Efter en spændende håndboldkamp (som vi jo tabte, suk) på storskærmen, var vi klar til maden: ”Gullasch med øl og kartoffelmos” efter Leif´s egen opskrift. Det smagte!!!

Leif er født fynbo, men har boet mange år i Nordborg. Næste år er det 50 år siden han dansede om Alspigen. ”Naturligvis” som naturfaglig student, for øl er et naturprodukt, opdaget og ikke opfundet ligesom Amerika heller ikke er opfundet men opdaget, selvom at det at brygge øl ikke lå lige for. Leif ville arbejde inden for skovdrift, men efter at have taget uddannelsen som Forstkandidat måtte han finde ud af, at der blev uddannet omkring 20 stk. hvert år og der kun skulle bruges 4 – 5 stk. hvert år, og da der samtidig var 6 – 7 godsejer-sønner på holdet var job-udsigterne yderst begrænset.

Heldigvis blev han optaget ”på prøve i 3 år” på Den Skandinaviske Bryggeri Højskole.

I løbet af uddannelsen var der meget praktik, og det første sted var Wibroe i Helsingør, hvor den første hilsen var ”Hvor er brændevinen”, På Wibroe kostede det åbenbart brændevin for at få lov til at lære noget. Fremtidens brygmester skulle holdes nede medens det var muligt.

Det næste praktikforløb var på Carlsberg, hvor Leif oplevede fagforeningens magt. Han følte at fagforeningen tit legede kispus med bryggeriet. Alle havde en ration på 6 pilsner-øl om dagen samtidig med at der var ”svampetid” to gange om dagen i et ”svamperum” hvor der stod et fadølsanlæg.

Men det var en lærerig tid, og Leif fortalte at bryggeriarbejderne var de første i Danmark der fik en overenskomst, og i den stod der at de havde ret til 2 liter bajersk øl om dagen.

Så kom eksamen. Hvilket kunne sammenlignes med et slavemarked. Der sad omkring 40 bryggeri-ejere som lyttede med. (Eksamenspres, der vil noget).

Det første arbejde var på Slotsmøllen i Kolding som ferievikariat. Dernæst Odin i Viborg som brygmester på prøve.

Så fulgte ½ år på Albani midt under den 6 ugers øl-strejke.

Så kom Leif til Neptun i Silkeborg hvor tanken var, at han skulle være i 3 år medens ejerens søn blev færdiguddannet, og fik lidt praktisk erfaring. At sønnen så ikke følte at han havde så stort et behov for praktisk erfaring, gav så Leif beviset for at ”blodet er tykkere end vand”.

Noget sur over Neptun´s beslutning sagde Leif til konen, at han søgte det næste job som brygmester uanset hvad.

”Uanset hvad” medførte så at Leif blev direktør, for det første ledige job var som brygmester og direktør for Vestfyen i Assens.

Dengang eksisterede lokalpatriotismen. Nok kunne man lave nye 6-kantede etiketter, så længe øllet var det samme. En historie fortæller, at den lokale udgave af tjener Boldt altid, når en (formentlig udenbys) kunde bestilte en Grøn, serverede en Vestfyen. Når så kunden gjorde opmærksom på at han havde bestilt en Grøn, fik han følgende besked. ”Her i byen er de blå”.

En tidligere brygmester havde meldt sin ankomst for at se hvordan den nye klarede sig. Leif spurgte om han var tørstig efter turen, hvortil den gamle sagde ”Så langt vil det ikke komme”.

Nye udfordringer ventede i Danmarks 3. ældste virksomhed. Nemlig Slotsmøllen, som Leif kendte i forvejen og som havde visse privilegier så som at skære siv og som de eneste i Kolding at holde båd på Slotssøen.

Privilegierne var en betaling for udførelse af opgaver som kronen ikke havde penge til at betale for.

Altså en tidlig form for privatisering.

Så da Dronning Margrethe og Prins Henrik kom forbi for at sprede glans over en udstilling, blev Henrik inviteret med en tur på søen. Inkl. mesterskabs-roer og fadøl. Efter sigende skulle Margrethe have været ”Not Amused” bagefter. Det tog måske for meget opmærksomhed fra hende.

Slotsmøllen var de første der startede på grænsehandlen og dermed opgøret med ”reinheitsgebot” som teknisk handelshindring.

I 1988 vender Leif tilbage til Albani som teknisk direktør. Nu kunne han koncentere sig om det han helst ville, nemlig brygning. Men nej. Han skulle udarbejde en masterplan for Albani´s bryggerier. Så han ”slagtede” Karlsminde, Svendborg og Slotsmøllen, (bryggeriet i Sønderborg var før hans tid).

Da Leif fyldte de 60 opstod et ønske om at gå på en form for deltid.

”Den tørre plet bliver mindre, men også sværere at ramme.”

Så Leif blev formand for Albani-fonden, og samtidig interesserede han sig for lokalhistorie med øl som speciale.

Så vi fik at vide at det første bayerske øl i Danmark blev brygget af Peter Friis i Odense.

Med ordene ”Du har altid ønsket at rejse” blev Leif så ansat som teknisk konsulent for Bryggerigruppens udenlandske bryggerier.

Ved ankomsten til de baltiske lande blev Leif blandt andet overrasket over at se silo anlæg 4 gange større end på Albani, og det til en produktion halvt så stor.

Der over østpå var det ikke unormalt at sælge 8,5 % stærkt øl i 2,2 liters flasker i six-packs.

Leif var med til at udvikle Original Albani, der dog først blev en succes da Tuborg senere kom med deres Classic, og efter at have skiftet navn til Albani Classic. (Gad vide om de har spurgt en numerolog?)

Nu er Leif museumsmand / historiker med interesse for Øllet´s lokal- og kulturhistorie, og tilbringer en del tid med at brygge øl i Den Fynske Landsby, hvor han må slås med en nidkær levnedsmiddelkontrol.

De sidste ord var at ”Ølrevolutionen er dejlig, men pas på vores mikrobryggerier”

Ølliste:

- Albani Odense Pilsner (en hel flaske per m/k 2 gange)

- Carlsberg Wibroe Årgangsbryg

- Carlsberg Semper Ardens Blonde

- Original Grand 5,3 %

- Kalnapils 7,3 %

- Lâcplêsis Tumsais 5,8 %

- Albani HC 2008

Efter foredraget var der muligt at smage øl fra nogle af de bryggerier hvor Leif havde arbejdet. Disse var i forskellige mængde og kunne derfor ikke bruges i foredraget.

Brøggeriet solgte igen ud af deres overskudslager og sæsonøl uden for sæson.