Øl og Høstfest + Øllets Dag 2018

 Klik på billedet for større format

 

***ØL OG HØSTFEST lørdag den 25/8 kl. 11-14 på Søndertorv***

 

Osteriet og Flammen har inviteret DØE Vejle til at deltage i ovennævnte begivenhed, og vi siger selvfølgelig ikke nej til en mulighed for at fejre det gode øl.

Vi fejrer øllet og den gamle lokale bondekultur.

Musik ved Marell DD.

 

Smagsprøver på madvarer lavet med øl:

Osteriet: ølpølser, ølost, samt mulighed for at smage forskellige lokale øl fra Bøgedal Bryghus, Hop Bottle Brewery og Humlepraksis.

Flammen Vejle: ølbraiseret oksekød.

Old Irish Pub: smagsprøver på Jacobsen specialøl.

Culinary Institute by VejleErhverv: øllebrød på gammeldags opskrift.

Dyrskue og økologiske danske grønsager - kom, se og smag:

Ole Mols: økologiske kalve af gammel dansk race, sortbroget gris og dansk landrace ged - smagsprøver på grillpølser lavet af dansk landrace ged og sortbroget gris.

Eskild Ladegaard: økologiske lokale grøntsager, bl.a. gamle danske sorter, blå kartofler og blommekartofler. 

Madhistoriker og direktør fra Det Grønne Museum, Gl. Estrup Bettina Buhl fortæller om øllets historie og mad i det gamle danske bondesamfund.

Mød også De Danske Ølentusiaster.

 

Derfor skal vi bruge nogle frivillige.

Her er muligheden både for at slå et slag for det gode øl og vores forening - og for at hygge med de andre frivillige og medlemmer fra bestyrelsen.

Du behøver hverken være ekspert i specialøl eller foreningen - du når langt med masser af entuiasme.

 

Søndertorv kl. 11.00-14.00

Tilmelding doodle.com/poll/4tn6fm9747xz9kxk

Forberedelse kl. 9.30-11.00

 

*** *** *** *** *** *** *** *** *** ***

 

***ØLLETS DAG lørdag den 1/9 kl. 10-15 på Søndertorv***

 

Øllets Dag er en landsdækkende fejring af det gode øl hvert år den første lørdag i september - i 2018 er datoen den 1. september.

Og det skal naturligvis også fejres i Vejle.

 

Det sker dels med et torvemarked på Søndertorv i tidsrummet kl. 10-15.

Temaet bliver ”Øl og Mad”, og det dækker selvfølgelig over alt godt øl, men også over alt godt spiseligt som kan indtages sammen med det. 

Hyggen understreges bl.a. af Anne Hvid, som synger numre af Anne Linnet.

Følgende har sagt ja til at deltage:

Arresten - Mad & Bar m/ bl.a. øl fra Hop Bottle Brewery, Premium Beer og lækre snacks

Cozy Crêperie & Coffeeshop m/ øl fra Gourmetbryggeriet og pandekager

De glade pølsemænd

Jelling Bryggeri

Jelling Bryghus

Mexcalli

Old Irish Pub

SMAGdansk m/øl fra Syndikatet og spændende delikatesser

Vanillachokolatier & Konditori

 

Og Lido Caféen laver ølmenu på dagen.


Og dels ved at støtte op om torvemarkedet hos Havnens Vin og Tobakshus kl. 9.30-15.

Denne årlige event er velkendt for de fleste. 

 

**** **** **** **** ****


Begge steder skal vi bruge nogle frivillige.

Her er muligheden både for at slå et slag for det gode øl og vores forening - og for at hygge med de andre frivillige og medlemmer fra bestyrelsen.

Du behøver hverken være ekspert i specialøl eller foreningen - faktisk har vi erfaring for, at begejstringen for det gode øl og det sociale omkring de hyggelige arrangementer i Vejle tegner flest nye medlemsskaber - samt får de nye medlemmer i lokalafdelingen til at blive.

Og du må gerne tage flere vagter.

  

Søndertorv kl. 10.00-15.00

Tilmelding doodle.com/poll/ktuzizm88na9y3k3

Forberedelse kl. 8.00-10.00


Havnens Vin og Tobakshus kl. 9.30-15.00

Tilmelding doodle.com/poll/5fau3ffifpna5bee

Forberedelse kl. 9.00-9.30

 

 

Efter afsluttende oprydning mødes vi på Arresten - Mad og Bar til social hygge.

 

 

Gå ikke glip af denne oplevelse og tag endelig familie, venner, naboer osv. med denne dag.

 

 

For yderligere information:

 

lokalformand Astrid Olufsen

astrid.olufsen(at)remove-this.ale.dk

51 89 54 00