Nyhedsbrev 11-2016

4. november 2016

Kære medlemmer.

Velkommen til det kolde efterår med chancen for at smage nogle dejlige mørke øl inklusiv juleøl. Det er der heldigvis mulighed for til de kommende arrangementer.

Siden sidst:

1. Rundvisning og efterfølgende ølsmagning på Masnedøfortet den 29/8.

2. Ølletsdag lørdag den 3/9-16.

3. Mandehørm i Præstø torsdag den 6/10-16.

4. Årsmøde og ølsmagning tirsdag den 12/10-16.

Ser fremad:

5. I Fjendens Lejr. Øl og vin smagning. Lørdag den 5/11-16. 

6. Ølsmagning i Meny, Præstø tirsdag den 8/11-16.  

7. Juleøludskænkning i lokale butikker lørdag den 10/12-16.

Siden sidst:

1. Masnedøfortets kyndige, Torben, viste os rundt på fortet og gav meget nyttig viden om tiden før, under og efter de to verdenskrige. Derefter hyggede vi os i et foreningslokale med en ølsmagning med temaet: England, Tyskland og Danmark, som havde med krigene at gøre. Kompetent styret af formanden Søren.

2. Ølletsdag den 3. september talte vi med over 45 kunder i Meny, Præstø, som viste interesse i det gode øl og DØE. Så vi håber, at der kommer nogle medlemmer ud af det! Bagefter nød vi noget lækkert mad og amerikansk mikrobryg øl i Tapavino tapas bar (modtager af vores ølpris).

3. Mandehørm i Præstø torsdag den 6. oktober bød på en del lokale borgere, som havde vovet sig ud en kold aften, for at nyde stemmningen og det gode øl som Meny i Præstø havde sponsoreret: Allendale: Black Grouse, Westmalle: Dubbel, Carlsberg: Gl. Carlsberg Porter.

4. Årsmøde den 12. oktober gav ikke de store overraskelser set i bestyrelses sammenhæng, idet formanden og næstformanden fortsætter i deres poster, og at Søren Hansen nu formelt er meldt ind i bestyrelsen som ansvarlig for hjemmesiden. Se referat andetsteds på hjemmesiden.

Bagefter smagte vi nogle glimmerende amerikanske mikrobryg, flere som vi ikke havde set før.

Ser fremad:

5.I Fjendens Lejr. Øl og vin smagning: Hvad passer bedst til oste?

lørdag den 5. november kl. 19:30.

Præstø Rådhus, Byrådssalen v. Casper Larsen, vinmanden med hobbyvirksomhed med import af vin, og Søren Andersen, vores formand.

Pris: kr. 195 for ølsmagningen.  Kr. 295 med smagningen og spisning fra kl.18.00.

Tilmelding: info@praestoeraadhus.dk eller på tlf:55999090.

6. Ølsmagning i Meny, Præstø.

Tirsdag den 8. november kl. 19.00  Formanden og næstformanden guider gæster igennem 10 af Menys øl fra deres sortiment, bl.a. juleøl, for at få inspiration til ølindkøbene til julemiddagene. Der vil til smagningen også være lidt lækkert til ganen i form af brød og forskelligt tilbehør.

Pris: 100kr

Tilmelding: I butikken eller til formand Søren Andersen.

7. Juleøludskænkning i vores lokale butikker.

Lørdag den 10. december. ca. kl. 10.30-14

Nu er det jer der bor i Vordingborg og omegn, der har chancen for at vise, hvad vores forening er for noget, og for at udskænke noget lækkert juleøl i butikkerne i Vordingborg.

Meld jer hos formanden inden den 25/11. Der er også nogle der står i Meny i Præstø denne dag.

Højt skum,

Bestyrelsen