Efteråret 2010

Efteråret byder på Øllets Dag, besøg af Indslev Bryggeri, årsmøde og hemmelig gæst(!), Musikquiz og engelsk øl samt julearrangement.
Region Fyn har også arrangeret en tur til Ålborg, men det kommer der mere om....

Vi glæder os til at mødes igen på Færgegården den første mandag i hver måned kl. 18.30.
Højt Skum -
Uffe, Torben, Kristian og Jørgen

Øllets Dag den 4 september

Vi markerer Øllets Dag flere steder i Svendborg og omegn - dels med info-stande i Svendborg i Kvickly City, Kvickly Storcenter og Føtex fra kl. 10-14, dels med en info-stand ved et åbent-hus-arrangementet fra kl. 10-16 på Gundestrup Mejeri og Bryghus.

Kig forbi til en øl-snak om hvad der sker i DØE. Hvis du kender nogen, som overvejer at melde sig ind i DØE, så gør vi opmærksom på, at man ved indmeldelse på Øllets Dag får en rabat på 50 kr.

Har du tid og lyst til at hjælpe til et af stederne, så kontakt bestyrelsen!

Tur til Aalborg

I weekenden den 25. - 26. september har region Fyn arrangeret en tur til Aalborg.

Hvedeøl fra Indslev Bryggeri den 6 september

Indslevs brygmester Stefan Stadler kigger forbi og præsentere et udvalg af Indslevs gode hvedeøl, herunder nyheden hvede IPA. Stefan er født og opvokset i München og har 30 års erfaring med brygning af hvedeøl på danske og tyske bryggerier, så vi kan love en spændende aften med hvedeøl som tema.

Mere om Indslev Bryggeri

Prisen er (for medlemmer): 150,00 kr
Deltagelse kun mod forudtilmelding og forudbetaling! Tilmelding senest fredag den 2. september via e-mail til Kristian Kølln eller tlf. 6223 1253 samt forudbetaling til kontonr. 5986-0001068282

Årsmøde og Ølsmagning den 4. oktober

Tiden nærmer sig for årsmødet i DØE Svendborg!
I år vil den formelle del af årsmødet også blive kombineret med god mad (masser) og foredrag med en kendt ølpersonlighed.

Programmet for årsmødet 2010:
Dagsorden ifølge DØE’s vedtægter
Valg af dirigent
Beretning om Lokalafdelingen
Valg af Lokalafdelingsformand
Valg af Lokalafdelingsnæstformand
Valg af menige bestyrelsesmedlemmer
Medlemmernes input:
i. Kommentarer til lokalafdelingens arbejde
ii. Forslag til arrangementer, foredragsholdere mm
Eventuelt
Vi vil gerne opfordre lokalafdelingens medlemmer til at stille op samt at komme med forslag til nye arrangementer og foredragsholdere.

Spisning (ca. kl 19) og Ølsmagning ved en (pt.) hemmelig gæst!!
Mon ikke vi kan få vores huskok Annette Madsen til at levere noget af hendes dejlige mad?
Prisen for deltagelse i årsmødets formelle del er gratis. Flere oplysninger om spisning og ølsmagning koster kommer senere.

Musikquiz og engelsk øl den 1.november

De fleste elsker at quizze - de fleste holder af musik - de fleste er begejstret for engelsk øl. Nu får du chancen for at kombinere alle tre ting på en gang - i løbet af blot en aften!

Under myndig ledelse af Region Fyns tidligere formand Michael Gorm afvikles en musikquiz, hvor alle spørgsmål retter sig mod pop- og rockmusik fra perioden 1955 - 1975. Perioden, hvor ungdommen for første gang fik sit eget musikalske udtryk (og penge mellem hænderne) - hvor alt var tilladt og blev prøvet af. Meget af den musik, der blev lavet i den periode, fylder stadig godt i musikbutikker og på hylderne - også hjemme hos unge mennesker.

Så du behøver ikke at være en oldsag for at være med. Sværhedsgraden vil i øvrigt være af en sådan beskaffenhed, at vi alle nok skulle kunne svare på det meste - vinderen (eller vinderne) er så den/de, der lige ved en smule mere.... og først og fremmest er det kun for sjov. 
Da Michaels favoritøl er engelske og det er ham, der er quizmaster, er det naturligvis engelsk ale, som vi skal smage denne aften.

NB! Arrangementet er IKKE den 8. november, som der står i ØlentusiasteN!! 

"Nu er det jul igen!" - den 6 december

Nyt fra julemanden: Atter i år kommer der godt juleøl til Svendborg!!
Der kommer flere oplysninger om arrangementet, når rensdyrene er kommet fra sommerferie!

Check hjemmesiden for de nyeste oplysninger!