunne tyde på at den måske er steget en smule i alkoholstyrke ved fuld udgæring eller at bitterhed og anis er mere udtalt efter lagring.

3. Søndag i advent

Til denne søndag i advent skal vi henover et lidt større felt når vi nu er tættere på julen, for at stimulere sanserne og dulme nerverne, respektive.
Her ses det ivrigt afventende felt: Fur's julebryg står yderst til venstre herefter en "etiketøl"  nemlig Den Gyldne Hest's jule ale. Dernæst en der er langvejsfra kommende, nemlig Greenland brewhouse og deres christmas ale. Yderst til højre dukker Roskilde øl op med en anden af deres juleøl, nemlig deres julebryg. Bagerst er rosinen i krumtappen (eller noget lignende når de er tømte ;)  ). Nemlig, 3 årgange af Willemoes jul, '06, '07, '08. Det skal blive spændende så lad os dykke ned i disse herligheder.

I anledning af at vi er i tredie søndag i advent så lad os starte helt deroppe hvor julemanden bor. Ja ok, i Nuuk da hvilket er nogle kilometer syd for hans værksted.
Som det ses på etiketten så er denne øl brygget på vand fra indlandsisen (så det er altså der en del af deres indlandsis forsvinder hen). Øllet er i øvrigt i ægte grønlandsk flaske, idet at der i grønland KUN må sælges øl på denne type flaske, meget lignende danmark før ølrevolutionen. Og øllet holder 6 %, det har en brunlig og relativt kortvarig skumkrone og en dyb og klar kastaniebrun/dybrød farve.
Der er en fyldig men ikke overvældende krydderiduft over øllet der gør at den står godt til måltidet og også tidligt i en eventuel smagning.
Smagen er behagelig, lidt kanel og nellike med en god maltsmag og meget let at drikke. Chrismas ale har også en god bitterhed som gør at den simpelthen SKAL prøves til mad. Nem og tilgængelig juleøl.

Næste øl er en etiketøl, det vil sige at det er en øl der er brygget på et bryggeri på bestilling og dernæst får sin egen etiket på. I dette tilfælde er det driftige værtshus "Den gyldne hest" i Horsens der er aftager/ophavsmand til denne juleale der bliver brygget hos Refsvindinge.
Som man kan læse af etiketten så her tale om en brownale tilsat portvin og overgæret på 5,7 %, lyst højt beige skum som falder hen gradvist så den er ganske respektabel at skænke, men skal nok ikke står for lange inden man drikker af den hvis man vil have skummet at se på også. Farven er en klar flot kobberfarve.
Duften er meget svær at slå, idet man får en liflig aroma i næsen ved denne øl en meget frisk rosin og-/eller svedske duft på absolut bedste vis som sikkert skyldes portvinen og en meget dragende effekt må jeg sige.
Smagsmæssigt en ganske sød øl i munden, faktisk lidt henad en hvidtøl hvis jeg må være lidt uforskammet. Der er også karamelmalt i denne øl og sammen med portvinen gør det helt sikkert ting ved smagen.
Der er mindre portvin i smag end i duft, men denne øl formår på trods af sødme at være en komplet øl da man ikke kan lade være med at gentagende gange dufte til øllet samtidigt med at man drikker den, hvilket må være et kompliment. Tøseøl tænker i sikkert, måske, men en forførende en af slagsen.

Første søndag i advent havde jeg Roskilde øl's juleporter med, denne gang er det deres julebryg og ikke helt uden grund da den har vundet juleølssmagningEN, nemlig den i smag og behag magasinet. Så hvorfor snyde sig selv for den oplevelse.
Øllet er af samme grund blevet umådeligt populært og kan nok være svær at opdrive. Men for at ikke holde på spændingen mere så tager vi et hop op af alkoholstigen til nu hele 7,7 % og en øl der indeholder koriander.
Skummet holder samme farve og lider samme skæbne som de forgående øl i dagens tekst. Farven derimod er lidt anderledes, stadigvæk kastaniefarve men nu meget tåget da den eftergærer på flaske. Så der er gevinster i glasset så at sige (dog ikke klumper, men en fin tåge).
Duften er nok engang i en helt anden retning idet at der er en dejlig citrusduft i næsen med underliggende toner. Koriander og humle smag i munden fra starten af især hvis man leger lidt med øllet i munden først.
Ren og skarp bitterhed igennem hele smagen som virker godt. Også en citrussmag som dukker op senere i smagen. Meget kompleks og komplet øl, som jeg kan give mit besyv med.

Vi tager nu et velovervejet trin ned af styrkestigen til 6,5 %  Med Fur's julebryg skal vi en tur i det nordjydske hvor de beholder deres tradition med at dekorere med fossiler på etiketten, denne gang i julens ånd en grankvist (sequoia) og furvand. Skummet er en anelse højere end de andre men igen en beige/mokka farve.
Øllet er en mørk kobber/brun farve og er klar. Duften er domineret af karamel måske med lidt (eller meget) god vilje noget ristet/røget malt. Smagen er meget blød og er nem at gå til og drikke. Smagen er en hel del karamel og nu tydeligere i røgsmag. Er nok lidt for sød for nogle, men der er ud over de andre elementer også nogen bitterhed der hjælper igennem især i enden hvor den er tydeligst.
Men nok en øl for den lidt sødere tand i mine øjne. Igen en øl hvor man kunne puffe den lidt over imod hvidtøl kategorien i sødme og karamel smag.

Så er vi nået til aftenens absolutte højdepunkt. Tre sværvægtere 11,3 % , 10,5 % og 10,5 % respektive med den ældste først. Igen en etiketøl, denne gang for Coop/Brugsen lavet af Vestfyen og opkaldt efter Peter Willemoes, søhelt .... mange år inden glansen gik af det begreb. Her er hvad man nok ville kalder en barley wine med tilsætning af både E290 (kuldioxid) og E300 (antioxidant) , øllet er undergæret. Alle årgange er tanklagret i 9 måneder. Alle årgangene er mærket med løbenr. så det vil jeg medtage for hver enkelt flaske,
om ikke andet så for ren nørdviden.

2008:  * 019326 * Denne den nye årgang er på 10,5 %  og i en anden flaske end de to forgående år (det må man så selv afgøre hvad er kønnest). Skummet på denne årgang følger trenden på alle punkter.  Farven er en flot gylden kobberfarve og ganske klar. Duften er den klassiske af barley wine, dvs. en vis alkoholduft, dog ikke en distraherende voldsom duft de 10,5 % til trods. Det andet kendetegn er en vis maltduft, der i willemoes er diskret hvilket gør at den bør nydes ved de 12-14 grader.
Smagen er forræderisk velafstemt. Den har de ting man forventer, men hvis man ikke vad at man drikker barley wine så vil man inden længe have drukket så man skal have sikkerhedsbælte på for at blive på stolen ved middagsbordet.
Dette er en øl der sniger sig ind i ganen, og bliver ved med at give mere jo længere man lader den påvirke ganen. Alkoholvarmen kommer kun snigende sent i smagen og faktisk en hel del tid efter at man har sunket øllet, farligt.

2007: * 028357 * Skummet på denne årgang er igen det samme og ser ikke ud til at have ændret sig efter et års lagring. Farven er dog en tand mørkere, mørk kobber over i det rødlige. Øllet er stadigvæk på de 10,5 % men aromaen er meget mere udtalt nu. Malt har en tydelig rolle nu og den karakteristiske duft af øl med godt procenter og der har ligget i et år eller mere begynder at vise sig i aromaen. Begyndende bæraroma og tørrede frugter.
Smagen på denne '07 årgang er meget spændende, ja jeg kan ikke beskrive den mere fyldestgørende. Mange af de fine og polerede kanter er forsvundet nu hvilket gør denne årgang til noget man/jeg nyder at sidde og meditere over. Man kan ikke lade være med at blive en anelse filosofisk. (Ja ok, der er også lidt procenter indblandet), men her får man den følelse at man dykker ned under den lidt polerede overflade på '08'eren og finder en del interessante indslag. Meget mere kant end den havde sidste år som frisk.
Meget mere malt, og en del ristet af slagsen i smagen, en del af alkoholvarmen er døet ud i eftersmagen
men den har til fulde ladet livet for en krop som gi'r mening.

2006 : * 014157 *    Skummet på denne årgang holder sig til '07 og farven holder sig til '07 også synes dog endnu en tand over i det rødlige/kastaniefarvede. Her er den herlige duft af vel- og langtidslagret øl endnu mere udtalt, så mere af denne solbærduft/ester, og mere af den ristede malt ganske klart i aromaen.
En ganske tør smag nu, ganske mundvarmende. Holder også 11,3 %. Har gennemgået en fuldstændig
transformation fra den lidt jævne øl jeg husker den som, til dette. Masser af albue, masser af karakter.
Stor og fyldig vinøsitet i denne årgang. Måske noget af det danske mikrobryg jeg har smagt som har
aldret/modnet bedst og mest overbevisende.
Disse tre årgange har taget nogle brutale lange trin ned i en mørk kælder som alle ølentusiaster bør kigge ned i, gusten som end den er.
Jeg vil håbe at de som læser denne adventskalender vil tage mig så meget på ordet at de vil gøre et billigt forsøg på mine erfaringer, dette værende kun tredie advent til trods. Tag eller begynd en lille samling af forskellige øl: willemoes jul, Carlsberg 47, St. Feuillien cuvee de noel og stille nacht. Tag 3 fortløbende årgange (gerne flere flasker af samme) og prøv dem efter 3 år med den nyeste årgang først. Og jeg vil næsten love at i får en WOW oplevelse, for nu at citerer Eddie fra Midtfyns.

God tredie søndag i advent.

4. Søndag i advent

Ja så er vi nok engang nået til den fjerde og sidste søndag i advent og i år ganske tæt på juleaften også, så jeg har valgt at afslutte med en god og blandet omgang julet øl og hele 7 eksemplarer af det så de heldige der tager fri op til jul har lidt at svælge i.

Her ses det nådesløst lystige felt i alle flaske- og indholdsmæssige afskygninger. Harvey's Christmas ale fra venstre. Bag den Samichlaus. Hernæst en Belgier i anseelig størrelse "X-mas zinnebir", fulgt af Duelunds vintersol, Nørrebro's julebryg, Stevns med den særegne etiket og navnet "ru klaas" og afsluttende endnu en Belgier, noel des geants, der virkelig har julet sin etiket helt op nær månen.

Første øl er fra en lille bryggeri i Jylland ved navn Duelund bryglade. En eksplosiv lille sag på 6,6 % som det kan anes på billedet ville øllet meget gerne ud af flasken og det blev den ved med i et godt stykke tid, så denne øl kan fint bruges som koncentrations- og alkoholtest da man ikke bør kigge væk før efter at flasker er halvtom.
Øllet er dog ikke inficeret eller dårligt hvis man tror det, nææh det bunder i den krausenteknik som øllet er brygget med, nemlig at den er gæret to gange. (Lad mig citerer hjemmesiden) ....hvilket efterlader store mængder af friske gærceller, sprængfyldt med vitaminer og mineraler. (Ja de gærceller jeg kigger på pt. har så DAMP og er dopet med EPO, men det holder folk vågne.)
Men for at vende tilbage til øllet så er den brygget på 4 slags malt: wiener, byg, røg og surmalt. Humlet med Halletau og Tettnanger og undergæret med wienergær ved 11 grader. Dette stod dog ikke på flasken, men hjemmesiden.
Øllet har en god hvid skumkrone som daler efterhånden og en gylden til lys kobber farve der er tåget og har masser af gærpartikler i. Aromaen er en udemærket sådan med tydelig tysk inspiration og behagelig fylde.
I smagen dukker en smule røgsmag op fra malten og har en god fylde i munden og også bitterhed som gør den til en kandidat til maden eller før.

Næste øl på beddingen er Harvey's christmas ale på 8,1 % og indeholder oats (havreflager). På etiketten kan man se en bred vifte af de rosende ord og medalier de har modtaget for øllet. England er ellers ikke et land hvor den deciderede juleøl florerer kraftigt, de er mere til sæsonøl i england (winter warmers) og deslige.
Øllet er en klar kastaniefarve og meget flot. Skummet er som med meget engelsk øl, en let brun kulør men lavt og falder hurtigt væk igen. Aromaen er en ganske kraftig en, maltet mørk aroma med en vinøs/portvins side til den. Relativt lav kylsyre indhold i også men smagen...åhhh smagen, ja den er potent, fyldig og langvarig. En næsten melasse smag i den blandet med denne vinøse og portvins effekt, holder længe i munden og kan gøre en sagelig i sindet. Mod bagenden af smagsoplevelsen kommer også en dejlig alkoholvarme og en vis bitterhed, der dog aldrig tager over.
Må sige at jeg er overbevist om at denne øl fortjener sine medalier, meget godt afrundet og fuldendt.

Vel tilbage i Danmark skal vi et kig ind i en af hovedstadens bryggerier og smage på Nørrebro's julebryg på 7 % som skrevet står på fronten af etiketten så beskriver de den som en fyldig og krydret juleale og indeholder byg-, hvede- og rugmalt plus en (jule)hemmelig krydderiblanding.
Som man kan se på billedet så har øllet en præsentabel og ganske holdbar skumkrone i en beige kulør. Farven er en let tåget kastaniefarve dog ikke så gnistrende i farve som Harvey's christmas ale. Aromaen er tydeligt med kanel i og ellers let krydret. Smagsmæssigt velafstemt, men dog ikke det store festfyrværkeri. Dette er en meget velbehagelig øl at drikke og man får også julekrydderier i smagen, den vil gå vel til al mad og er en udmærket øl at gå videre med hvis man vil have en juleøl der giver lidt mere smag og oplevelse end det gængse.

Her har jeg fået fat på et for mig ukendt Belgisk mikrobryggeri. Fra det jeg kan forstå ud fra deres hjemmeside som pt. endnu kun er på Fransk og Hollandsk, er det et nystartet bryggeri som tilsyneladende ikke engang har eget anlæg endnu, men er startet af to unge bryggere som vil lave det de kalder "karakterisk øl". Ja, det er jo noget vi genkender fra Danmark.
Dette skulle tilsyneladende være en juleversion af deres Zinnebir og x-mas versionen holder 7 % også denne øl er lidt livlig i flasken, dog ikke lige så meget som Duelund's.
Øllet producerer en flot skumkrone som der ses på billedet og formår at holde en smule skum på øllet selv efter længere tid i glasset. Farven er en mørkere kobberfarve og er lettere tåget. Aromaen er fyldig med en kanelsnert og andre krydderier og under det den behagelige aroma fra belgisk gær. Både Belgisk og julet indholdt i samme aroma, godt skuldret. Behagelig mundfylde hvor krydderierne ikke på nogen måde skjules. Så en julet øl til den krydrede side og har en del humlebitterhed i enden af smagen sammen med en let gennemgående note fra Belgisk gær.
Jeg vil mene at dette kunne være en rigtig god øl til mad, da både krydderi og efterbitterheden er som skræddersyet til dette.

Igen en Belgisk juleøl, denne gang på 8,5 %. Også her er der en flot skumkrone på der dog falder væk efterhånden. Farven er flot, næsten glødende, ravfarve som er helt klar.
En meget dejlig aroma, nøddeagtig og inciterende, ligger aromamæssigt op ad Dolle brouwers Stille nacht og det er jo ikke et skidt sted at ligge. Smagen er i første omgang forræderisk ukompliceret (husk den er på 8,5 %) , men den åbner sig op senere i forløbet hvor et væld af interessante retninger dukker op i din mund. Mod slutningen kommer også alkoholvarme og bitterhed med.
Den er måske ikke den mest tilgængelige øl til at starte med men den er nok mere Belgisk end dansk, forstået på den måde at man får mest ud af denne øl ved at sidde og lade den virke i munden efter at have sunket den og måske sidde og nikke lidt for en selv imens man fordøjer indtrykket. En øl til langvarig hygge og eftertanke sent på aftenen.

Denne jul's eneste Østrigske øl (såvidt jeg husker ;P) og den suverænt stærkeste på 14 % og en plato på 32 grader ifølge bagsiden. En øl hvis navn siges med nærmest ærefrygt tør jeg vist godt at sige, ikke mindst på grund af de 14 % hvilket er det absolut højste en øl kan komme op i alkoholprocent uden fantasifulde fixfaxerier.
Historien bag det er at bryggeren på Schloss Eggenberg observerede og isolerede særligt alkoholresistente gær stammer og bruger dem til Samichlaus øllet. Umiddelbart hvis din øl har en højere alkoholprocent end det kan det primært skyldes: enzymer, tilsat sprit eller destillering. Hvilket er de tre metoder jeg umiddelbart kan komme på.
Skummet på Samichlaus er hvidligt og falder hurtigt væk og farven er en tysk inspireret klar kobber farve.
Men duften, selve aromaen er en nydelse. Denne fyldige maltede aroma der indtager ens næse straks den hældes og igen når man dufter, af umådelige mængder malt og alkoholen som ikke har tænkt sig at gemme sig, men også hoppe op i næsen, herligt ukompromiløst.
Så smager den vel ikke godt tænker nogle sikkert, 14 % er ALLLT for meget, men det er jo ikke mere end de fleste rødvine man drikker til julemiddagen.
Så hvad ER smagen? Jo fordi der er så meget fylde i den så virker den næsten som om at den gerne vil sætte sig i munden, men den store alkoholprocent rydder op bagefter den  første oplevelse. En blød blød smag, moderat sødlig med nødder og ikke mindst en fyldig og lang alkoholvarme i. Meget ren i smagen, så man oplever altså ikke 6 forskellige krydderier i smagen, men kun det som en målrettet brygning kan give.
Den anbefales på etiketten til markante, robuste retter og dessert, især chokolade. Det kan jeg istemme måske ikke mindst fordi man ser billedet af faderen der har drukket en Samichlaus eller to før eller under julemiddagen og under deres påvirkning kan stange hverken flæskesteg elle brune kartofler fra julebordet uden at de stikker af.
Øllet kan så modsat være perfekt efter gaveudpakning når poderne plager om at i morgen skal gaverne byttes eller der skal købes batterier, far skal lige have en øl.... og så ellers bruge Samichlaus til at "rulle gardinerne ned" på behageligste vis.
En udmærket substitut til Samichlaus kan i øvrigt være Eku 28 på 11 %, ikke en juleøl, men kan dulme abstinenserne hvis du blive afhængig af denne dejlige monsterøl. I øvrigt, malt liquor som ses på etiketten, bruges primært i USA i stedet for barley wine som typebetegnelse.

Her en juleøl fra stevns på hele 10 %. Med en usædvanlig etiket og et usædvanligt navn. For hele historie synes jeg at i skulle besøge Stevns' hjemmeside, men kort fortalt så er Ru klaas eller Rough Nicolas en slags stedfortræder for julemanden/skt. Nicolaus. Og hvor de gode børn får gaver så giver Ru klaas, ja se etiketten, men han er en slags store bastian i julen..kort fortalt.
Selve øllet, har et mørkebrunt skum, der dog aldrig bliver højt og falder væk igen. Øllets farve er også hurtigt overstået, den er nemlig natsort. Hernæst kommer duften og den er straks værre. Ru klaas er kraftigt krydret som Kim godt kan lide det og er på højde med Tryggevælde nr. 2 i krydret aroma. Men her kan jeg simplethen ikke sætte en finger på hvilke krydderier er brugt. Nogle ord der har været oppe at vende er "medicinskab" eller "bonevoks". Men det er både spændende og irriterende at ikke kunne sætte en finger på krydderierne. Et gæt kunne være stjerneanis, kamfer og pomerans, men igen når det er blandet er det umuligt, den er sjovt nok ikke ubehagelig i aroma men man skal nok kunne lide en krydret ølduft... eller være nysgerrig.
Smagen er overraskende blød, måske med et snert af engelsk lakrids og en del krydderier som dog ikke forsøger at overtage smagsbilledet og smagen slutter med en let smag man kunne kalde brunkage i denne juletid. Skjuler sin 10 % godt og ville faktisk også kunne gå til mad eller dessert.. måske en julesild hvis
man har sådan en.
Så med krydderierne i Ru klaas som julemysterie så vil jeg ønske alle der har læst denne juleadvents kalender en god jul og godt nyt ølår.

Julen 2008

Vi skal prøve noget lidt anderledes i år!
Årets julekalender bliver en lille julehistorie iblandet lidt om øl og øl.
Det var en mørk og stormfuld aften – har vi ikke hørt den før kan vi bare tænde for TV-2s voksenjulekalender! Nå men den første sne var faldet allerede i november, og nu skriver vi 1. december.
Manden i huset var sendt i køkkenet for at lave lidt mad til familien, selvfølgelig kan han ikke lave mad uden øl. Menuen denne aften stod på lidt ovn kartofler, årstidens rødder ligeledes i ovnen samt en lille ribbensteg. Det er her øllen kommer ind eller skal vi sige ved.
Kartofler og rødder skæres nemlig i både eller stykker på et par centimeter - hvordan man nu lyster. De vendes i en god olie – ikke den til bilen, samt nogle krydderier og lægges i et ovnfast fad. Nu til stegen, man sikrer sig at slagteren har ridset sværen ordentligt og efter den er skyllet under den kolde hane lægges den med sværen nedad i et ovnfast fad. Et par laurbær blade plukkes i haven, fra træet som snart skal indenfor. I kælderen hentes en porter/stout – mit valg var en lokal fra GB, den åbnes, prøvesmages og hældes ved stegen, sammen med de to blade – så der er et par centimeters væske stegen kan nyde i ovnen ved god varme (200gdr).
Efter en god halv time tages stegen ud og vendes med sværen opad, den gnides med salt, samtidig er det tid til fadet med rodfrugterne kommer ind. Kokken smager igen på øllet – og glæder sig over det er en 66cl flaske.
Rødderne skal lige vendes et par gange i løbet af den næste times tid, samtidig kan man jo lige med en ske hælde lidt væske over stegen, og smage om øllet i flasken stadig er godt.
Efter en god times tid hældes væsken fra stegen (den kan blive en god sovs) og den får lidt under grillen til sværen er sprød.
Så er det tid til at gøre familien glad med lidt mad.

Fortsættelse følger.

Julekage eller ej

Jeg var klar til den næste julefrokost, og tænke på at medbringe en kage til kaffen/stouten. Der var vist noget med at vi havde en opskrift på lokalsiden i 2004, så den måtte jeg prøve.
Nu gik det jo hverken værre eller bedre end at jeg fulgte opskriften - og faldt i søvn!!!
Nå men så skulle det jo nok ikke være en kage. Jeg kom i tanke om at jeg havde en opskrift på en postej med øl - hentet på oelogmad.dk, men det er jo for let bare at tage den, så jeg prøvede mad en anden øl.
Stout er jo godt i den kolde tid så det blev erstatningen for en dobbeltbock.
Billedet af serveringen er nu kommet med.

.

Lidt ud over det sædvanlige!

Som I nok vil opdage er siden denne jul ikke kun en advents kalender, der vil også være et par indslag af anderledes øl-karakter, tiden må vise hvordan det udvikler sig.

Adventskalenderen er smagt og skrevet af lokal næstformanden, Jens Jørgen. De andre indlæg er skrevet af lokal webmasteren, Jim.