Medlemsmøde november 2007

Vanen tro bød formanden velkommen, han startede med at give en gave til Jan som jo bekendt har trukket sig tilbage fra sin post som kassemester, applaus fra salen. herefter fortalte han om lidt nyt - denne gang om hvad bestyrelsen havde tænkt kunne komme på næste års program: lidt gamle kendinge, Tore fra Herslev og Carsten Berthelsen (som er aktuel med en ny bog, sammen med Rolf Nielsen). Og om nye indslag som kunne være spændende: Amager bryghus (som laver fortrinligt øl), et næsten lokal bryghus, Dagmar og så måske en aften med Mik Schack.
Der blev også luftet ideer om "ud af huset", nemlig fællestur til ølsmagning i Frederikssund i januar og måske en tur til ølfabrikken.
Formanden gjorde opmærksom på at denne gang havde han husket saltstænger - men til gengæld havde han glemt sit kamera!!!
Næste møde bliver med besøg fra "Roskilde øl" som vil præsentere lidt juleøl.

Herefter blev budt velkommen til Thomas Fog fra Fanø Bryghus, som i dagen anledning havde sponsoreret øllet til aftnens smagning (hvilket var grunden til den lave pris på 30kr.) applaus fra salen.

Thomas lagde ud med at fortælle om sin indgangsvinkel til Fanø øllet, han er ikke brygmand, men gik ind i det som en investering. I dagens anledning havde han dog læst på lektien og fortalte meget ind levende om både øllet og bryggeriet.
Vi startede med deres "Pilsner", som også var deres første øl - dette medførte et spørgsmål fra salen om det ikke var vovet for et nyt bryggeri. Thomas svarede at Fanø var et "lille" lukket samfund med mange turister som kom for at prøve nyt, så det havde de ingen skrubler ved.
Den næste øl var deres "Rav", som Thomas kalde en classic, fordi det var den letteste måde at få folk til at smage en lidt mørkere øl. Han havde med vilje ikke taget "hvede" med - fok så var der også noget til næste gang.
Så kom der "Fanø mørk" på bordene, det er en overgæret øl som skulle supplere deres "Rav" og "Pilsner", det er for øvrigt også den der er brugt i "Fanø sennep".
Afslutningsvis skulle vi smage deres "julebryg". Den var deres tyske brygmester ikke meget for at lave, han skulle i hvert fald ikke have de krydderier ned i hans bryg kedel, så de måtte lave et udtræk og tilsætte, fortalte Thomas mens der blev fniset i salen.
Som afslutning på aftnen fik også Thomas en gave med tre "lokale" øl, det var nemlig faldet formanden for øre at han ikke havde smagt noget fra Holbæk No.5, så deres juleøl var med i "pakken". En stor tak til Fanø og Thomas under klapsalver.

Da formanden havde glemt kameraet, må I nøjes med billeder af øllet fra Fanø´s hjemmeside