Julehilsen fra Lokalafdeling Århus C

Lokalformanden og lokalnæstformanden ønsker alle ølentusiaster en glædelig jul med ønsket om et godt og lykkebringende nytår.

Det har været et godt år for lokalafdelingen og næste år bliver endnu bedre. Pt. arbejder vores gode venner hos Lokalafdeling Århus Syd på et af vores fællesarrangementer, hvor vi til sommer meget gerne skulle få besøg af Eddie Szweda fra Midtfyns Bryghus, som vil holde foredrag og ølsmagning.

Pt. arbejder jeg så småt selv på årets bryggeribesøg, som jeg håber vil kunne gå til Viborg Bryghus.

Viborg Bryghus: hjemmeside
Midtfyns Bryghus: hjemmeside

 

Julehygge hos Peter Gift

På onsdag d. 21. dec. kl. 19 er vi en flok ølentusiaster, der mødes på det hyggelige værtshus for at ønske hinanden en glædelig jul. ALLE er velkommen til at kigge forbi til en øl eller to :-) Der er ikke noget program, intet tema, det er helt uformelt og uofficielt.

Peter Gift har 9 forskellige fadøl og mere end 45 forskellige danske og udenlandske fadøl.

Peter Gift er et røgfrit værtshus. Rygning er dog tilladt på den opvarmede og overdækkede terrasse.   

Peter Gifts hjemmeside
Peter Gift - Byens bedste værthus 2011

 

Højt skum

Søren Bruun Rolander
Lokalformand Århus C.

Lokalafdelingens hjemmeside
Find os på Facebook. Søg på: Danske Ølentusiaster i Århus
Arrangementer i 2012

Giv et medlemsskab til jul

Et medlemsskab af Danske Ølentusiaster er en rigtig god gave at give, idet gaven pakker sig selv ud et helt år frem i form af foreningens magasin Ølentusiasten, vores Ølfestival, spændende ølsmagninger m.m.m.

DØE  udsteder et flot gavekort, og sender det til dig sammen med et smageglas, bogen Det danske Ølsprog, en Festivalguide, en værtshusguide samt et velkomstbrev, hvor vi fortæller, hvem gaven er fra.

Du kan så overrække gaven ved rette lejlighed. Der er plads til en personlig hilsen på gavekortet. Gavekort bestilles og betales via siderne 'Gavekort én person' og 'Gavekort Husstand'.

Et personligt medlemskab (gavekort en person) af Danske Ølentusiaster i et år koster 350 kr.

To personer på samme adresse kan melde sig samlet ind som husstandsmedlemmer. Et husstandsmedlemsskab (gavekort husstand) af Danske Ølentusiaster koster 500 kr. om året.