Hjemturen gik over Ricklinger

Trætte efter en flok gode dage med masser af gode øl-oplevelser sad folk roligt og faldt hen på turen hjemover. Det var mest under de korte pauser op gennem Tyskland, der var liv i folk. En smule forsinket nåede vi Ricklinger Landbraurei ved Neumunster, hvor der var bestilt madder og et par glas øl. Der kom også gang i handlen hér. 6-pack med udvalgte bryg og husets mask-knækbrød var der godt med salg i...

Cirka en time efter planen ramte vi parkeringspladsen ved Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg og det var tid til farvel...

Næste år kalder udlandet igen. Destinationen er drøftet og næsten vedtaget. Det bliver sandsynligvis Bamberg-området i Tyskland...