10 øl der passer til årstiden i forskellige stilarter blev præsenteret af den nye lokalbestyrelse. Feltet var både bredt og spændende og de 45 fremmødte hyggede sig sammen i de fantastiske omgivelser og de nød den lækre ølgryde fra Slagter-Ole. En skøn måde at få taget hul på et nyt ølentusiastisk år. Niels Tikjøb Olsen vandt den interne konkurrence om at præsentere den øl som flest fremmødte kunne lide. Faktisk havde han begge sine øl med i top 3. Hvis der er stemning for at gentage succesen - ligger konceptet klar...
Årets første smagning var en kombineret præsentation af Lokalbestyrelsen og smagning af øl som passer perfekt til årstiden. Hvert medlem havde valgt 2 øl og for at undgå dubletter havde de hyppigt kommunikeret valgene i deres hemlige FB-gruppe.
Da hvert medlem havde valgt et par øl var det naturligvis også en intern konkurrence om at præsentere det øl som flest kunne lide. Det var der nogen som gik mere op i end andre. Gert var træt af ikke at kunne skaffe Old Foghorn og helt sikker på at Niels ville vinde.
Ivan kastede sig helhjertet ind i konkurrencen. Han lovede både kys og præmier, hvis han vandt - og han gik faktisk også så langt som til at love tæsk, hvis han ikke vandt. Hans valg - øl 8, Grand Prestige - sneg sig ind på andenpladsen, mellem de to Niels kom med...
NR | HVEM | NAVN | TYPE | ALKO% | POINT | STEMMER | 1.PL | PLAC |
1 | ALK | Liefmans Glühkriek | Frugtøl | 6,5 | 15 | 8 | 2 | 7 |
2 | ALK | Frejdahls Skolder | Scottish Ale | 6 | 12 | 6 | 1 | 9 |
3 | GSS | Old Tom | Old Ale | 8,5 | 9 | 5 | 2 | 10 |
4 | GSS | Straffe Hendrik | Belgisk Tripel | 9 | 25 | 12 | 5 | 5 |
5 | NTO | Hancocks Old Dark Gambrinus | Doppelbock | 9,5 | 38 | 18 | 7 | 3 |
6 | TH | Kerkom Winterkoninske | Belgian Strong Ale | 8,3 | 21 | 11 | 4 | 6 |
7 | IN | Des Rocs Triple Imperiale | Dark Abbey Ale | 10 | 12 | 5 | 2 | 8 |
8 | IN | Hertog Jan Grand Prestige | Quadrupel | 10 | 42 | 21 | 8 | 2 |
9 | NTO | La Trappe Quadrupel | Quadrupel | 10 | 59 | 29 | 8 | 1 |
10 | TH | Kasteel Barista Chocolate Quad | Quadrupel | 11 | 31 | 17 | 6 | 4 |