Eddie fra Midtfyns Bryghus

Aftenens "Program"

Normalt er en 8 års fødselsdag noget med sodavand og lagkage, men ikke når man er en foreningen til fremme af godt øl.


Sønderborgs lokalafdeling af Danske Ølentusiaster, havde sammen med Wohlenberg  og Eddie Szweda fra Midtfyn bryghus valgt at fejre dagen med manér.


I de hyggelige lokaler bag ved Wohlenberg var knap 40 medlemmer mødt op for at høre, og ikke mindst smage, på noget af det bedste mikrobryg man kan få.

Der blev smagt og noteret

 

Nu vil du måske nok sige at smag kan diskuteres, hvilket den også blev, men med Årets ølnyhed i 2007, 2009 og to øl i finalen til 2010, er der flere der synes at øllet fra det fynske er mere end bare almindelig godt. Så forventningerne til øllet var store.

Eddie Szweda

Mikrobryggeriet Midtfyns Bryghus blev stiftet i efteråret 2004, og de første øl kom på markedet i marts 2005. I  starten blev øllet brygget på licens fra Skotland.


Da Eddie Szweda overtog ledelsen af bryghuset i november 2006, gennemførte han gennemgribende forandringer for det lille bryggeri i Brobyværk. Produktionen blev ændret, og der blev satset på et nyt og spændende ølsortiment udviklet af bryghuset selv.


Omsætningen er steget støt igennemårene, selvom overskudet har været på under 10.000 nogle år. Men set i lyset af, hvor svært det har været for mange mikrobryggerier, er det nu godt gået.


Selvom Eddie er fra Amerika var hans danske forbløffende godt, med en godt portion amerikansk og fynsk accent. Det findes vist ikke mange steder. Eddie havde erfaring for at efter en 2-3 øl, var stemningen så høj, at han godt kunne gå hjem og ingen ville lægge mærke til det.

Det må siges at det måske var lidt selvforskyldt. I store fine tulipanglas fra Midtfyn kunne deltagerne selv vælge størrelsen på smagprøven. Normalt er en smagsprøve på 5-10cl, men som børn i slikforretningen "Ad libitum", blev der taget fra, og jeg tror enkelte lige ville teste, om fysikens love om overfladespædning også gælder for øl.

Ud over at indvige deltagerne i Midtfyn Bryghus og øllet, så fik vi flere fortællinger om hvordan det er at komme fra Chicago hvor der bor 8 millioner, til en lille landsby på Fyn med 150 mennesker.


I storbyerne i USA, låser man alt. I en lille dansk landsby? Alt står åbent og ulåst. Hvilket kan give nogle sjove situationer, når man er i bad og nabokonen lige vil høre, om man skal have noget med fra købmanden. Jo der bliver taget hånd om alle.


En anden ting, som mange nok kender, er forskellen i de to landes retssystmer. Ser man nøje efter på

http://www.midtfyns-bryghus.dk/sortiment/doubleipa.html

kan man se elefanten have knæbeskyttere på. Så når der er en der har fået lige rigeligt double IPA, og ringer og klager over at man har faldet og slået sig, får man spørgsmålt: "Har du gjort som tegningen på flaske viste du skulle?".

Stemning steg i takt med procenterne

 

Midtfyn bliver også (højest sandsynlig) der første bryggeri i verden, der får blindskrift på alle deres øl. D. 8. juni der er 100 års jubilæum for blindesamfundet, vil alle flasker have blindskrift.


Det er en af den slags aftener man synes slutter alt for tidligt, men man har mulighed for at smage de to Midtfyn har med i finalen og de otte andre der er med, ved Ølentusiasternes næste arrangement nemlig  d. 24. februar kl 19:00

Smagsliste

  • Wheat
  • Ale
  • IPA
  • India Pale Ale
  • Double IPA
  • Imperial stout
  • Barley wine
  • Chili Tripel
  • X Porter
  • Rough Snuff