Den Italienske ølsmagning

Spændende øl fra Mortens ferierejse i Italien.

Vi skal blandt andet smage: Xyauyu Riserva 2015, fra Baladin (Barleywine) og mange andre spændende øl.

Så skynd dig at få en af de sidste pladser.

 

 

Selvom sommeren er ved at gå på hæld, så er det overhovedet ikke for sent at komme med en tur sydpå og opleve fremmede himmelstrøg, når DØE Aarhus 15/9 afholder italiensk ølsmagning.

Og præcis som hvis man tager ferieturen sydpå kan man regne med, at smagene, retterne og stemningen er anderledes end hjemme. Det gælder også aftenens ølsmagning, hvor vi lover, at

  • der indgår en stilart der er yderst sjælden i Danmark, og som nok vil være udfordrende for de fleste!
  • vi skal have en vaskeægte feriecocktail undervejs
  • vi laver en kort mellemlanding i Irland
  • aftenens sidste øl, med sine 4.52 på untappd, er fra allerøverste hylde (eller bagerste kælder)...
  • og sidst, men ikke mindst banebrydende; saltstængerne bliver skiftet ud med grissini

Vi skal smage disse øl, der primært er hjembragt fra de bløde bakker i Toscana og Piemonte:

  1. Il Tralcio, fra Birrificio del Forte (Grapeale)
  2. Pepe, fra Topta (Witbier)
  3. Gola, fra Topta (IPA)
  4. 10 - Dieci, fra Bruton (Barleywine)
  5. Cintura d'Orione, fra Birrificio del Forte (Winterale)
  6. Liquid Treasure, fra Piccolo Birrificio Clandestino (Russian Imperial Stout)
  7. Festa Nuda, fra White Hag & Lambrata (Imperial Pastry Stout)
  8. Beermouth Tonic, fra Baladin (Cocktail)
  9. Xyauyu Riserva 2015, fra Baladin (Barleywine)

For talnørderne kan oplyses, at aftenens untappd gennemsnit er 3.94 og alkoholgennemsnittet rammer 9,3% - så tag bussen! 


Årsmøde

Indkaldelse til årsmøde 2021

Der indkaldes hermed til årsmøde i Danske Ølentusiaster Aarhus mandag den 4. oktober kl. 19 på Hantwerk, Fiskerivej 2D, 8000 Aarhus C.

Dagsordenen følger bestemmelserne i Danske Ølentusiasters vedtægter for afdeling med selvstændig økonomi §14, stk 5 :

1. Valg af dirigent
2. Beretning om lokalafdelingen
3. Aflæggelse af regnskab
4. Valg af Lokalafdelingsformand
5. Valg af Afdelingskasserer
6. Valg af Afdelingsnæstformand
7. Beslutning om antal menige bestyrelsesmedlemmer og evt. valg af menige bestyrelsesmedlemmer
8. Valg af afdelingsrevisor og –suppleant
9. Eventuelt

Lokalafdelingsbestyrelsen skal som minimum bestå af formand, afdelingskasserer og næstformand.
Der er ingen tilmeldelse til årsmødet, men det er der til ølsmagningen.
Mere info om ølsmagningen følger, men vi kan dog løfte sløret for at det bliver en fælles smagning med Humleland.

 

 

 

Italiensk smagning

Onsdag 15. september kl. 19:35

Fælleshuset Søfryd, Tornhøjvej 68, 8260 Viby J

Bus 11 holder næsten lige ved døren.

Pris 149 kr.

Tilmelding og betaling:
Mobilepay: 905150
(Danske Ølentuiaster Aarhus)

Bank: 9570 13256209
Angiv medlemsnummer + navn.