Ølmesse 2010

Med over 280 besøgende i et næsten konstant fyldt telt i timerne fra 11 til 17, må Ølmessen i Sønderborg 2010 betegnes som en succes.

Der var pænt besøg hos alle udstiller, men to nye på messen tiltrak et stort antal gæster.

Guldbageren Møllegade, der er Danmarksmester med sit Alsionbrød, deltog med boller bagt med Stout og med Brown Ale, samt en lækker ”Double Chocolate Stout chokoladekage". Virkelig lækker.

 

Håndbrygger Morten Jessen, der også spiller sækkepibe i Sønderborg Pipes And Drums (SPAD), var også en populær mand med sine 2 mørke lagerøl, der henholdvis var tysk og belgisk inspireret. Iført fuldt skotteudstyr måtte han skænke mange smagsprøver.

 

 

De øvrige udstillere Kvickly, Brøggeriet, Wohlenberg, Ølhuset og Dagli´brugsen Langsø havde også pænt travlt.

Selvom Broballe Bryghus uddelte gravøl var der alligevel mange der lige skulle forbi der. Vi er mange der håber at bryggeriet kommer på fode igen.

 

Vejret var godt, så godt at den ene side af teltet blev taget af således der kommer mere plads og luft.

Stemningen var så god i teltet at musikerne Tang og Pihl slet ikke var til at stoppe. De tog lige 45 minutter ekstra, før vi fik lov til at råbe på ekstranummer. Hvilket vi naturligvis også fik.

Så var messen over. Troede vi. Men Morten Jessen ville det anderledes og sprang op på scenen sammen med en ven fra SPAD og gav os flere numre på sækkepibe.

Ganske enkelt en hyggelig dag.