Kære medlemmer.

Juni måneds arrangement kommer til af foregå hos Herslev Bryghus.  

Lørdag, den 15. juni 2019 fra kl.13.00 til kl.17.30

Tilmelding senest den 1. juni kl.12.00

Når vi alle er vel ankommet bliver der serveret lokal økologisk mad og dertil friskbrygget øl.
Efter spisningen får vi en rundvisning af bryggeren, samt smagning og fortælling om øllet.
Vi mødes igen efter rundvisningen til kaffe/the og kage.

Maden Herslev Bryghus laver til os er:
• Økologisk rustik salat lavet af lokale råvarer med øl sirup
• Økologisk grøn kartoffelsalat.
• Økologisk braiseret kalvekød (dyr fra egen mark og fodret med bl.a. masken fra ølproduktionen).
• Friskbagt økologisk brød, bagt af deres eget mel, lavet på surdej og langtidshævet.
• Kaffe/The og kage med årstidens bær.

Vi kan tilbyde denne spændende økologiske menu samt 6 forskellige øl og rundvisning til 300kr. pr. person.
Hvis der er noget du ikke spiser, så vil vi prøve at finde en løsning, skriv venligst på mail:
lokalafdeling.roskilde(at)remove-this.ale.dk.

For dem som ikke drikker øl er der mulighed for saft/sodavand. 

Tilmelding via dette linket https://roskildeale.nemtilmeld.dk/

Husk kun for medlemmer

Herslev bryghus ligger på adressen Kattingevej 16, 4000 Roskilde, ca.10km vest for Roskilde.

Transport: Bus 207 til Osted via Herslev afgår fra Roskilde St. kl. 12.32 og ankommer til Herslev Kirke / Herslev Bygade 12.51, herfra er der ca. 200m til Herslev Bryghus.

Retur mod Roskilde St. har afgang kl. 17.04 eller kl. 18.04.


Vi håber at rigtig mange af vores medlemmer vil være med til en hyggelig dag hos Herslev Bryghus.