Januar-smagning med PhenomenAle

Medlemsmødet, som var det første i rækken i 2018, blev afholdt lørdag den 20. januar.
Det foregik i hjemkundskabslokalet på Iselingeskolen i Vordingborg, hvor vi fik besøg af Simon Carlsen fra PhenomenAle.

PhenomenAle startede på Nørrebro i 2012, i starten som et håndbryggerprojekt og senere som mikrobryggeri.
Vi stiftede første gang bekendtskab med bryggeriet til Køge Øldag, hvor vi blev fanget af det sjove navn og deres flotte etiketter. Øllet de brygger er i den moderne og humlede ende af skalaen og kvaliteten er virkelig høj.

Grundet bryggeriets og foretagendets meget lille størrelse, og at de ikke har været i gang så længe, havde PhenomenAle kun to forskellige øl med.

Derfor spurgte vi vores medlem Morten Precht om han kunne tage noget af hans håndbryg med. Det gik han med til. Morten har efterhånden håndbrygget i en del år, og det undertegnede tidligere har haft mulighed for at smage af hans øl, har været virkeligt lækkert. Det var bestemt ikke blevet ringere med tiden, og det var fire rigtigt lækre øl han havde med til os. 

Vi smagte på i alt 7 øl:

  • 2 af den var fra PhenomenAle
  • 4 af den fra Morten
  • Som en lille overraskelse havde Simon, ud over sine to officielle øl, en hjemmebrygget Kriek med, som han syntes vi skulle smage - den var rigtig lækker, selvom ikke alle medlemmer brød sig om den - men det er jo også en øltype der normalt deler vandene.

Link til fulde liste af øl

Efter smagningen var der mulighed for at købe øl med hjem af både PhenomenAle's to varianter og af mortens fire. Morten havde valgt at tage ekstra øl tager ekstra øl med, og mht. øllene fra PhenomenAle var foreningen nødt til at købe en kasse af hver øl, som betaling for at få PhenomenAle forbi.
Der er stadig øl tilbage af hver slags, så hvis man får lyst til at købe nogen, er det bare at gribe fat i formanden. Øllene vil også blive taget med til de kommende medlemsmøder, så der er mulighed for at købe dem dér også.

Læs mere om PhenomenAle på deres hjemmeside HER

Filer fra smagningen: