DØE Roskilde medlemsmøde 13/10-08

Søkildegaard.

Lokalforeningens nye formand bød først velkommen til de 45 fremmødte medlemmer, samt berettede lidt om planlægningen for den kommende sæson.

Derefter blev aftenens gæst budt velkommen. Stig Nielson  fra Søkildegaard. En gårdbutik med mikrobryggeri, der ligger i Ågerup ved Vipperød (syd for Holbæk).

Aftenens smagning var imødeset med meget stor forventning, idet det var første gang han var på besøg hos entusiasterne for at fortælle om sit bryggeri. Han startede for en 3-4 år siden med lidt håndbryg, og har selv svejset og opbygget anlægget, som nu er på 6 tanke á 200 l  - Se det er et ægte et mikrobryggeri.

Stig fortæller lidt om vanskelighederne med at komme i gang, der er altid noget der skal ændres, men de virkelig problemerne kommer først med Dansk Retursystem osv.

Søkildegaard sælger udelukkende fra gårdbutikken, så dette arrangementet gav os en unik mulighed for at smage unikke bryg. Nu har klimaet stor indflydelse på brygprocessen og især eftergæringen (karboniseringen), der jo gerne skulle give sprudlende oplevelser, er afhængige temperaturen, derfor er kun 2 bryg salgsklare lige i dag.

Stig fortæller om hvad der inspirerede ham til håndbryg. Efter en ganske normal  ungdom med Carlsberg & Tuborg kommer han over Leffe, og har ikke drukket Tuborg siden. Vi nyder en Leffe Blonde, og giver ham aldeles ret.

I sine bryg prøver han at gå på tværs af stilarterne, så vi må lige smage en Herslev Four Grain, som repræsenterer en anden væsentlig inspirationskilde.

 

Således forberedte, tager vi fat på Stigs egne:

Først Brown Ale. Flot og velskummende nøddebrunt bryg. Let sødlig men frisk og let, stor blomsteragtig humlekarakter. Herefter et væld af smagsnuancer fra kaffe til chokolade. En flot amerikansk inspireret øloplevelse med 6,4 %

Til dette bryg har Stig en munter beretning om maltindkøb og især om hans Berlingo under en stor silo i Vordingborg.

Dernæst Imperial Lakrids Stout. En meget flot og velafstemt lakridssmag, oven på en næsten belgisk smagsmangfoldighed, og så tilsat amerikansk humle. Det kan smages at den er fremstillet i en slikbutik. her er især lakridssmag, men også noter af tørret frugt foruden kandispræget sødme.

En endnu større smagsoplevelse, her har vi så 7,5 %

Det er Stigs tanke at mikrobryggeriet skal opgraderes så der kan brygges dobbelt så meget pr. bryg. det vil give lidt bedre plads, også til eksperimenter.

Besøg i øvrigt gårdbutikkens hjemmeside www.soekildegaard.dk

Referent: Henrik Prip

Et enkelt billede af aftnens øl fra Søkildegård.