Fredag den 25. maj 2007 havde Danske Ølentusiaster i Sønderborg en aften med tyske øltyper. Arrangementet blev vanen tro afholdt på Penny Lane, og der deltog knap 50. Menuen denne aften bestod af spareribs.

Vi fik en lille reminder omkring forårets og efterårets arrangementer:

  • 2. weekend i juni er der Nordals Festival, hvor vi serverer øl
  • 2 dage i juni bliver der arrangeret lagersalg hos hhv. All-Drinks og Dagli’ Brugsen, Langesø
  • 5. september er der lokalt årsmøde, bagefter er der ølsmagning ved Lars Jensen
  • 4. oktober er der foredrag med Allan Mylius
  • I november kommer Torben Steenberg og holder foredrag
  • 7. december består vores julearrangement endnu engang af et foredrag med Carsten Berthelsen
  • 1. februar 2008 har vi fødselsdagsarrangement, indholdet er ikke kendt endnu.

Der bliver arbejdet på et bryggeribesøg i slutningen af oktober/starten af november

Men nu tilbage til aftenens egentlige program:

Foredragsholder denne aften var Torben Matthews, og som han selv sagde: det er jo ikke ligefrem oplagt at en halv dansker/englænder skal holde foredrag om tyske øltyper – men heldigvis tog han udfordringen op 

Torben Matthews mener, at den nye ølkultur har delt landet i to. Der er nemlig kommet en gruppe, som gør øl-drikning til noget ekstravagant. Hvorfor heddet det et ”bryg”, det er vel bare en ”drik”. Eller hvorfor er der nogen, der ikke vil have en øl, hvis ikke det bliver skænket i det korrekte glas – drik dog øllen for øllets skyld og ikke for glassets.

Vi havde en rigtig hyggelig og ikke mindst morsom aften, med masser af gode citater og også gode øl. Men som Torben sagde: Vi er ikke til ølsmagning, for at smage øl vi kan lide, men for at smage nye øl – og at der så måske er et par imellem, som han ikke kan sælge på pubben, det er så bare hans gevinst 

Her er smagelisten fra aftenen:

  • Berliner Kindl Weisse, grøn, 3,0%
  • Früh Kölsch, 4,8%
  • Schwarzer Abt, Schwarzbier, 3,9%
  • Original Badebier, Geugeller Kloster Brau, 5,2%
  • Gold Märgen, St. Georgen Braü, 5,6%
  • Keller Bier, St. Georgen Braü, 4,9%
  • Original Leipziger Bier, Gose, 4,5%
  • Help Henk De Winter Door, 9%
  • Weissbier, Kolding Bryghus, 5,2%

Til slut et af Torbens citater:

Drink tripple
Se double
Act single

Øl og Stemning

Øl og Stemning