Finalist-ølsmagning

Den 28. februar kl. 14 mødtes 15 forventningsfulde øl-entusiaster i et noget trøstesløst lokale under Sønderborg Bibliotek til finalistsmagning.

Lokaludvalget havde dog forsøgt at pynte op med blomster, dug og lys.

Til trods for det spartansk udstyrede lokale, klokkeslettet og det faktum at det ikke var muligt at ”varme op” inden, blev der dog hurtigt en hyggelig stemning i takt med at finalisterne kom på bordet.

Medens øllene blev præsenteret, skænket og smagt på, spillede vi en gang ”World of Beers”.

Lad det være sagt med det samme. Det var ikke altid at vi var enige med spillet om hvad der var lette og hvad der var svære spørgsmål.

Beklageligvis var der meget lidt af Raasted´s Double Imperiale Stout, så lidt, at der var under 5 cl. til hver, men af de andre øl var der ”nok” til velskænkede smagsprøver.

Efter afstemningen hvor vi i Sønderborg gik vore egne veje i forhold til landsresultatet, var der tid til at rydde op, og det gik smertefrit med fælles hjælp.

En tak fra lokaludvalget til alle deltagerne for det.

Her var de tre bedst placerede øl i vores lille afstemning (som det ses nedenfor, var det en delt 1. plads)

1. plads: Pride Of Nekron fra Djævlebryg, 11,0%

1. plads: Double Imperial Stout fra Raasted, 12,5%

3. plads: Santa's Little Helper fra Mikkeller, 11,0%