Medlemsmøde med Heimdal Bryghus

Jim startede med at sige godt nytår og velkommen til de fremmødte.
Så var der lokal nyt, de udsendte nyhedsbreve er lagt på hjemmesiden, så de er tilgængelige for alle.
27/1 er der ølfestival i Fr.Sund, se lokalafdelingens side.
Om de næste møder sagde han at, februar mødet bliver smagning af de kandidater til årets øl, vi kan få fat i.
14. februar er der tur til Braunstein med rundvisning der starter kl. 18:30, efter rundvisning øl på Hugo´s (prisen er 100.-).
Marts mødet bliver med foredrag om humle ved Per Kølster fra Fuglebjerggård - prisen denne aften er 125.-, pga. dyre eksklusive øl.
April mødet står i påskeøllets tegn.
Der kom også en påmindelse om maj mødets håndbryg arrangement, hvor der bliver konkurrence om Roskildes bedste  forårs-ale. Der er endnu plads til yderligere 4 deltagere!!!
5. maj har formanden arrangeret besøg hos sin nabo, som leger med damptog, vi skal besøge remisen.
Der blev opfordret til at stemme på årets bryggeri / årets øl på ale.dk - log ind med medl. nr. og pin fra medlemskort.

Der er flere der har spurgt til ture "ud af huset", der blev nævnt et par stykker fra andre lokalafdelinger bl.a. "Kbh. afd. tur til ølfabrikken 28/4" og "Esbjerg afd. Tur til Zythos bier festival i Belgien 2-5 marts", det kræver at man kigger lidt på lokal siderne på ale.dk, men officielt er arrangementer for alle foreningens medlemmer!

Derefter bød formanden velkommen til Kristian fra Heimdal Bryghus, der allerede havde lagt en oversigt over aftnens ølprogram på bordene.
Kristian førte os gennem de forskellige øltyper og fortalte om mad til øl og øl til mad. Så kom han med en introduktion til smagning af øl, se, føl, duft og smag. Her fik han næsten alle til at stikke tungen frem og prøve at smage salt med tungespidsen - som man ellers mest smager sødt med.
Så var der en hurtig gennemgang af glastyper til øl.
Vi fik også en lille historie om hans indgangsvinkel til øllets verden. Han havde på et middelalder center smagt en øl der faldt i hans smag, og forsøgte forgæves at finde den i diverse forretninger, men af bagveje fik han oplyst at det nok var noget med u filtreret "ale nr. 16" plus noget. Så da interessen for selv at lave øl skulle der bl.a. være i den retning.
Så var der lidt om øl gennem historien - frem til Egtved pigen.
Nå men han havde jo også lidt godt øl med som blev serveret løbende, når det passede ind. Først en pale ale "Alecymist". Lidt specielt til aftnen var der også, Kristian havde ved en oprydning fundet et anker med "Palle-Øgle" som var fra før der var noget der hed "Heimdal", det var en tre år gammel pale ale!! Så fik vi en american pale ale "Underground", som han fortalte var god til en rigtig burger - ikke sådan en man køber ved et vindue!!
Der var også en rest på et fad, det strakte lige til de 24 fremmødte, på fadet var "Egedal". Også fik vi endelig smagt "Valhal", som vi forsøgte at få med på vores sejltur i foråret 2006 - men ikke kunne få da Tivoli havde eneret på den, der er for øvrigt en ale med frugt og honning. Som afslutning fik vi lidt humle, nemlig deres IPA kaldet "Danegeld".
Der var undervejs også nogle anekdoter om de forskellige navne, men dem fik jeg ikke med, da jeg var i baren og skænke øl op til deltagerne.
De har jo endnu ikke eget bryghus, men har forespørgsel ude hos et par leverandører, på et bryganlæg til at sætte op i Nybølle.
Vi sagde pænt tak til Kristian, da der ikke var flere ubesvarede spørgsmål til ham.

Lokalformanden
Jim Nielsen

(fotos Jim Nielsen)

 

Øllet til salg i baren denne aften