Lotte Larsen

Lokalafdeling Vesterbro har lavet mad med øl på et skole-køkken. Lotte Larsen stod for arrangementet, som vi så gerne ville høre lidt mere om… Men først lidt om Lotte!

Hun kommer oprindelig fra Fyn, hendes far bor ikke ret mange minutter fra Ørbæk, dvs. heller ikke så langt væk fra Refsvindinge.

Det hele startede med en opskrift på ale nr. 16 is! Opdagede så, at Refsvindinge skibsøl er gode til brød. Og blev især fascineret af, at øl er fantastiske til desserter. Begyndte så at smage øl mere seriøst og gjorde den almindelige opdagelse, at der er mange gode øl – og at man ændrer smag, så man også kommer til at lide øl, som man først ikke kunne lide.

Kommer en del på Brewpub i København, hvor hun er veninde med brygmester Gunnhild. Har set til fra sidelinien ifm. at restauranten skulle lave en menu med øl i maden.

Var den af de 3 arrangører af Kvinde Kend Din Øl arrangementet den 8. maj 2004. Det blev en kæmpesucces!

En af idéerne med arrangementet var i øvrigt at vise pigerne at øl er andet – og mere – end en tørstslukker. Det er lige så meget en ingrediens, man kan lege med i køkkenet (og nyde en lille øl imens)!

Desværre var der ikke kommet så mange til arrange-mentet i skolekøkkenet, men man havde arbejdet hurtigt og effektivt og nået 8-9 forskellige retter, ligelig fordelt mellem hovedretter og desserter. Bagefter havde man sat sig sammen og smagt på det hele – med stor og udsøgt fornøjelse!

Lotte havde fundet opskrifterne i Politikens Bog om Øl, Torben Mathews bog og Nørrebro Bryghus’ bog. Bøgerne fik nogle velvalgte ord med på vejen. Politikens bog er lige meget en kogebog med øl, som det er en ølbog, Torben er gedigen madlavning med øl, Nørrebro’s er lidt finere mad, men med fantastiske desserter (bl.a. Rochefort-syltede svesker og Sct. Feuillien braiseret ananas). 

Joar havde tilbragt timer i køkkenet for at komme med smagsprøver på nogle få af de mange retter, som Lotte og DØE Vesterbro havde lavet. De retter, som medlemmerne fik smage, var Kylling marineret i ale, kommenkød med pilsner og stoutkage.

 

FAVORITØL!

Send den lokale webredaktør - joar.kanne(at)ale.dk - en beskrivelse af en af dine favoritøl og begrund hvorfor, samt - helst - også et billede af dig og et billede af din favoritøl, så vil det hele komme i en af de ledige højrekolonner!

MENS VI VENTER

på din favoritøl viser vi dette foto taget af lokalformand Søren i Bamberg. Dette foto viser Brauerei Spezials tavle.

Billedet kan med fordel klik-forstørres