Besøg fra Rise Bryggeri d. 19. april

Vi havde besøg af direktør Peter Hansted fra Rise Bryggeri på Ærø som fortalte entusiastisk om bryghuset, der for os jo næsten er et lokalbryggeri, hvis vi lige ser bort fra Lillebælt.

Vi startede med Ærø-øl allerede under middagen, da Peter havde medbragt en tønde af deres nyeste øl, en pale ale med en alkoholstyrke på 4,2 %. Det var en let og lys øl som fik mange roser med på vejen.

Ellers ledte Peter os sikkert gennem det meste af øludvalget fra bryghuset, som består af deres faste repetoir suppleret med forskellige sæsonøl. Som noget unikt for Rise Bryggeri er de siden 2008 begyndt at brygge mange af deres øl både i en standardudgave og i en økologisk udgave (Rise Premium serien).

Her smagte vi så fire af deres øl både i den almindelige såvel som den økologiske udgave.

 

Undervejs blev der også tid til en lille konkurrence, hvor vi skulle gætte hvilken humle, der blev sendt rundt i små glas. Det var den tjekkiske saaz-humle, og blandt de rigtige besvarelser blev der trukket en heldig vinder. Vinderen ses her med gevinsten, de to øl fra Hornbeer, som er blevet kåret som årets ølnyheder for 2011.

Øllisten

  • Grolle Pilsner 4,6 %
  • India Pale Ale 5,5 %
  • Dark Ale 6,0 %
  • Stout 6,0 %
  • Valnød 7,0 %
  • Jule Ale 7,0 %
  • Rise Premium India Pale Ale 5,5 %
  • Rise Premium Dark Ale 6,0 %
  • Rise Premium Valnød 7,0 %
  • Rise Premium Jule Ale 7,0 %