Da vi skulle finde "et godt navn" til at forestå en smagning efter Årsmøde 2014 - trak vi Christoph Behnke op af hatten. Vi havde længe haft lyst til at få den sympatiske tysker tilbage til Aalborg på visit. Men vi anede ikke, at han havde "osteforbindelser", og det var faktisk først i ugen op til smagningen vi fandt ud af, at vi skulle udsættes for en smagning af ØL & OST. Det var en rigtig god oplevelse - for hold da op, hvor de to ting supplerer hinanden og giver nye, spændende og overaskende smagsoplevelser. De to gutter Behnke & Nielsen gjorde også rigtig god figur. En aften med dem er absolut anbefalelsesværdig!
Set ud fra billederne skulle man tro at det var et par italienere vi havde på besøg ved medlemsmødet efter Årsmødet. Det var det nu ikke. Det var den tyske brygmester Christoph Behnke og den sønderjyske mejerist Claus Christian Nielsen. Men de gestikulerede som var de fuldblods-italienere.
I det hele taget var der ikke meget som var som det plejede ved medlemsmødet efter Årsmødet. Vi havde hidtil aldrig haft besøg af brygmester Christoph Behnke. Og vi havde heller aldrig haft en decideret ØL & OST smagning. Vi har før haft smagninger hvor begge ting har været en del af en smagning - men vi har aldrig prøvet at parre dem som det var tilfældet ved denne smagning.
NR | ØL | OST | POINT | STEMMER | 1.PL | PLAC |
1 | Willemoes fra kyst til kyst | Brie fra Naturmælk | 5 | 3 | 1 | 8 |
2 | Vestfyen Premium Keller Pils | Brie fra Naturmælk | 13 | 8 | 1 | 5 |
3 | Willemoes Lager | Røget brie fra Naturmælk | 11 | 8 | 1 | 6 |
4 | Willemoes Jubilæumsbryg | Høost fra Naturmælk | 48 | 22 | 9 | 2 |
5 | Skibsøl fra Refsvindinge | Fynsk rygeost | 9 | 7 | 0 | 7 |
6 | Willemoes Belgisk Ale | Comulu Blu | 30 | 16 | 4 | 4 |
7 | Willemoes Porter | Rød Christian fra Kristiansminde Gårdmejeri | 71 | 28 | 18 | 1 |
8 | Willemoes Jul 2014 | Hodde fra Kristiansminde Gårdmejeri | 42 | 22 | 3 | 3 |
Folk blev bedt om at stemme på totaloplevelsen. Altså smagsoplevelsen af kombinationen mellem øl & ost.
Det var enestående som de to oplægsholdere var begejstret for at formidle deres fag til os. Men vi ved jo - om nogen, at entusiasme og engagement smitter.
Hen mod slutningen reklamerede Lokalformanden for kommende arrangementer og oplyste dato for næste lokalbestyrelsesmøde.
Til sidst talte Steen og Tommy som sædvanligt stemmerne op og Steen orienterede om resultatet lige før folk gik hjem...
Klik på billederne for
at se dem i større format.
© Copyright Danske Ølentusiaster