Nyhedsbrev 2020

I dette nyhedsbrev kan du læse om Nytårskur og Ølmærket 2020.

Så skriver vi 2020

Ved et årsskifte er der tradition for at lave status. At kigge lidt på hvad året der er gået har budt på, men hvad der er endnu mere interessant, hvad er der i støbeskeen i det kommende år.

De første to årtier er allerede lagt bag os og ølmæssigt har det aldrig gået bedre. Der kommer hele tiden nye ting fra bryggerierne, nogen har lyst til at trække lidt i håndbremsen og synes det går for stærkt. Naturligvis gør det ikke det. Det er blot et udtryk for den konkurrence der er i et stadig voksende ølmarked. Der er dem der søger stadig længere ud og hvor det ikke kan blive eksperimenterende nok og så er der dem der søger mere indad og dyrker klassiske brygdyder. Begge dele afstedkommer gode samtaler bland vores ølinteresserede medlemmer.

Den største begivenhed i året der er gået, set fra bestyrelsen, er sammenlægningen af Århus Syd og Århus C sådan at vi i dag er én samlet lokalforeningen under navnet DØE Aarhus. Da ambitionsniveauet for frekvensen af smagninger ikke er ændret efter sammenlægningen, var det af afgørende betydning at vi fik etableret en stor og aktiv aktivitetsgruppe. Dette må siges at være lykkedes. Aktivitetsgruppen består af 13 medlemmer og vi har allerede nu planlagt ca. 20 smagninger og begivenheder i 2020.

Nytårskur, fredag d. 17. januar kl. 18:10

Aktivitetsgruppen er klar med første smagning til februar, men vi skal naturligvis ikke snydes for lidt godt øl i januar, og derfor afholdes nytårskur med spisning og ølsmagning i fælleshuset Søfryd.  

 Vi giver det gode gamle jyske begreb nytårspølser en tur i manegen, skubber til de kulinariske grænser og serverer tre retter, alle med pølser!

 Forretten:

"Double Stoned" fra finske CoolHead. En dobbelt frugted nordisk sour.

Dertil en varm kartoffelsalat med røde pølser.

 Hovedretten:

"I Dreamt I Wrote You A Note" fra engelske Cloudwater. En pale ale på new zealandsk rakau humle.

Dertil en gedigen svensk pølseret.

 Desserten:

"Two Evil: Saigon Scooter Selfie", en kaffestout fra amerikanske Two Roads Brewing Company.

Dertil, en grænseflyttende blodpølse med salted caramel is, æbleskum og hvid chokoladeknas.

 Og efter dette skal vi smage yderligere 6 spændende øl udvalgt af bestyrelsen.

La La Land (Airshipped til EU)

Proof

American IPA

Six Ways: Cherry Wood

Dugges

Imperial stout

RHUM * ROOM

Sakiškių Alus

Barleywine

2018.004 White Label Imperial Russian Stout Early Jack BA

Emelisse 

Russian Imperial Stout

Arabier

De dolle

Belgian Strong Golden Ale

Gouden Carolus Christmas

Het Anker

Belgian Strong Dark Ale

 Der vil være lidt præmier på aftenen. 

 HUSK TILMELDING OG FORHÅNDSBETALING - SE I HØJRE SIDE.

Uddeling af ølmærket

Indstillingerne til modtagerne af Ølmærket er sendt og stedet til markeringen af uddelingen er på plads. Uddelingen finder sted på Fairbar om aftenen den 17. februar. Så sæt gerne kryds i kalenderen den 17. februar.  Og hold ellers øje med indbakken med flere detaljer. 

Nytårskur

Sted: Fælleshuset på Tornhøjvej 86, Stautrup


Tid: 17. januar 2020 kl 18:10 – ca 22:00

Pris: 99 kr.

Tilmelding og betaling:
Mobilepay: 25247715 (John Aabille)
Bank: 3656 3656946768
Angiv medlemsnummer + dit navne side: