De Bierschur og Bruxelles på egen hånd

 

Fredag den 12. september

Ølshopping hos De Bierschur, Pastor Cooremanstraat 7, 1702 Groot Bijgaarden.

Vi nåede også et besøg i kirken De Koekelberg, der også har et navn som på dansk vel bliver til "kirken af det hellige hjerte". Det er en kæmpe-kirke, der er nummer 5 på listen over verdens største kirker. Det helt specielle ved den er at der er restaurant og natklub i dens kælder - så der skulle vi selvfølgelig hen...

Vi fik frokost på La Mort Subite. Planen var at vi skulle have haft æggekage. Men det blev i stedet til noget andet.

Derefter var resten af dagen til fri disposition og hjemtransporten til hotellet skulle man klare selv. Og Bruxelles er jo en særdeles seværdig by og der er masser af fine ølsteder og spisesteder...

 

Det må endnu engang konstateres at det er svært at referere en dag som er til fri disposition.

Men besøget i "ølskuret", som må være det mundrette danske navn for De Bierschur - var fantastisk. Der blev slæbt så meget øl ud af butikken at ejeren blev mere og mere glad og vores chauffør blev mere og mere nervøs. På et tidspunkt nævnte han at koner og kufferter kunne risikere at blive efterladr i Belgien, men det fik ikke den ønskede effekt. Tvært i mod - så det ud til at der blev handlet endnu mere efter denne kommentar...

Besøget i verdens femte største kirke - var jo en ekstra ting som vi pludselig fik tid til. Og det er jo altid rart med positive overraskelser.

Frokosten hos La Mort Subite blev der i mod lidt af en skuffelse. Når man forventer noget andet end det man får, så er det svært at blive andet end skuffet.

Dagen på egen hånd i Bruxelles var skøn. Vejret var med os og der blev besøgt en masse spændende steder.

Vi var 13 som indtog aftensmaden på det verdensberømte Restobieres. En stor oplevelse. Vi talte med ejeren som er inkarneret samler af alt muligt - blandt andet tændstikæsker...

 

Stemningsbilleder