Oplev Tour de Biere i Svendborg

Tour de Biere kommer i år til Svendborg.

Rytterne ankommer med færgen fra Ærøskøbing onsdag 6. juli kl 19.00.  Derfor er der god grund til at møde op og gøre det lidt festligt for de trætte ryttere.

Sidste år var de ret præcise, så det er til at regne med. De tager direkte til Svendborg Vandrerhjem og og skifter tøj osv. Kunne du tænke dig at hilse på rytterne, og være med til at gøre deres cykeltour endnu mere festlig, så mød op ved færgen 19.00 og vær med til at tage imod. Tag gerne et flag med.

Man kan også vælge at støde til selskabet senere. På Børsen indtages aftensmaden og den første af aftenens gode øl, hvorefter de fleste af rytterne nok vælger at indtage endnu mere flydende næring på nogle af Svendborgs gode ølsteder, så de er klar til torsdagens lange tur hen over Tåsinge, Langeland og Lolland. Det skal nok blive underholdende, og gode historier er der nok allerede at fortælle om de første dages tur!!

Højt Skum

 

Bestyrelsen for DØE Svendborg

Kan du ikke se indholdet, så prøv dette link:
http://www.ale.dk/index.php?id=9201