Nyhedsbrev fra Lokalafdeling Århus C. August 2012

Læs om:

  • Medlemsmøde hos HumleLand. Vinder af DM i Håndbryg 2012
  • Sidste medlemsmøde hos Bryggeriet Sct. Clemens
  • Sommerfest hos Lokalafdeling Århus Syd
  • Cockney Pub modtager Dansk Ølmærke 2012
  • Voldby Ølmesse. Smag øl fra 16 bryggerier og importører
  • Arrangementer med godt øl i Århus Festuge

    • Party in The Park. Musik og øl fra Aarhus Bryghus
    • American Beer Festival hos Cockney Pub
    • Det irske telt. Great Beer & Brilliant atmosphere

  • Øllets Dag i Vibycenteret. Vi fejrer det gode øl 
  • Nordisk Food Festival i Tangkrogen

    • Nordisk øl hos Danske Ølentusiasters stand
    • Nordiske Dråber. Læs hvad du kan smage
    • Nordic Beer Challenge
    • Vi mangler stadig frivillige til festivalen
    • Rettelse. 8000 Bryg kommer på festivalen

  • Øl og Ciderfest i Horsens med Danske Ølentusiaster
  • Mad og øl hos Ømkloster med Danske Ølentusiaster
  • Månedens øl hos Bryggeriet Sct. Clemens
  • Medlemsmøde i september. Besøg hos Viborg Bryghus

Vi besøger HumleLand. Vinder af DM i Håndbryg 2012

Håndbryggerne Lene og Michael inviterer igen i år på besøg i deres lille bryggeri, hvor de vil være værter for noget spændene håndbrygget øl. Lene og Michael vil fortælle om HumleLand, brygudstyr og brygmetoderne.

HumleLand vandt DM i Håndbrygning 2012 med Det Gule Akvarium (5,5%) – en Amerikansk Pale Ale. DM i Håndbrygning har til formål, at finde og kåre de bedste håndbryggede øl i Danmark. Som en del af præmien bliver der brygget 2000 l af Det Gule Akvarium ved Ørbæk Bryggeri.

Jeg har modtaget en sommerhilsen fra Lene og Michael.

Glæder os igen i år til at byde ølentusiaterne på en tur igennem Humleland. Vi må starte med at advare om at der ikke vil være bælleøl (sessionbeer) på hanerne. I år vil øltemaet være stærkere øl hvor procenterne starter ved 6.9 % - men det er der selvfølgelig nogle der betragter som let øl. I skal bl.a. smage nogle forskellige belgiske øltyper - Dubbel, Biere De Garde og Stærk Mørk Belgisk ale med kakaonødder.

Ligeledes serverer vi en lys saison og en very speciel edition rødvinssaison med danske røde druer. Der vil være efter al sandsynlighed være 2 forskellige whiskyfadlagrede ales. Og så bliver der mulighed for at smage vores havrestout KakaoBønnen som vi mener den rigtigt skal smage (nogle kender nok den version vi bryggede på Odder Bryghus).

Vi vil selvfølgelig servere mæskbrød og saltmalt til og krydre med lidt historier fra vores verden og fortælle hvordan de forskellige øl er brygget og hvad de indeholder.

Vi glæder os til at se jer.

Hilsen Lene og Michael

Arrangementet kræver tilmelding, da der er plads til maks. 25 personer. Send en sms til lokalformanden på tlf.: 26 71 71 00 eller send en mail til soren.bruun.rolander@remove-this.ale.dk Arrangementet finder sted onsdag d. 22. august kl. 19. på adressen Besservej 11 A, 8240 Risskov og koster 50 kr. pr. person.

Læs mere om HumleLand: www.humleland.dk 

 

Sidste medlemsmøde hos Bryggeriet Sct. Clemens

30 ølentusiaster ønskede Bryggeriet Sct. Clemens tillykke med Dansk Ølmærke 2012. Brygmester Gustav Ullerichs kvitterede med spændene rundvisning, fadøl og culottesteg til halv pris. En super hyggelig aften med masser af grin og god stemning, der forsatte ud på de sene timer i den varme sommernat hos Cockney Pub. 

 

Sommerfest hos Lokalafdeling Århus Syd. Onsdag d. 15. aug.

Med tankerne tilbage på sidste år, ja så er der bare ingen vej udenom om, vi skal da igen i år afholde en sommerfest i lokalafdeling Århus syd.

(Husk nu at medlemmer fra Århus C eller andre lokalafdelinger er mere end hjertelig velkomne Sommerfesten finder sted i det samme lokale som juni smagningen, nemlig hos Fælleshuset Søfryd, Tornhøjvej 86, Stavtrup. 8260 Viby J 

Til folk som ikke lige kender stedet, er det nemt at komme dertil.
Fx. kører bus linie 11 ”Stavtrup Vest” lige til døren da den stopper ved stoppestedet ”Tornhøjvej”,

Vi starter kl. 19.15 hvor der står en grill klar med diverse pølser, brød, salat og hvis alt går godt formandens kones hjemmelavede kartoffelsalat.

Smagningen forventes afsluttet ca. 22.30.

Udover mad skal vi selvfølgelig også have en ølsmagning, Temaet bliver lækkert sommer øl, deriblandt er en lækker Italiensk IPA fra Del borgo samt en rigtig spændende amerikansk enebær øl, med mere. Nej - her er ikke tale om kedlige plæneklipperøl.

For at forbedre mulighederne for indkøb, kræver dette arrangementet tilmelding. Dette kan gøres via mail til formanden eller SMS (60751281). Husk tilmelding senest d. 8. august. Prisen som er inklusiv mad og ølsmagning vides ikke helt endnu, men det bliver ihvertfald under 100 kr.

Betalingen finder sted på selve dagen.

Vær opmærksom på der er begrænsede pladser så tilmeld dig nu! 

Der vil være mulighed for at købe et par flasker øl til meget gode priser, men tag gerne en flaske nydeøl med til før eller efter smagningen.

Vi glæder os meget til at se dig i Danmarks hyggeligste lokalafdeling.

Højt skum fra lokalformand Poul-Erik

 

Cockney Pub modtager Dansk Ølmærke 2012

Onsdag d. 29. august modtager Cockney Pub Dansk Ølmærke 2012. Her vil der være mulighed for at smage på nogle af de amerikanske øl, som kommer til Cockney Pubs amerikanske ølfestival i Århus festuge.

Mere info følger, når vi kommer lidt tættere på.

 

Voldby Ølmesse. Smag øl fra 16 bryggerier og importører

Voldby købmandsgård holder traditionen tro igen i år deres eftertragtede ølmesse, hvor der vil være rig mulighed for at smage en masse forskelligt øl.

Ølmessen afholdes den 25/8-2012 ved butikken fra kl 10.00 til 15.00. Prisen er 195 kr. og så vil der være øl ad libitum.

I prisen vil der være en bid mad som normalt består af 2 ristede frankfurter og 2 brød samt kartoffelsalat.

Indtil videre kommer følgende og skænker af deres gode øl:

Hornbeer?
Mikkeller
Prima Beer
Raasted ?Bie’s ?
Gundestrup?
Fur Bryghus
Emelisse
Jopen
Koyt?
Lagunitas
One Pint
DKI?
Grauballe
Bryghus ?Svaneke
Kragelund

Køb dine billetter her: http://www.vin-og-gaver.dk/kategorier/Oel+smagning

 

Arrangementer med godt øl i Århus Festuge

Festugedirektør Folmer Jepsen afskaffede jo i sin tid festen i Århus Festuge og erstattede den med en røvkedelig kulturuge, hvor folk drikker lunken rødvin, mens de kigger på noget underlig kunst. Men nu er festen tilbage for Party in The Park og Det Irske Telt, slår dørene op med masser af fest og masser af musik. Trist for Folmer. Men godt for Århus.

 

Party in The Park

Her kan du nyde fadøl fra Aarhus Bryghus, mens tiden skrues tilbage til 20'erne, 30'erne og 40'erne, når det helt nye pigeband JAZZDIVAS med Thera Hoeijmans (bl.a. kendt fra Cut'n'Move) ifører sig Charleston-kjolerne og bringer os igennem en tidslomme af klassikere. Find cigaretrøret, det diamantbesatte pandebånd og gangsterkostumet frem og bliv en del af den fantastiske stemning.

Læs mere på: http://jazzity.dk/

 

American Beer Festival hos Cockney Pub

Igen i år afholder Cockney Pub deres meget populære amerikanske ølfestival. Der kommer en hel stribe fadølshaner med mange spændene øl.

Læs mere på: http://cockneypub.dk/

 

Det irske telt. Great Beer & Brilliant atmosphere

Hos Det Irske Telt kan du nyde øl som f.eks. Kilkenny og Guinness (bestemt ikke det mest interessante øl, men bedre end det som serveres mange andre steder), der er træstubbe til hugge søm i, bordservering, bord fodbold, scene, dansegulv og alt hvad der skal til for at sikre at stemningen og servicen er i top. Oplev en fantastisk stemning med noget fremragende live musik hver dag.

Læs mere på: http://www.detirsketelt.dk/

 

Øllets Dag i Vibycenteret. Vi fejrer det gode øl

Lørdag d. 1. september holder Danske Ølentusiaster Øllets Dag. Sidste år var en stor succes, så i år skal vi se om vi kan toppe. Igen i år vil Danske Ølentusiaster Århus Syd belejre Viby Centeret i det gode øls tjeneste. Vi står foran Brdr. Schmidt Vinspecialisten, som i dagens anledning vil have rabat på sortimentet.

Sidste år var der over 40 special øl som kunne smages og det er HELT GRATIS. Så kom og smag, få evt. en snak med  brygmesteren eller en af os Syd medlemmer. Hele centeret vil ose af ølstemning. Arrangementet er fra kl. 10.00 til kl. 14.00

Højt skum fra lokalformand Poul-Erik

I Lokalafdeling Århus C afholder vi i år ikke Øllets Dag, da vi har al vores fokus på den store Nordiske Food Festival i Tangkrogen. Vi har så heller ingen penge til at afholde Øllets Dag for, så det giver lidt sig selv :-)

 

Nordisk Food Festival i Tangkrogen d. 7-9. september

Nordisk øl hos Danske Ølentusiasters stand

I vores stand vil du kunne smage nordisk øl samt årets ølnyheder fra Hornbeer. Vores stand står i festivalområdet Nordiske Dråber. Her vil du også kunne smage øl fra:

1. Gundestrup Mejeri og Bryggeri
2. Medici Beers
3. Husbryggeriet Jacobsen
4. Coisbo Beer
5. Bryghuset no. 5
6. Håndbryggerne i Århus - 8000 bryg
7. Aarhus Bryghus
8. Herslev Bryghus

Læs om alle de mange udstillere på festivalen her: http://foodfestival.dk/wp-content/uploads/2012/07/FoodFestivalProgram2012.pdf

 

Hvilke øl kan jeg smage???

Hvis alt går som vi håber, vil du vil kunne smage følgende øl:

1. Haandbryggeriet Hesjeøl
2. Haandbryggeriet Dark Force
3. Huvila Arctic Circle
4. Hantverk Munken
5. Ölvisholt Lava
6. Föroya Vædder
7. Nøgne Ø Havrestout
8. Nøgne Ø 100
9. Nøgne Ø Imperial Stout
10. Nøgne Ø Pale Ale
11. Slottskällan Slottslager
12. Okkara Porter
13. Hornbeer Dryhop
14. Hornbeer The Fundamental Blackhorn

Vi tør så ikke love, at vi har alle øl hele festivalen. Så skal du smage det hele, skal du komme om fredagen og ikke søndag eftermiddag. Der vil være et poletsalg, som vi kender det fra ølfestivalen i Kbh. Der udskænkes smagsprøver á 10 cl.

 

Nordic Beer Challenge. Nu kåres nordens bedste øl

I et samarbejde mellem Food Organisation of Denmark, Danske Ølentusiaster og ølskribent Carsten Berthelsen, afholdes der søndag den 9. september 2012 for første gang konkurrencen Nordic Beer Challenge. Målet med konkurrencen er at kåre Nordens bedste øl, indenfor nogle på forhånd udvalgte kategorier.

Se invitationen og læs mere om konkurrencen her: http://foodfestival.dk/wp-content/uploads/2012/06/Nordic-Beer-Challenge-opdateret.pdf

 

Vi mangler stadig frivillige til festivalen

Vi mangler stadig frivillige til festivalen. Som frivillig skal du skænke øl op, sørge for at der er øl i køleskabene, snakke med gæsterne, uddele blade & pjecer, hygge dig gevaldigt.

Som frivillig får du:

• Gratis adgang til festivalen alle dage.
• Du får to gratis øl af festivalen, hvis du står i 10 timer
• Vi holder slatfest hver aften. Ingen øl skal hældes i kloakken
• Du får gratis mad hele dagen. Rrigtigt god mad. Det er jo en madfestival
• Adgang til Food-Frivillig-Camp. Et lukket område hvor man kan hygge i bløde møbler med kolde øl
• Food-Frivillig-arrangementer som f.eks. koncerter
• Gratis merchandise

Vil du være med??? Så skriv til mig på: soren.bruun.rolander@reme-tale.dk

 

Rettelse. 8000Bryg kommer på festivalen

I sidste nyhedsbrev skrev jeg, at HumleLand kommer på festivalen. Det er delvist rigtigt. Lene og Michael fra HumleLand deltager men sammen med 8000Bryg. Hos 8000Brygs’s stand på festivalen vil du kunne smage håndbryggernes festivaløl. Brygger du selv øl og savner nogen at udveksle erfaringer med. Så er 8000Bryg måske noget for dig. Læs mere på: http://8000bryg.dk/

 

Øl & Ciderfest i Horsens med Danske Ølentusiaster

Mad og øl hos Ømkloster med Danske Ølentusiaster

Øm Kloster Museum og Danske Ølentusiaster indbyder til arrangementet Mad og Øl på Øm weekenden d. 18. og 19. august 2012

Der er opstillet middelalderboder. Man kan smage middelaldermad og indsnuse den autentiske middelalderatmosfære, og en række spændende og utraditionelle øltyper kan afprøves.

Danske Ølentusiaster sørger for ølsmagning af minimum 10-12 forskellige øltyper. Her vil være smagsprøver fra lokale håndbryggere og danske mikrobryggerier.

Traditionen tro er der altid en smagsprøve af udenlandsk klosterøl.

De seneste år har det været øl fra cistercienserklostrene af den strenge observans kaldet Trappisterne. Øl fra det hollandske kloster La Trap og de belgiske klostre Achel, Chimay, Orval, Rochefort, Westmalle, Westvleteren der er smagt på Øm.

Klosterbryggeriet deltager selvfølgelig med gamle og nye smagsoplevelser.
 
Åbningstider
Lørdag d. 18. august kl. 10.00-18.00
Søndag d. 19. august kl. 10.00-17.00

Entré
Voksne: 60,- kr. (der gives rabat ved visning af DØE medlemskort)
Børn og unge under 18 år: gratis
Grupper fra 10. pers.: 30,- kr. pr. pers.
Gratis adgang for medlemmer af museets støtteforening.

 

Månedens øl hos Bryggeriet Sct. Clemens

Månedens øl hedder Ullerichs opkaldt efter Brygmester Gustav Ullerichs. Gustav blev bedt om at brygge en øl til Danmarks Smukkeste Festival, men den måtte ikke hedde noget med bøg eller med øl, da Royal Unibrew er storsponsor for festivalen. Fint, så kom den til at hedde Ullerichs. Øllen er anmeldt af sportskommentator Jimmi Bøjgaard.

Læs anmeldelsen her: http://bryggeriet.dk/dk/oel/oelanmeldere/2012/august

 

Medlemsmøde i september. Besøg hos Viborg Bryghus

Vores årlige bryggeribesøg går i år til Viborg Bryghus. Her skal vi på rundvisning og smage på bryghusets øl.  

Arrangementet finder sted lørdag d. 29. september. Normalt ligger vores medlemsmøder til hverdag. Men da vi kommer sent hjem. Er der sikkert mange, som gerne vil kunne sove længe næste dag.

Program:

kl. 18.00 Afgang Musikhuset Århus
kl. 19.00 Rundvisning og ølsmagning
kl. 20.30 Vi hygger i bryggerstuen
kl. 23.00 Vi kører retur til Århus

Arrangementet koster 200 kr. pr. person. 150 kr. for ølsmagning og rundvisning (10 smagsprøver á 10 cl) Transporten koster kun 50 kr, da regionen giver et flot tilskud på 50 kr. pr. person.

Læs mere om Viborg Bryghus: http://www.viborgbryg.dk/

Efter rundvisningen og ølsmagningen kan man selv købe øl, som man kan nyde i Bryggerstuen Munken ovenpå bryggeriet.

Tilmelding senest fredag d. 21. september. Tilmelding sker ved at indbetale 200 kr. på følgende konto: 

Reg. nr. 3631
Konto nr. 3636125172
Husk at oplyse medlems nr.  

Jeg håber på stor opbakning til arrangementet. Der er plads til 50 personer. Bliver vi 50 personer, løber det hele næsten rundt.

 

Søren Bruun Rolander
Lokalformand - DØE Århus C

Lokalafdelingens hjemmeside
Find os på facebook. Søg på: Danske Ølentusiaster i Århus



Stemningsbilleder fra...

Årsmøde 2012

Vi holder årsmøde hos Studenterhus Baren mandag d. 22. oktober kl. 19. Vi skal holde årsmøde og overrække Dansk Ølmærke 2012 til Baren. Niels fra Baren vil holde en spændene ølsmagning ligesom sidste år. Dagsorden i henhold til foreningens vedtægter.