Øl jeg gerne ville have brygget

Onsdag den 23. april var der medlemsmøde i Danske Ølentusiaster, Sønderborg og vanen tro fandt mødet sted på Penny Lane.
Denne aften fik vi besøg af Christian Behrens, brygger på Brøggeriet.
Menuen stod på ølmarineret kylling med mozzarella, ris, sovs, salat og flutes.

Lokalformand Hans Peter Jepsen fortalte lidt om de kommende arrangementer i foråret:

  • bustur til ølfestival i Århus lørdag d. 17. maj
  • medlemsmøde d. 22. maj med titlen "hvordan kommer øl ind i Kvickly og Brugsen"

Christian Behrens havde denne aften medbragt 8 øl, som han gerne selv ville have brygget - det har været en svær udvælgelse at finde de bedste. Hvis det stod til ham, skulle vi kun drikke porter, stout og IPA - men det ville måske blive en lidt kedelig ølsmagning. Så de medbragte øl spændte bredt.

Vi smagte følgende øl:

  • Sierra Nevada Pale Ale, 5,6%
    Det er en øl man burde kunne få på fad i hele landet i stedet for almindelig Carlsberg - en virkelig dejlig øl
  • Duchesse De Bourgogne, 6,2%
    Ifølge Christian en irriterende øl - lidt ligesom når man møder en person, man ikke kan lide, men som over tid går hen og bliver ens bedste ven. En speicel øl, som man skal være glad for, at der er nogen der tør at brygge
  • Andechser Dobbelbock Dunkel, 7,1%
    En rigtig god dobbelbock, som ikke har lige så meget karamelsmag, som en almindelig dobbelbock
  • XX Bitter, 6,2%
    En rigtig god øl, hvor hver mundfuld smager ens, den ændrer ikke karakter
  • West Cost IPA, 7,0%
  • Old Rasputin Russian Imperial Stout, 9%
  • Blach Chokolate Stout, 10,6%
  • Imperial Extra Double Stout, 9,0%