Sæt stort kryds i kalenderen lørdag den 19/8

Klik på billedet for større format

 

 

Årets picnicarrangement plejer, som alle tidligere deltagere ved, at være en helt særlig oplevelse.

Det bliver det også i år !

Så skynd jer at få skrevet datoen ind i kalenderen.


 

Stedet bliver den store terrasse på Krøyer café og restaurant, Dæmningen 45, Vejle, hvor der bliver pyntet op med middelaldertema.

Og kokkene på Krøyer Christina og Peter sætter grill op på terrassen og er gået i det kreative hjørne omkring middelaldermad.

Ingen tvivl om at dét bliver godt.


 

Middelaldertemaet går også igennem smagningen, når vi får besøg af Snoremark fra Roskilde.

Bryggeriet består af Karin og Thomas og gør både i mjød og cider http://snoremark.dk/

Karin er kåret som danmarksmester i mjødbrygning i 2011, og Snoremark Æblemjød blev i 2015 hædret med en guldmedalje ved den store fødevaremesse Nordic Food Contest og kåret som årets frugtvin i kategorien “øvrige frugtvine” i Dansk Forum for frugtvin.


 

Smagningen vil indeholde gode historier om mjødens historie, hvordan man brygger det og historien om Snoremark.

Og bagefter vil der være mulighed for at købe deres spændende produkter, som ikke lige kan fås alle steder - så husk gerne en taske/pose.

Der vil være muligheder for at betale både med mobilpay og kontant.

 

 

Højt Skum Vejle