Gavlmalerier og dåseøl, version 2 d. 19/6 2021

Endelig blev det muligt at mødes fysisk igen og for at være på den sikre side havde bestyrelsen valgt at arrangere et udendørsarrangement. Faktisk var det en gentagelse af et tidligere succesfuldt arrangement fra 2018, Galvmalerier og dåseøl. Derfor var det version 2 denne gang. Konceptet var det samme som 2018: Vi blev guidet rundt til gavlmalerier og smagte dåseøl, men indholdet nyt: Ny rute og andre dåseøl.

Således troppede 30 medlemmer i højt humør op foran hovedindgangen til Musikkens hus lørdag den 19. juni kl 14. Det var en varm og lummer eftermiddag, heldigvis vi fik lidt vand fra oven at køle af på under turen rundt i Aalborg.

Veloplagte Anita Støvring stod for en fornøjelige rundtur, der omfattede meget mere en gavlmalerier. Anita krydrede turen med flere spændende og muntre beretninger.  Bl.a. flere steder langs havnefronten. Fx om hvordan en arkitekt (Utzons sågar) kan bestemme, at studerende skal studere og derfor skal ungdomsboliger naturligvis ikke kunne se ud over vandet, selvom det er nærmeste nabo! Eller historien om hvordan man i sin tid testede Limfjordsbroens holdbarhed ved at køre en masse lastbiler ud på broen.

Hovedfokus på den guidede tur var dog de mange og for en dels vedkommende ukendte og godt gemte gavlmalerier, som vi kom forbi på turen. Startende ved hovedindgangen på havnefronten, hvor vi bl.a. hørte om maleriet på Hedegaardsiloen. Herfra gik vi i det fantastiske vejr siksak mellem de mange mennesker, der også nød det fine vejr langs havnefronten op i gården ved Palads Parkering ved siden af Heidis Bierbar. Her var er et helt nyt lokalt maleri, der lignede  den mexikanske maler Frida Kahlo. Hende med de markante øjenbryn. Herefter flere flotte og spændende malerier inde i gården ved paladsparkering. Derefter to malerier ved Løkkegade og Nørregade. Og efterfølgende 2 helt nye malerier i Søndergade. Til sidst sluttede vi af i Karolinelund og overfor Nordkraft. En virkelig fornøjelig, spændende og udbytterig tur.  

Bestyrelsen havde udvalgt en række dåseøl, som blev medbragt i nedkølede og  isolerede trækvogne, så øllet kunne serveres ved de rette temperaturer. Øllene, som ses nedenfor, blev præsenteret af lokalbestyrelsen og bestod af et bredte udvalg af hvad der pt. findes på dåseølsmarkedet. Et marked der er i stærk vækst.

Se beskrivelsen af øllene i PDF'en.